Svar: 15½ måned – hysteriske anfald
Kære Mette
Ja det er utjekket at have en 14 åring som smider sig skrigende på gulvet, og der er da heldigvis nogen som påstår, at hvis man tager konflikterne imens børnene er små, så bliver konflikterne i puberteten mindre - det er vi mange som ser frem til:o)
Når man er 15 mdr gammel, så sker der rigtig mange ting, både med en selv og den måde man skal forholde sig til verden omkring sig. Det er en svær alder.
Når din datter smider sig på gulvet, så har hun brug for din hjælp. Din omsorg og din forståelse. Hun har brug for at du tager om hende og passer på at hun ikke kommer til skade, hun har brug for at du overvejer om du siger nej til for meget, siden at hun bliver så vred, hun har brug for at du kan rumme hendes følelser, både når hun er vred, ked af det og glad.
Det kan være en måde at møde hende på at gentage det du ser, eller det du godt ved. "Du bliver bare så ked af det" eller "nu bliver du bare så vred". På den måde viser du hende at du har forstået, hvad det er hun fortæller dig. Hvis man modsat sige "hold nu op med det", "lad nu være med at skabe dig" og lignende, så føler hun sig ikke forstået. Det er som at puste til ilden og hendes 'hysteri' bliver værre.
Nogle gange vil det være godt at tage hende op og holde hende, stille og roligt sige "såååå, blev du bare så ked af det, såååå" - andre gange er det bedre at sætte sig ved siden af hende og bare være til stede, så hun ved man er der for hende.
Det er altså vigtigt at du lytter til hende og genformulerer det hun gerne vil, samtidig med at du giver plads til og viser 'jeg er lige her, jeg kan godt rumme dine følelser, det er okay'.
Jeres datter forstår rigtig meget rent sprogligt og via jeres mimik, også selv om hun endnu ikke selv har meget sprog. At forstå noget er dog ikke ensbetydende med at man 'retter sig' efter, hvad der bliver sagt. Hendes udforskningstrang er stor og selv om hun godt ved at der er noget hun ikke må, så er lysten til at prøve større, end det lille 'nej' som lyder inde i hende.
Nogle ...
... gange må man som forældre holde fast i det nej, man har givet, også selv om man ved at det kan give en konflikt. Andre gange kan man godt overveje, hvorfor man egentlig siger nej, eller om løsningen kunne være noget andet. Kan man måske indgå et kompromis. "Du kan ikke få is nu, men du kan få et stykke agurk".
Prøv også at overveje, hvordan I generelt taler til hende. Det er mit indtryk at alt for mange forældre stiller alt for mange spørgsmål: "hov hov, må du godt det der? Hvad laver du nu? Hvad er det vi har snakket om?" osv. Det duer altså ikke. Man er nødt til at beslutte hvad barnet må og ikke må og så sige direkte "Nej - det vil jeg ikke ha´!" og ofte også flytte barnet, da hun så vil huske det nemmere.
Børn i den alder husker nemmere, hvis der følger en handling med det talte sprog, således at hvis I siger til hende at hun ikke må hoppe i sufaen, så tager I hende ned fra sofaen imens I siger nej. Det kan godt give konflikt alligevel, men det kan få hende til bedre at huske, hvad det var hun ikke måtte.
Pas også på med ikke at give hende alt for mange valgmuligheder: "Vil du have æble eller pære?", hun vælger pære, "Skal den skæres ud?, ja det vil hun gerne, "Skal jeg tage skralden af?" ja igen og så får hun sin pærer og tænder helt af. Det er alt for mange ting og det kan hun slet ikke overskue. Derfor er det dig, som tager beslutning og giver hende en lille skål med frugt og så kan hun spise det hun har lyst til.
Det handler ikke om at du er for blød, men om at du overvejer tingene. Nogle gange siger vi nej, fordi vi er for trætte til andet, og resultatet af det bliver konflikten, som gør os endnu mere trætte.
Konflikter kan ikke undgåes og det hører med til at udvikles. Din datter skal også lære at tackle de frustrationer der følger med, når hun ikke får det som hun gerne vil have det.
Jeg håber dog at ovenstående er lidt redskaber for dig at arbejde videre med, så de konflikter I møder, nogle gange ikke når at udvikles og andre gange bare rummes.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!








