Annonce

Annonce

Brev:

Meget udfordret søvn


4. september 2026

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen,

Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt. Hun tager på og følger sin vægtkurve rigtig godt. Hun har rigtig meget energi og har været ret hurtig til bl.a. at smile, rulle, sidde selv og krybe. Hun er så småt begyndt at rejse sig op af ting og vil hele tiden op at stå, så hun har lidt travlt med at udvikle sig, synes jeg.

Indtil hun var omkring 3,5-4 måneder gammel sov hun rigtig godt om natten og vågnede kun 1-2 gange for at amme. Siden da er det gået stærkt ned ad bakke med søvnen og fra omkring 4-5 måneder har hun nærmest vågnet 1-2 gange i timen hver nat, med undtagelse af et lidt længere stræk først på natten.

På en almindelig nat er vi derfor oppe på ml. 6-12 opvågninger. I starten tog jeg alle nætterne fordi jeg ammer, men i løbet af sommeren fik jeg så svært ved at sove pga. de mange opvågninger (og ikke mindst forventningen hertil), så jeg ikke sov 7 nætter i streg og fik det rigtig skidt. Nu deler min kæreste og jeg nætterne i to, så jeg har første halvdel frem til en amning og han har 2. halvdel frem til hun vågner. Jeg har fået melatonin af min læge som jeg tager om aftenen, der gør, at jeg først må amme omkring kl. 1-2 om natten og i den forbindelse gik vi ned til kun 1 amning om natten.

Jeg er meget frustreret omkring vores søvn. Jeg håbede, at når vi startede med fast føde ville hun sove bedre om natten, men det er der intet der tyder på. Tværtimod sov hun rigtig dårligt lige da vi startede på mad, og klagede og pruttede ...


Annonce

... meget om natten. Sidstnævnte gør hun stadig indimellem en del, og hun har også været plaget af hård mave og forstoppelse, hvilket jeg også tænkte måske kunne være en del af forklaringen. Nu er vi begyndt at give hende lactulose dagligt, hvilket hjælper en del, men fortsat ingen bedring på søvnen. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre for at hun sover bedre.

Vores dagsplan er nogenlunde sådan her:

Vågner kl 6-6.30

Grød kl 7-7.30
Amning ca. 10 min efter endt måltid

Første lur kl 8.30-9 (ca 40 minutter)

Grøntsagsmos m. kød eller linser kl 10.30-11
Amning ca. 10 min efter endt måltid

Anden lur kl 11.30-12 (ca 1-1,5 time)

Grøntsagsmos m. kød eller linser kl 14
Amning ca. 10 min efter endt måltid

Tredje lur kl ca kl 16 (ca 30 minutter)

Grøntsagsmos kl 17.30-18
Amning 10 min efter endt måltid

Puttes kl 19.30-20 (ammes i søvn)

Amning ml. kl 01-02

Min datter er ikke super madglad, hvorfor jeg holdt op med at amme op til lur, for at give hende mulighed for at blive rigtig sulten mellem hvert måltid/mælk (går efter hver 3-4 time).

Måltiderne starter ofte med at hun brokker sig, indtil vi med besvær får første bid i hende og hun begynder at åbne munden efter skeen. Hun skal desuden underholdes mens hun spiser for at hun gider at spise, og hun spiser nok omkring 0,5 dl pr. måltid, nogle gange lidt mere, men aldrig mere end 1 dl.

Har du nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at forbedre hendes søvn?

De bedste hilsner
Den trætte og frustrede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce