Svar: Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Når jeg læser jeres brev igennem, så tænker jeg ikke, at jeres datter har et grundlæggende problem med mad. Hun kan faktisk godt lide mad, og hun spiser flere forskellige ting, men hun har fået nogle erfaringer omkring måltiderne, som gør det svært for hende at spise med ved middagsbordet - både hjemme og i børnehaven.

I beskriver også en pige, der på en gang både er lidt forsigtig og samtidig også er meget vedholdende. Hun kan protestere længe, når noget er anderledes, end hun havde forestillet sig, og det lyder for mig som om, at hun er en pige, der har brug for langsom tilvænning til nye ting. Nogle børn reagerer naturligt meget på forandringer - det kan være nye steder, bestemte stykker tøj, mange mennesker, nye siddepladser og lignende. Og samtidig har hun en alder nu, hvor hun naturligt viser mere selvstændighed og egen vilje, som I også er inde på.

Jeg tænker også, at hendes hånd-, fod- og mundsyge naturligt har spillet ind. Hun har to gange oplevet, at det har gjort ondt at spise, og første gang var det så slemt, at middagsbordet naturligt blev forbundet med noget ubehageligt. Derfor har I givet hende is og andre ting, som hun kunne spise, på sofaen, på gulvet osv. Hvilket faktisk har været en okay løsning, fordi hun var syg. Men det har desværre betydet, at hun er begyndt at forbinde middagsbordet med ubehag, krav og smerter. Og i stedet forbinder det at spise på sofaen og gulvet med noget der er trygt og rart.

Samtidig lyder det som om, at når hun spiser på gulvet eller sofaen, så får hun ofte mad, som hun særligt godt kan lide, og hun får ofte også hjælp til at spise, fordi I har haft tendens til at made hende - naturligvis for at sikre, at hun rent faktisk fik mad.

At hun har svært ved at spise i børnehaven, tænker jeg heller ikke nødvendigvis handler om maden. Det kan derimod sagtens handle om, at hun netop er startet i børnehave, og det betyder mange nye krav, regler, omgivelser, nye voksne osv. Og da jeg tænker, at hun er en pige, som har svært ved forandringer og skift, så er selve skiftet til børnehave, svært for hende.

Det er godt at I sammen med pædagogerne har fundet ud af at få taburetten hjem, for det kan sagtens være en udløser for, at det har været svært. Men efter lidt øvelse hjemme, kan hun sagtens bruge den, og det er rigtig fint. Det er med til at sikre, at det måske kan føles mindre farligt for hende at sidde med ved bordet.

Det er dog vigtigt, at I taler med børnehaven om, at de aktivt skal forsøge at gøre noget for at få jeres datter med hen til bordet. Det lyder lidt som om, at hun meget hurtigt kan havne i et mønster, hvor "når der skal spises, går jeg væk", og det mønster bør brydes. I første omgang behøver hun ikke spise sammen med de andre, det kan sagtens være en løsning, at hun er en del af måltidet og sidder sammen med de andre, uden at hun presses til at spise. Målet er, at hun deltager. Hun kan få lidt mad, som hun er tryg ved, foran sig. Så kan hun smage, hvis hun har lyst. Hun kan sidde ved siden af en god ven eller en voksen, da det også kan gøre hende mere tryg, men hun skal ikke presses til at spise.

Hvis hun bare sidder med i 5 minutter og drikker lidt vand, så er det jo et fremskridt, og næste dag kan hun måske sidde med lidt længere tid. Det vil også være rigtig godt, hvis hun kan være med til at stille kopper frem, hente maden i køkkenet (hvis de har køkken), så hun er aktiv i det, der leder op til måltiderne.

Og derhjemme skal I naturligvis også ændre på nogle ting. Du fortæller, at du er blevet mødt med "børn spiser, når de bliver sultne", hvilket du ikke rigtigt kan bruge til noget. Og det er vigtigt for mig at sige, at du/I ikke skal sulte jeres datter. Men, I skal prøve at slippe ansvaret for, hvor meget hun spiser.

I forældre kan bestemme, hvad hun spiser, hvornår hun spiser, og hvor der bliver tilbudt mad. Men hun bestemmer selv, om hun vil spise, hvad af det tilbudte hun vil spise, og hvor meget hun vil spise. Så når du skriver, at du har "svært ved at slippe tøjlerne", så er det vigtigt, at du siger til dig selv, at du ikke slipper omsorgen for din datter. Men du flytter omsorgen. Det vil sige, at i stedet for, at du føler eller tænker "jeg skal sørge for, at hun spiser denne portion", så skal du nu begynde at sige til dig selv "jeg sørger for, at der regelmæssigt kommer god mad, som din datter kan spise. Hun mærker selv efter, hvor meget hun har behov for at spise."

Jeg forstår godt, at I har valgt at give hende snacks og lignende i sofaen. Det har været den løsning, I har haft behov for, netop for at sikre hende mad. I ved jo, hvor vigtigt ...

---

---

... indtag af mad og næring er for, at hun udvikler sig sundt og godt. Men, desværre har det lært hende, at hun kun behøver spise få bidder ved middagsbordet, og hvis hun venter længe nok, så kommer den mad, som hun bedst kan lide senere på yndlingsstedet, sammen med en bog, fjernsyn eller nogle gange med en voksen, der mader hende.

Jeres datter reagerer ikke sådan, fordi hun vil bestemme eller forsøger at manipulere med jer. Hun reagerer sådan, fordi det er det hun har lært, og det er sådan spisningen fungerer bedst for hende. Men, det er I nødt til at lave om, hvilket er svært, jeg ved det godt! Derfor er det også vigtigt, at I ikke fra den ene dag til den anden fjerner alt det trygge fra hende og pludselig siger, at hun skal blive siddende ved bordet til alt er spist. Det er bestemt ikke nogen god idé at gøre dette.

Jeg vil anbefale jer, at I gør følgende:

1. Indfør faste spisetider. Det kan være 3 hovedmåltider dagligt (morgenmad, frokost og aftensmad) og 2-3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag, før sengetid). Hun må gerne drikke vand mellem måltiderne, men skal ikke spise snacks mellem måltiderne.

2. Lad mad høre til middagsbordet. Ikke cykel, klapvogn, leg, fjernsyn, sofa. Hun sidder allerede lidt ved spisebordet, det skal I bygge videre på.

3. Server altid mindst én fødevare, som I ved, at hun kan lide og er tryg ved at spise. Det kan være pasta, kartofler, brød, æg, grøntsager... Det er vigtigt, at hun kan spise noget, som hun er tryg ved, da nye fødevarer kan gøre det sværere overhovedet at spise.

4. Server stadig maden adskilt. Hun lyder til at spise en fin variation af forskellige fødevarer, når blot det er adskilt. I skal endelig fortsætte med dette, der er ingen grund til at gøre sovs, sammenkogte retter og kød til endnu et projekt lige nu.

5. Når hun forlader bordet, så skal maden ikke følge efter. I må gerne sige "Du må gerne være færdig. Maden bliver her ved bordet." I skal ikke diskutere det eller lyde vrede, bare sige det stille og roligt.

6. Undgå at give aftensmaden som snack i sofaen. I er nødt til at komme væk fra, at hun spiser i stuen. Måltiderne foregår ved middagsbordet. Og har hun brug for et lille måltid før sengetid, så skal dette også ske ved middagsbordet.

---

---

Det er netop helt okay, at hun tilbydes et godnatmåltid. Det må hun gerne. Det kan også være med til at give dig/jer lidt ro at vide, at hun faktisk har fået mad i maven og ikke går sulten i seng. Men lav en ny rutine, hvor maden indtages ved bordet. Gør det hyggeligt. Sæt jer sammen med hende, læs f.eks. en historie højt, imens hun spiser. Snak om det I læser, vis hende billeder undervejs. Så det bliver til en hyggestund, som hun stille og roligt begynder at kunne se frem til.

Og så skal hun ikke længere mades. Hun kan godt spise selv. Hvis hun nægter, så kan I f.eks. fylde skeen eller gaflen, for at hjælpe hende, men hun skal selv føre den til munden. Det kan være en måde at trappe jeres hjælp ned.

Lad hende også selv vælge, om hun vil spise med ske, gaffel eller måske med fingrene. I stedet for at indgå en diskussion om, hvorvidt hun skal mades eller spise selv, så kan hun selv vælge, hvordan hun vil spise selv.

Hun må også meget gerne få en vaskeklud eller et par vådservietter ved siden af sig, hvis hun ikke bryder sig om fedtede fingre. Vis hende, hvordan hun selv kan tørre sine fingre.

Mange børn spiser mere, hvis de får en tallerken, der er inddelt i rum, og der kan ligge forskellige fødevarer i hvert rum. Det giver overblik og virker mindre uoverskueligt.

Og så vil jeg også lige nævne, at det er vigtigt, at I ikke begynder at tilbyde chokolade og forskellige søde snacks som belønning for at spise rigtig mad. Det kan være med til at inddele maden i det sunde, som ikke er lækkert, og det usunde, som er særligt lækkert - og det får hende ikke til at spise mere rigtig mad, tværtimod.

Så - jeres datter har brug for, at I søger for gode, regelmæssige måltider, som foregår ved middagsbordet. Hun kan selv mærke efter, om hun er sulten, og hvor meget hun vil spise. Det vigtigste lige nu er ikke, at hun spiser mere varieret, spiser større portioner eller sidder ved bordet i 20 minutter. Eller for den sags skyld begynder at spise i børnehaven. Det vigtigste er, at der kommer en ny forudsigelighed tilbage i måltidet, og at hun bliver tryg ved at sidde og derefter spise ved middagsbordet.

Ud fra jeres beskrivelse, så skønner jeg, at jeres datter sagtens kan spise, og hun har faktisk også lyst til mad. I fortæller også, at der faktisk allerede er sket en udvikling, så hun nogle gange kommer hen, sidder med og spise nogle bidder - og det er netop dette, som I nu skal arbejde videre med:)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---