Brev:
Problemer med madopstarten

Kære Helen
Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige, som bliver 6 måneder om en uge. Hun vejede ca. 6,4 kg ved 5 måneder og var 65 cm lang, og jeg vil tro hun vejer omkring 7 kg nu.
Vi har haft store vanskeligheder med amningen og endte med at overgå til flaske i start maj. I de første uger spiste hun 6-700 ml fra flasken, og ammede dertil også en gang (en sjælden gang to) om natten. Vi har de seneste 14 dage dog givet flaske om natten også i stedet for bryst. Den seneste uge til 10 dage er hun begyndt at spise en del mere fra flasken, og spiser nu i gennemsnit ca. 950 ml om dagen, nogen gange helt op til 1100 ml, hvilket vi synes er ret meget.
Hun plejer at få flaske ca på følgende tidspunkter:
Kl. 5/6: flaske og sover videre
Kl. 7.30: vågner og står op. Tilbydes grød omkring kl. 8.00
Kl. 9.30: flaske og puttes til lur
Kl. 12.30/13.00: flaske (ville gerne strække den til før lur, som ofte er omkring 13.30, men hun er alt for sulten inden da)
Kl. 13.30: puttes til lur
Kl. 16/17: flaske
Kl. 17/18: puttes til lur
Kl. 18/19: tilbydes grøntsagsmos efter lur
Kl. 20.30/21.00: flaske og puttes til nat
Kl. 00.30/01.00: flaske
Mængderne hun spiser varierer, men flasken om natten ved 1 tiden er som regel på ca. 200 ml, og den tidligt om morgenen er også ofte ganske stor. Og som nævnt rammer vi ca. 950 ml i alt om dagen.
Vi begyndte på at tilbyde lidt grøntsagsmos da hun var ca. 5 mdr. Bl.a. sød kartoffelmos, blomkål, kartoffel. I starten spiste hun med stor glæde, og hun græd nærmest da vi tog mosen væk, fordi vi ikke turde give hende for meget, når hendes mave lige skulle vænne sig til den. Hun åbnede glad munden og lænede sig frem. Vi gav den samme mos i tre dage, før vi prøvede noget nyt. Efter et par uger begyndte vi at introducere grød til morgenmad, som hun også spiste en del af, dog med lidt mindre entusiasme end mosen (vi har primært givet blendet havregrød, men også andre typer. Tit forsøgt med frugtmos, men det synes hun ofte er meget surt, selvom vi selv har smagt på det, og selv synes det er rimelig sødt).
Men her inden for den seneste uge er det som om, hendes interesse for maden er fuldstændig dalende. Hun åbner som regel munden lige når vi sætter hende, og så spiser hun en skefuld eller to. Men så kigger hun ellers rundt, griber fat i stolen, hagesmækken og ...
... sig selv, siger en masse lyde, som kan være svære at tolke om de er glade eller irriterede, spiser måske lidt igen, særligt hvis hun selv får lov at føre skeen til munden, men interesserer sig generelt bare for alt andet end maden, og vil næsten ikke kigge på mig/skeen.
Jeg prøver at være afslappet, og smile og ikke presse, og også selv tage nogen bider af maden. Nogen gange ender det med at hun bliver ked, og så skynder jeg mig at få hende væk, så hun ikke forbinder maden med noget dårligt. Men resultatet er altså, at hun ikke får super meget mad - og jeg stresser lidt over det, da det jo er meningen at maden snart skal udgøre en større og større del af hendes indtag.
Jeg mistænker, at hun måske får for meget mælk, og derfor ikke er sulten? Men omvendt er det jo gerne 3-4 timer siden hun har fået mælk, når hun tilbydes grød om morgenen, og der burde hun vel være sulten. Og hun spiser gerne en 140-200 ml mælk 30-60 minutter efter hun er tilbudt grød. Derudover har jeg lige nu svært ved at se, hvordan vi “går ned i mælkemåltider”. Hvis jeg kommer til at “trække den” for længe, bliver hun enormt ked af det, fordi hun er sulten. Og om natten spiser hun jo også et stort måltid, hvor jeg ikke tror, hun vil/kan sove videre uden det.
Jeg er også i tvivl, om vi måske bør tilbyde hende mere fingermad i stedet? Det virker til at hun synes det er sjovt at føre maden i munden (hun prøver tit med skeen), og om det måske kan gøre noget?
Jeg synes i øvrigt også, at hun inden for de seneste uger har virket lidt “irritabel”/ukomfortabel. Det er lidt svært at beskrive/ Hun laver tit “presselyde”, men jeg tror ikke hun er forstoppet. Hun laver afføring hver morgen, som er fint fast/grødet, men slet ikke i nærheden af at være hård. I løbet af dagen virker hun nogen gange irriteret/græder/klynker, og så kommer der en gang “tyk gylp”. Det er bare som om, hun er lidt ukomfortabel i sin krop nogen gange? Men måske det bare er mig, der tolker noget.
Jeg beklager det lange skriv og alle informationerne som er lidt blandet sammen - men jeg håber, du måske kan give os et skub og lidt hjælp til at komme videre med maden og forhåbenligt vække hendes madglæde igen. Og måske nogen konkrete råd til, hvordan man skærer ned på mælken (enten ml eller antal flasker), uden at få en helt ulykkelig, sulten baby.
Bedste hilsner
Mor og familien
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






