Brev:
Mistrives mit barn?

Kære Helen,
Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år.
Hun har altid været kvik - hun har et godt sprog, hun forstår mange ting og så har hun altid været meget observant.
Hun udviser ind i mellem lidt ængstelig adfærd. Eksempelvis kan hun være nervøs for at cykel, hvis vi ikke går lige ved siden af hende. Hun kan virke til at ville have kontrol - eksempelvis er hun meget opsat på, hvem der eksempelvis henter hende, afleverer hende, hvad vi skal lave efter børnehave osv osv…
Hun er også begyndt på at reagere på at blive passet. I over et år har bedstemor hentet hver tirsdag fra institution, men når bedstemor skal hente nu, så bliver vores datter meget ked af det - og det er med skrig, skrål, kast med bamser, kasten med egen krop i sofa osv.
Og sådan foregår hendes nedsmeltninger også - i en lang periode har vi med god hensigt informeret hende en del, men vi er begyndt at overveje om det har hæmmet mere end fremmet. Det er som om, at hun har brug for at vide alting før at hun kan trives. Samtidig er hun også overvældet af information og ting hun husker, så det kan virke som om at hun ikke kan give helt slip og bare være og lege.
Når hun bliver vred, vil hun ikke trøstes. Hun skriger og råber voldsomt - løber væk, og det eneste der hjælper er at bevare roen og sige, at vi godt kan se at hun er vred. Hvis hun slår eller lignende, så fortæller vi, at vrede er okay, men at slå ikke er. Eksempelvis.
Efter lang tid, kan hun godt råbe “mor” og vil have mig.
Generelt er det også kun mig, der duer. Far har i meget meget lang tid ikke fået lov til noget - i følge hende - vi bestemmer ...
... selvfølgelig visse ting, og så har vi bare måtte tage den kamp.
Det er begyndt at sætte sig følelsesmæssigt i far, da han føler sig overflødig. Det er jo den emotionelle og ikke rationelle del, der taler hér, men det kan være svært at skille ad.
Når jeg ikke er der, er der ikke noget. Jeg prøver at trække mig, når jeg kan og lade far være lige så god til alt som mor. Og vi taler hinanden gode
Hun tester også grænser af - på den helt normale måde - gør det modsatte af hvad vi siger. Eksempelvis har hun i en lang periode ikke ville have strømper på - hun reagerer voldsomt, og det bliver kun værre og værre fordi sokkerne irriterer hende.
Puha - ja, jeg bliver faktisk mere bekymret, når jeg skriver denne besked.
Det skal nævnes, at hun går i en integreret institution. Hun går i en børnehave, hvor der er en enkel stue - og snart er de 27 børn på en stue, på ikke så meget plads, da de er genhuset. Forholdene er langt fra optimale, men de voksne er sublime.
Dog er der ikke mulighed for at trække sig særlig meget i løbet af dagen - hun er blevet god til selv at sige, hvis hun heller vil hvile efter frokost end på legepladsen. Hun falder ikke i søvn, men får bare en rolig stund.
I børnehave beskrives hun som værende glad og at hun leger meget med mange forskellige, og at hun er god til at opfinde lege. De oplever dog også, at hun ind i mellem kan blive meget ked af det og virke overstimuleret … Det er mest efter kl 14.
Hun bliver puttet kl 18:00-18:30, og hun sover hurtigt. Hun sover okay om natten - nok hvad man kan forvente af en lille pige, der bearbejder alt i sin søvn.
Med venlig hilsen
En træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









