Brev:
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)

Kære Helen
Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge noget hjælp til at få etableret gode amme- og putteritualer. Særligt amningen fylder meget og gør, at vi desværre ikke kommer så meget ud af huset, som vi gerne ville, af frygt for at skulle amme ude (eller ikke at kunne amme ude).
1. Om amningen
Amningen startede godt (troede vi), men fra omkring 5-ugersalderen opstod der problemer, hvor hun bl.a. havde svært ved at danne vakuum, og mælken løb fra mundvigen. Vi fik hjælp af en ammevejleder og en osteopat, som begge kunne se, at hun havde høj gane, et meget stramt tungebånd og stramt læbebånd. Begge anbefalede, at vi fik tunge-/ og læbebånd klippet, hvilket vi gjorde. ØNH-lægen, der klippede tunge- og læbebåndet, kommenterede også, at han var overrasket over, at vi havde fået amningen til at fungere indtil da, da han mente, at det var ekstremt stramt, og at hun næsten ikke kunne bruge tungen.
I dagene efter klippet fik hun desværre smerter i munden/såret, hvilket resulterede i, at hun gik i “ammestrejke” i en til to dage, hvor hun mest bare sov. Vi tog på hospitalet, da vi syntes, hun virkede sløv, og her fik vi anbefalet at give hende Panodil for smerterne. Da hun fik pandoil på hospitalet, virkede det hurtigt og hun blev næsten en helt ny pige, som med det samme gerne ville amme. Vi blev udskrevet og var meget lettede, men det var en hård oplevelse.
Omkring dette tidspunkt (hun var ca. 6 uger) ændrede hendes ammemønster sig. Ændringen sket lige FØR hun fik klippet tunge og læbebåndet. Jeg havde fra start gerne ammet hende både, når hun vågnede fra lur/søvn og igen før luren. Men nu NÆGTER hun simpelthen at spise på andre tidspunkter end straks hun vågner fra en lur/søvn. Hun bliver urolig så snart hun bliver ”vendt på langs” mod brystet, og begynder kort efter at græde og/eller lave flitsbue. Enkelte gange tager hun brystet i munden, men giver hurtigt slip igen og græder så der.
Hun vil gerne amme uanset hvor længe luren har varet og samtidig vil hun IKKE amme uanset hvor længe hun har været vågen siden sidste lur. Hun vil f.eks. gerne spise efter en 30 minutters lur, også selvom det f.eks. kun er 1,5 time siden, hun sidst har spist. Men omvendt, nægter hun at spise igen, selvom hun f.eks. er vågen 1-2 timer inden næste lur – også selvom hun tydeligvis er sulten.
Det er, som om hun slet ikke kan finde ud af at spise, medmindre hun lige er vågnet. Der er således kun et “kort vindue”, hvor hun vil spise. Hvis man ikke får lagt hende hurtigt nok til brystet, efter hun er vågnet, er muligheden forpasset (man kan ikke vente f.eks. 5-10 minutter, hvor mange lige snakker med hende – så vil hun heller ikke).
Vi kan kun få hende til at spise på andre tidspunkter end lige efter hun er vågnet, hvis vi får hende til at falde i søvn – eller i hvert fald blive meget træt - f.eks. ved at hoppe på pilatesbold eller svinge hende i liften, og så tilbyde hende brystet dér. Det har vi ofte gjort inden en lur, så vi får noget mælk i hende. Hun plejer så at vågne op, mens hun spiser, men så er det intet problem for hende. Da hun har tendens til at gylpe/have overskudsmælk (ikke refluks), skal hun gerne bøvses af efter måltidet, og herefter kan vi så vugge hende og putte hende rigtigt.
Som eksempel kan nævnes en morgen, hvor hun spiste omkring kl. 6.00 og derefter sov videre til ca. 7.40. Da det ikke var så længe siden, hun havde ammet (og i et forsøg på at ”rykke hendes spisetidspunkt” til inden næste lur), ammede jeg hende ikke, da hun vågnede. Omkring kl. 8.30 blev hun tilbudt brystet, hvor hun begyndte at græde/blive urolig, straks hun blev lagt ned mod brystet. Hun blev glad igen, så snart hun blev fjernet fra brystet og kunne hygge videre.
Vi forsøgte igen kl. 9.00 lige inden hendes næste lur. Der var nu gået tre timer siden sidste måltid, men hun reagerede igen med gråd og afvisning. Hun virkede ellers sulten og lavede søgebevægelser i dynen, men når hun kom mod brystet, afviste hun det. Vi vuggede hende herefter på pilatesbolden, til hun faldt i let søvn, og tilbød så brystet, hvor hun spiste godt og effektivt i 10 minutter. Herefter bøvsede vi hende af og vuggede hende igen, hvorefter hun blev puttet og sov ca. 1,5 time.
Et andet eksempel var en eftermiddag, hvor hun havde ammet kl. 13.20. Efter noget vågentid sov hun kun en kort middagslur på 30 minutter fra 14.30–15.00. Da vi netop havde fået gæster, da hun vågnede, blev hun ikke ammet. Omkring kl. 15.45 begyndte hun at virke sulten (sprællede/virkede utilfreds) og lavede søgebevægelser ind mod maven på min mand, der holdt hende. Hun havde inden da ikke været superaktiv, men mest siddet i vores arme og virkede rimelig rolig, så vi forsøgte at lægge hende til – men endnu en gang afviste hun brystet og begyndte at græde. Hun blev mere og mere utilfreds, og virkede samtidig træt – men også som om, det var svært for hende at finde ro, fordi hun netop også var sulten. Det lykkedes os at vugge hende til ro/let søvn, og så prøvede vi at lægge hende til bryst igen, og så spiste hun med fin appetit.
Vi har forsøgt at putte hende flere gange om dagen uden at ”snyde hende” til at spise, og det resulterer til tider i, at hun vågner efter kort tid og så vil spise. Det er dog ikke hver gang.
Ammevejlederen har tidligere foreslået, at det kan være, fordi hun stadig oplever frustration ved brystet, f.eks. grundet de tidligere smerter og problemer med at danne vakuum. Men hun virker jo slet ikke frustreret, når hun ammer lige efter en lur, hvor hun er fint rolig.
Hvorfor reagerer hun mon sådan, og er der noget, vi kan gøre for at ændre det?
Det er enormt hårdt med hendes mange afvisninger for mig. Jeg føler jo normalt, at babyer elsker at ligge ved brystet og få tryghed der – og samtidig er det også en frustrerende proces, hvor vi føler vi ”narrer hende” til at spise, og hvor putningerne jo hurtigt trækker ud, når vi skal bruge ekstra tid på først at gøre hende træt, så amme, og putte igen.
Vi ville så gerne, at hun selv bare ville spise, når hun er sulten – også så det kunne indgå som en del af hendes putteritual. Vi tænker også, at det kun bliver mere aktuelt i takt med, at hun får længere vågenvinduer. Ellers vil hun jo vågne hurtigt fra luren og være sulten, hvis hun ikke spiser inden.
Det hæmmer desuden vores lyst til at tage andre steder hen, f.eks. til babyaktiviteter, da vi frygter, at hun bliver sulten undervejs, men at hun ikke kan eller vil tage imod brystet. Det fylder derfor enormt meget for os, og vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre.
Alle sundhedspersoner, vi har været i kontakt med (sundhedsplejerske, sygeplejerske og osteopat mv.), har kommenteret, at hun er enormt opmærksom og lidt fremme for sin alder. Hun holder meget langvarig øjenkontakt og kigger sig tydeligt omkring, og hun smiler, pludrer og har meget klar kontakt. Hun vil også helst bæres med kroppen vendt udad, så hun kan se. Vi har derfor selv overvejet, om årsagen kan være, at hun simpelthen ikke kan koncentrere sig om at amme, når hun først har taget så mange indtryk ind.
Det kan i øvrigt nævnes, at vi kun rigtig har haft succes med at amme i krydsstillingen med ammepude (hvor jeg former brystet i et U-greb) og til tider tvillingestillingen. Hverken laidback eller liggende ammestilling har fungeret ordentligt, da hun stadig har svært ved at få fat dér. Når vi ammer efter en lur, svinger det lidt, om hun spiser fra ét eller begge bryster. Hun tilbydes dog altid begge.
Jeg har haft perioder med overproduktion af mælk, hvor brysterne var meget spændte, og hvor jeg samtidig har haft en kraftig nedløbsrefleks (hvor hun nogle gange kløjedes i det). Omvendt har der også været perioder – særligt om aftenen – hvor jeg blev bekymret for, om der var nok mælk. Det virker dog til, at der er fundet et mere normalt leje inden for de sidste par uger, hvor der virker til at være fint med mælk, uden at brysterne er helt spændte (medmindre hun tager en meget lang lur).
Nedløbsrefleksen kan stadig være kraftig, og en gang imellem får hun det galt i halsen og trækker sig væk, hvor der står stråler ud, men det er ikke så tit længere.
2. Putning og søvn
Vi mangler desuden hjælp til et mere fast og struktureret putteritual til både dag og nat – og særligt hjælp til hvordan vi mon udfaser vores nuværende brug af ”hoppen på pilatesbold”. Det har som sådan ikke været noget problem endnu, og hun falder hurtigt til ro og i søvn, når vi vugger på bolden – men vi er meget bevidst om, at vi ikke altid vil have en pilatesbold ...
... med os.
Desuden er hun inden for de seneste uger begyndt at sove enormt uroligt fra tidlig morgen. Det starter som regel ved 4-5-tiden, hvor hun vågner op og ammes. Derefter puttes hun igen, men hun sover meget uroligt. Hun vender og drejer hovedet fra side til side og armene kører rundt i hovedet på hende, hvor hun også får hevet sutten ud. Desuden siger hun en masse ”klynkelyde”. Hun virker dog til at sove, og har helt lukkede øjne. Dette fortsætter indtil vi står op omkring kl. 7/8.
Hvis vi vugger hende i liften på pilatesbolden falder hun lidt til ro. Vi har også forsøgt at gå en meget tidlig morgentur med hende i barnevognen, hvor hun lå helt musestille og sov. Det virker derfor til kun at være et problem, når hun ligger stille i liften i sengen.
Vi kan nogle gange høre, at hun har luft i maven, og at der kommer en del af små prutter, når hun er urolig. Nogen gange, når vi har taget hende op, har hun også haft afføring kort efter. Det er dog slet ikke hver gang, så vi ved ikke, om det er (eller kun er) maven, der driller.
Vi synes jo for det første, at det er rigtig synd for hende, hvis hun f.eks. har ondt i maven, men vi er også bekymret for, om hun overhovedet får noget ud af søvnen, når hun ligger så uroligt. Og så undrer det os, at det stopper, når vi f.eks. tager en tidlig morgentur med barnevognen. Desuden er det selvfølgelig også hårdt for os, som forældre, da vi jo heller ikke får sovet meget, når hun rumsterer sådan.
Hvad kan det mon skyldes – og kan vi gøre noget?
Om hendes ”søvnvaner” og putteritualer kan vi oplyse følgende:
Hun er som regel ikke vågen i mere end 1-1,5 time ad gangen, nogle gange 2 timer (men det er som regel oftest kun, hvis hun er blevet overtræt, og vi har haft svært ved at putte hende). Som tidligere skrevet er hun meget opmærksom, og det er svært at læse hendes ”træthedssignaler”, særligt de tidlige. Som regel putter vi hende, når hun har gabt nogle gange, selvom vi forsøgt at skifte aktivitet (for at sikre os, at hun ikke bare gaber af ”kedsomhed”), og hvis hun virker lidt ekstra ”pylret”/urolig, sammenholdt med at vi kigger på klokken.
Vi har læst flere af dine svar, hvor du nævner de fire bevidsthedsstadier, og hvor du nævner at babyer bør puttes, når de er ”døsige”. Vi synes dog først hun rammer det stadie, når vi f.eks. hopper på pilatesbolden eller vugges i armene, men det er ikke sådan, at hun ligger på aktivitetstæppet eller puslebordet, og så pludselig begynder at ”få tunge øjenlåg”. Så længe vi ”laver noget” virker hun altid ret frisk, på nær at hun kan begynde at gabe lidt.
Når vi synes, hun virker træt om dagen, har vi tidligere forsøgt at tilbyde hende brystet, hvilket hun som skrevet ovenfor afviser. Vi tilbyder stadig en gang imellem, men sjældnere, da det også er hårdt for mig med afvisningerne. Ellers svøbes hun i sin dyne og får sin sut. Her bliver hun tit lidt ked af det. Vi vugger herefter på pilatesbolden, hvor hun også kan aes mellem øjnene. Hun falder som regel ret hurtigt til ro, og efter 3-15 minutters vuggen, puttes hun i slyngevugge (med motor).
Vi har forsøgt os med at lægge hende fra os, når hun døsig, men stadig vågen, og så ligge en hånd på maven af hende og vugget hende videre i slyngevuggen, samtidig med at vi siger ”SHHH”, hvilket til tider virker fint. Andre gange lægger vi hende først i vuggen, når hun sover tungt (som regel hvis hun har været svær at putte eller er blevet overstimuleret).
Om dagen putter vi hende også tit i barnevognen, enten på altanen, eller hvor vi går en tur. Her plejer hun at komme i køredragt og derefter i liften. Hun bliver tit kort urolig/ked af det her, hvor vi svinger liften eller hopper den på pilatesbolden, inden hun lægges i barnevognen. Hun er dog stort set altid vågen, når vi lægger hende i barnevognen. Hvis vi går tur med barnevognen, ligger hun tit og kigger lidt, hvorefter hun falder i søvn af sig selv. Hvis hun sover i barnevognen på altanen, skal hun vugges til søvn.
Hendes lure er som regel 1-2 timer, nogle gange kortere, andre gange længere. Her på det sidste er hun begyndt at vågne efter 30-60 minutter, hvor hun græder (til tider ret meget), men med lukkede øjne, og hvor det virker til at hun stadig sover. Her plejer vi at prøve at få hende til ro og sove videre, enten ved at rokke barnevognen, eller ved at lægge en hånd på maven af hende i slyngevuggen og sige ”shhh”. Det virker nogle gange, andre gange ikke. Hun plejer at sove 4-5 lure om dagen, med første lur omkring kl. 8.30/9.30, og sidste lur omkring kl. 18.00/19.30.
Om natten plejer at hun at blive puttet et sted mellem kl. 21 og 23.00 – det svinger meget, alt efter hvordan hendes lure har fordelt sig om dagen. Dog oftest et sted mellem 21.00-22.00. Vi plejer herefter at stå op omkring 7-8-tiden (se dog spørgsmål nedenfor om hendes søvn).
Aftenen plejer at foregå sådan, at hun ammes når hun vågner fra sin sidste lur, hvilket som regel er et sted mellem 20 og 21.30. Herefter går vi gerne ind på soveværelset, hvor der er dæmpet belysning, hvor vi pusler, smører hende ind i creme/giver massage, og synger/hygger lidt på puslebordet eller i vores seng. Herefter svøbes hun i dynen og får sin sut, hvorefter hun vugges til ro på pilatesbolden, hvor hun også aes lidt mellem øjnene. Det tager ca. 3-15 minutter. Nogle gange ammes hun igen, når hun er helt døsig, som skrevet ovenfor. Ellers lægges hun ned i sin lift, som står i en bedside crib, når hun sover. Hvis hun virker urolig, når hun er blevet lagt i liften, forsøges der først med en tung hånd på maven, alternativt hoppes liften videre på pilatesbolden.
Hun sover ved siden af far i bedside crib. Dette da hun siger ret mange lyde under sin søvn, hvilket gjorde at jeg sjældent fik sovet særlig meget, da jeg reagerer på hver lille lyd. Vi har derfor forsøgt os med at far sover ved siden af hende, hvilket fungerer rigtig fint for os.
Hun skal som regel ammes 1-3 gange om natten. Det foregår sådan, at far bærer hende over til mig, og hun ammes i krydsstillingen med ammepude (Vi har desværre ikke fået liggende amning til at fungere, da hun ikke får ordentligt fat). Hun er tit relativt frisk, når hun skal ammes om natten (hun ligger med åbne øjne, og kan godt kigge og smile lidt, når hun skal bøvses af). Hun falder meget sjældent i søvn under amningen.
Hun skal gerne bøvses af, da hun har tendens til at gylpe (ikke refluks). Hvis vi har lagt hende uden at bøvse af, vågner hun kort efter, enten fordi der sidder en bøvs fast, eller fordi hun har gylpet og er blevet våd. Når hun er bøvset af, puttes hun i dynen og hoppes kort på pilatesbolden, inden hun lægges igen, når hun sover. Her falder hun ret hurtigt i søvn.
Hvis hun virker urolig, når hun er blevet lagt i liften, forsøges der først med en tung hånd på maven, alternativt hoppes liften videre på pilatesbolden. Hun spiser ca. 10-12 minutter på et bryst, og derefter måske 3-7 minutter på det andet bryst. Det tager således ca. 20-40 minutter fra hun vågner til hun er puttet igen (inkl. amning, bøvsning og putning).
Om natten sover hun som regel 3-3,5 timer i første stræk, og derefter et sted mellem 2-3 timer i næste stræk. Herefter måske 1,5-2 timer frem til 7/8 tiden.
Vi synes egentlig ikke, at man kan forvente meget mere af så lille en baby ift. opvågning og søvnlængde. MEN vi kunne rigtig godt tænke os hjælp til at forstå – og evt. afhjælpe – de meget urolige tidlige morgener.
Desuden mangler vi hjælp/råd til at få udfaset at pilatesbolden, som jo vel næsten er det vigtigste element i vores putningerne lige nu. Vi er dog meget i tvivl om, hvordan dette helt konkret gøres, så udfasningen ikke bliver for hård for hende (og for os). Det er jo det, hun kender lige nu, og vi har heller ikke selv rigtig prøvet andet (andet end f.eks. at svinge hendes lift). Så vi er på bar bund over, hvor eller hvordan vi skal starte, og hvordan vi kan få en ny ”struktur” indført, så det bliver mere trygt og genkendeligt for hende, uden at vi altid skal hoppe på bold – både om dagen og om aftenen.
Det kan i øvrigt nævnes, at hun trives og langt størstedelen af tiden er hun glad og opmærksom. Hun har det antal bleer, hun skal have og tager ok på. Hun vejede 3.416 kg ved fødslen og vejede ved sidste vejning (da hun var 9 uger) 4.920 kg. Vi fik at vide, at hun følger sin kurve fint, om end hun dog har taget lidt mindre på her på det sidste, end lige i starten hvor hun tog rigtig meget på.
Vi håber, du kan hjælpe os videre!!
Venlige men trætte hilsner fra
En mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





