Svar: Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil minimere jeres datters brug af sut, og det lyder også voldsomt, hvis I oplever, at hun nærmest får abstinenser, når I forsøger at lægge den væk. Derfor tænker jeg, at det er en god idé at gå gradvist til værks. Hvis I fjerner sutten fra den ene dag til den anden, så vil det virke meget voldsomt for hende.

Med den alder jeres datter har, så vil hun naturligt vise mere og mere egen vilje. Hun har brug for at bestemme mere selv og føle, at hun har indflydelse på sin hverdag. Derudover så har hun endnu ikke opbygget en evne til at kunne regulere sig selv - og her bruger hun sutten.

At kunne regulere sig selv betyder, at man er i stand til at kunne håndtere sine følelser og sin kropslige uro, så man falder til ro igen, uden at blive overvældet. Det handler ikke om, at man skal fjerne hendes følelser, men om at kunne være i dem og komme igennem dem. Det vil sige, at når hun bliver frustreret, vred, ked af det, overstimuleret og træt, så har hun brug for hjælp til at falde ned igen, skifte fokus, tage imod trøst, vente lidt osv.

Og her lyder det som om, at jeres datter bruger sin sut rigtig meget. Men der er forskel på ikke at kunne regulere sig selv endnu og så at være afhængig af et bestemt reguleringsredskab for at kunne det. Jeres datter skal lære at regulere sig med støtte fra jer voksne. Det gør I ved f.eks. at sidde tæt med hende, lægge en rolig hånd på hendes ryg, trække vejret langsomt sammen med hende, vugge hende lidt, sidde med hende på skødet eller lignende. I kan f.eks. sige "du savner sutten. Det er svært. Jeg hjælper dig" eller lignende.

Hun kan godt have glæde af en bamse, dyne eller lignende. Det er rigtig fint med et overgangsobjekt som alternativ til sutten. Men den virker kun, hvis den bruges aktivt, og hvis den kobles til jeres ro. Hvis I f.eks. siger "se, her er din bamse" så vil den ikke hjælpe hende. Den skal derimod introduceres sammen med jer, så I sidder med hende samtidig med, at I f.eks. siger "bamsen hjælper os med at vente".

Man kan sige at selvregulering består af tre trin:

1. I regulerer jeres datter (hun græder, I tager hende op, taler roligt, vugger hende til hun falder til ro)

2. Hun og I regulerer sammen (hun bliver frustreret. I siger "træk vejret sammen med mig", og hun falder gradvist ned med støtte)

3. Jeres datter kan selv regulere i korte perioder (hun bliver vred, stopper op, tager en dyb indånding og fortsætter legen uden hjælp)

Når I har sagt nej til sut, så kunne en situation f.eks. se således ud:

Jeres datter: "Jeg vil have sut!"

Mor/Far: "Sutten er til, når vi skal sove."

Sæt jer ned med hende, giv hende fysisk kontakt og nærhed. Lad hende mærke, at I er der, lad hende spejle sig i jeres ro.

Mor/Far: "Det er svært. Jeg hjælper dig."

Og vent så, giv hende tid til at finde roen netop med jer og finde ud af, at hun godt ...

---

---

... kan finde roen på anden måde end med sin sut. Hun vil her sandsynligvis protestere lidt, hun kan være motorisk urolig, måske insisterer hun på sin sut. Det er helt okay. Det vigtige er, at I bliver hos hende. Ikke taler for meget, ikke forklarer en masse, og ikke giver hende sutten, men bevarer roen, som hun kan læne sig ind i.

Det kan vare mellem 2-10 minutter, gråden vil ændre karakter, hendes krop vil falde lidt ned, hun vil begynde at læne sig ind til jer, og hun vil stille og roligt acceptere at være i det. Det er her, hun lærer, at hun kan finde ro med mor/far også uden sin sut.

Det vil være en rigtig god idé at have en regel om at "sutten er til, når vi skal sove" og forsøge at komme væk fra, at den er i munden hele tiden. Hun skal ikke undvære sutten helt, men den skal gradvist ud af munden på hende, fordi den er uhensigtsmæssig for både hendes tænder og hendes sproglige udvikling.

Når hun f.eks. taler med sutten i munden, så vil det være rigtig fint, at I siger "du skal lige tage sutten ud, så jeg kan høre, hvad du siger." Hvis hun tager sutten ud, så svar hende med det samme, giv hende opmærksomhed, så hun faktisk fornemmer, at når sutten ikke er der, så kan I bedre tale sammen. På den måde kan I minimere sutten i munden samtidig med, at I anerkender hendes lyst til også at styre det lidt selv. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver sutten ind og ud af munden igen og igen hele dagen. Det kan være en god idé at have nogle faste regler eller tidspunkter på dagen, hvor sutten ikke bruges.

---

---

Disse tidspunkter eller regler kunne f.eks. være "ingen sut ved middagsbordet", "ingen sut under leg", "ingen sut udenfor hjemmet", "ingen sut i bilen". Spørger hun efter den der, så gentag f.eks. "sutten er til, når du skal sove" eller "sutten hviler sig i din seng" eller lignende. Så hun ved, at hun får sutten, når det er tid til at sove.

Hvis I skønner, at hun ikke vil kunne håndtere flere tidspunkter uden sut dagligt, så vælg én regel og hold fast i den. Hold fast i f.eks. 7-10 dage og indfør så en ny regel/tidspunkt, hvor sutten ikke længere bruges. Så hun gradvist vænner sig til, at sutten ikke behøver være i munden hele tiden, og hvor I samtidig sætter jer selv ind og hjælper hende med at regulere.

Hvis hun tager lillesøsters sut, så skal I ikke skælde ud. Sig i stedet "det er lillesøsters sut" og tag den roligt ud af munden. Ikke en masse forklaringer eller diskussioner. Hvis hun tager den, så er det fordi hun savner sin egen sut, og her er det igen vigtigt at anerkende dette savn. Fortæl hende, at hun får sin sut, når hun skal sove. Fortæl hende, at I forstår, at det er svært. Fortæl hende, at I hjælper hende og vær der for hende.

Det kræver gentagelser. Mange gentagelser, men hvis I kan bevare roen, så hun kan spejle sig i jer, så vil det stille og roligt hjælpe hende:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---