Svar: Tilknytning - 2 år

---

Kære mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Det er rigtig godt, du skriver, så jeg kan give dig lidt ro med på vejen!

Det, du fortæller, lyder meget som tryg tilknytning. Du beskriver en 2 årig pige, som siger farvel uden voldsom gråd, som bruger en voksen i institutionen som en midlertidig tryg base, som søger dig, når I genforenes, som gerne vil op, og som også gerne vil dele sine oplevelser med dig. Det er så fint!

Den neutrale mimik, som du studser over, ser jeg som et tegn på, at hun ved, hvad der skal ske. Hun forstår, at mor skal gå, og hun er helt okay med at blive afleveret, fordi det er et trygt sted for hende at være - og fordi hun ved, at du kommer tilbage. Hun har en forudsigelig overgang, og derfor behøver hun ikke græde eller smile eller andet - hun er blot neutral.

Når du henter hende, så viser hun dig legetøj osv. hvilket er vigtigt. Det gør hun, fordi hun gerne vil dele sin hverdag med dig. Hun vil gerne vise dig sin verden. Og det er netop vigtigt, at du interesserer dig for hendes verden og de ting, som hun har lavet i løbet af dagen. Denne fælles opmærksomhed, den fælles kontakt styrker jeres ...

---

---

... relation, og den hjælper hende også med at finde ud af overgangen mellem at være i institutionen og nu at skulle hjem.

Derudover fortæller du, at når I er hjemme, så søger hun naturligt dig (jer forældre). Hun bruger jer helt naturligt, når hun er ked af det, når hun laver sjov og ballade osv. Hun tjekker også ind hos jer, hvis I er nye steder eller møder fremmede. Hun bruger jeres favn som en sikker base, hvorfra hun kan observere verden og også observere, hvordan I reagerer - og når alt virker trygt og okay, så tør hun naturligt bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. Hun tjekker hele tiden ind hos jer - hun leger selv og vender tilbage, fordi hun har en grundlæggende følelse af, at du/I er der for hende.

---

---

Man kan hurtigt få indtryk af, at tryg tilknytning ses ved et barn, som grinende løber ind i mors arme. Virkeligheden er ofte langt mere stille - det kan være øjenkontakt, en hånd der rækker op, et "se mor", eller hendes krop, der søger op på dit skød, når noget virker lidt for overvældende. Det, du beskriver, lyder rigtig fint.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---