Svar: Favorit forældre

---

Kære mor

Tak for dit brev :) Og stort tillykke med at du venter dig igen!

Der er flere ting, som spiller ind hos jer. Og det er vigtigt, at du ved, at med den alder jeres dreng har nu, så vil hans tilknytningsmønster godt kunne blive lidt mere differentieret. Det er helt naturligt, at far ikke længere kun bruges til sjov leg, tumlerier og kasten op i luften, men nu også kan bruges i andre situationer. Det er rigtig godt, for det viser, at han netop oplever far som tilgængelig, og at far er god til at regulere ham og hjælpe ham.

Jeg forstår godt, at det kan føles som et fravalg af dig, men det er det ikke. Det er snarere et tilvalg af far, og det er derfor positivt. Og som du selv skriver, så har han stadig mor som en tryg base. Det er tydeligt, at han vælger dig, når I er ude, og han bruger dig, når I møder fremmede mennesker. Det er fuldstændig, som det skal være:)

Du har naturligvis ret i, at graviditeten også spiller ind. Jeres dreng har naturligt godt kunne mærke, at du ikke har været helt, som du plejer. Du har været præget af kvalme og opkastninger, og du har ikke kunne tage dig af ham på samme måde, hvorfor far naturligt har taget over. Igen præcis som det skal være.

I takt med at graviditeten skrider frem, så vil han naturligt mærke ændringerne mere. Du vil ikke længere løfte ham op og bære rundt på ham, som du plejer. Du vil begynde at kræve lidt mere "selvhjulpenhed" af ham, fordi du fysisk bliver mere besværet. Og pladsen på dit skød bliver også mere trang. Det bliver sværere at sidde og putte sig ind til dig, i takt med at maven vokser.

Derudover vil han naturligt også mærke forventningerne, at I taler om baby, at andre interesserer sig for din mave, at I begynder at gøre klar til, at baby kommer osv. Han mærker en masse forandringer uden helt at forstå dem, hvilket han vil reagere på. Det er alt sammen helt naturligt - og heldigvis har han jo så en far, som kan tage over, når du er nødt til at lægge dig, eller når den lille kommer til verden:)

Graviditeten gør dig naturligvis også lidt mere sårbar. Hormonerne kører, tankerne omkring hvad familieforøgelsen vil betyde for jer alle på sigt - det hele kører. Og det er helt naturligt, at du i den forbindelse kan være særligt følsom overfor dit forhold til jeres dreng, og at du kan være bange for, hvad det alt sammen betyder for dit og hans forhold.

Det er rigtig godt, at du er åben omkring alle dine tanker og følelser. At du taler med far om, at du er bange for at miste forholdet til jeres dreng, at du måske føler skyld over, at han pludselig skal dele dig med en lille baby. Du kan også føle sorg over, at jeres tosomhed slutter, eller du kan være bange for, om du har kærlighed nok til dem begge. Alle disse følelser er helt almindelige, men man taler sjældent højt om dem - og det er vigtigt at gøre.

Det er vigtigt, at du ved, at han ikke mister dig, fordi der kommer en baby til. Du har masser af dit plads i dit hjerte til begge børn! Det kan under graviditeten sagtens føles som om, at du er ved at "glide væk fra ham". Men det er du ikke. Du er blot ved at give plads til ...

---

---

... endnu et barn - både fysisk og mentalt.

Det er super godt, at far f.eks. siger "vis den til mor" og på den måde inddrager dig. Far må f.eks. også gerne sige "Mor er her," hvis jeres dreng rækker ud mod far, eller f.eks. sige "mor hjælper dig med tøjet" eller lignende, så far direkte signalerer, at du kan ligeså godt, som far kan. Og at du naturligvis stadig gerne vil ham.

Det er også rigtig godt, hvis I kan lave nogle helt faste mor-øjeblikket. At du f.eks. er den, der giver ham bad, læser godnathistorie, putter ham en gang om dagen eller lignende. Faste ritualer er rigtig gode til at skabe en følelse om, at du er sikkerhed, at han kan regne med dig, og at det her er dig-og-mig-tid, som I netop begge to har behov for. Og som også kan være ekstra vigtige, når den lille baby kommer.

Når far går, og jeres dreng bliver ked af det, så er det bedste, du kan gøre at bevare roen, så han kan spejle sig i din ro. Sæt korte ord/sætninger på og sig f.eks. "Far går på arbejde. Mor er her." Ikke en masse forklaringer, ikke nogen forhandling eller lignende. Han skal blot kunne mærke, at du kan rumme hans følelser, og at det er helt okay, at han bliver ked af, at far går. Han er ikke alene, du er der naturligt for ham, som du altid har været.

---

---

Når den lille kommer, så vil storebror være knap 2 år gammel og dermed stadig en meget lille dreng. Det er faktisk meget godt, for når han ikke er ældre, så kommer I ikke til at sige "du må lige vente lidt" eller "du må lige klare det selv" - for det kan han ikke. Det er hårdt for jer, men det er godt for ham, at der på den måde ikke pludselig stilles krav, som han vil have svært ved at håndtere.

Hold fast i dine daglige ritualer med storebror. Det kan være at læse bog i sofaen, at I altid spiser formiddags- eller eftermiddagsfrugt sammen, at du læser godnathistorien, giver aftenbadet eller lignende. Selvom du måske ammer, vil det være godt at passe det ind, så han ikke føler sig tilsidesat. Og hvis du hen af vejen kan få så meget overskud, at du f.eks. kan læse historien højt, imens du ammer, vil det også være rigtig godt. Så vil han lettere føle sig som en del af det, der foregår med den lille, og ikke bare stå på sidelinjen og kigge på.

Det er helt naturligt, at han i begyndelsen kan virke til at "gå lidt tilbage udviklingsmæssigt". Han kan pludselig ikke de ting, som han kunne før baby kom, han bliver mere klyngende, vil være mere på skødet, der kommer flere anfald af fortvivlelse, måske har han mere behov for sut, måske vil han bæres mere. Det er alt sammen helt naturlige reaktioner på, at han pludselig skal dele mor og far med en lille ny.

Hvis jeres dreng kunne sætte ord på sine følelser, så ville han sandsynligvis spørge "Er I der stadig for mig?" og det er netop den bekræftelse, som han vil forsøge at få. Derfor er det vigtigt, at I lader ham mærke, at I naturligvis er der - begge to. At den lille ikke tager hans plads, og at I har kærlighed nok til ham. Jo mere tryghed I kan give ham, jo bedre vil det være.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---