Brev:

Vægttab

Kære Helen

Jeg skriver til dig, da jeg snart ikke ved hvad vi længere skal stille op med vores søn på 1 år og 8 mdr. med hensyn til hans spisning – eller rettere, mangel på samme.

Måltiderne herhjemme er efterhånden blevet et belastende moment for os forældre, og jeg synes, at vi har prøvet så mange forskellige ting.

Lad mig først give dig lidt forhistorie.

Da han blev født, havde han meget lav blodsukker og ph-værdi, så inden for 15 min. fik han sin første flaske. Han ville ikke ammes, og efter 4 dage på hospitalet fandt man ud af, at hans tungebånd var for stramt og blev derfor klippet. Jeg malkede ud til ham imens vi i 3 uger kæmpede en kamp om at få ham til at tage fat hos mig. Alt fra at lægge ham i forskellige stillinger, sutterbrikker… Vi modtog alle gode råd og vejledninger. Intet hjalp, og vi indstillede kampen, og jeg malkede ud til ham i 4 mdr.

Han tog fint på, men han har næsten altid været lidt sær: selv om han ofte signalerede, at han ikke ville have flasken, og så ville han alligevel – og alligevel ikke. Det har gjort, at vi til tider har blivet ved med at forsøge at give ham flasken. Vi er sikkert kommet til at presse ham i fortvivlelse over hvad han egentligt ville.

Han har altid været ret doven anlagt, han blev først færdig med at drikke efter 20 min – og hvor han kun havde fået måske 100 ml. Min sundhedsplejerske anbefalede derfor, at vi lavede flere huller i sutteflasken så han fik mere mælk på kortere tid. Det vil sige, at han som 2 mdr. gammel baby drak mælk med vælling-sutter!

Da vi begyndte på fast føde var han meget kræsen. Han ville ikke have øllebrød og havregrød, og tingene skulle helst være blødt og uden struktur. Vi lavede mos af rodfrugter og så på et tidspunkt begyndte vi at tilsætte kød – alt det spyttede han ud… Frugt var han som helt lille glad for, og spiste næsten alt slags. Det gælder desværre ikke længere. I dag hører det mere til sjældenthederne at vi herhjemme kan få frugt i ham, men i vuggestuen går det lidt bedre.

Han har aldrig udvist særlig stor interesse for mad generelt. Han gider ikke is, kager eller andet sødt, hvilket på en måde er fint.

Tror du at det kan skyldes de startvanskeligheder vi havde mht. amningen m.v.? Har jeg presset ham for meget? Jeg har på en eller anden måde en dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare med det samme smed håndklædet i ringen og udelukkende gav ham flaske. Det har fulgt mig siden.

Da han i sommer startede i vuggestuen, spiste han ikke særlig godt dernede. Han har aldrig rigtig ville have madder, suppe eller grød som de ofte får i hans vuggestue. Det resulterer i, at han for det meste spiser lidt. Oftest er han dog så sulten om eftermiddagen, når der er brød og frugt på menuen. Han har over sommeren herhjemme, kun villet spise pølser uden noget som helst form for tilbehør – nogle gange med ketchup. Han har ikke engang villet smage på det som vi andre har spist, men blot afvist det. Han har også nægtet at spise frugt på det seneste. Når vi lægger frugtstykker frem til ham bider ham små stykker af dem og spytter det ud igen.

Efter ”pølse-perioden” gik vi videre til en ”pasta-periode”, som stod på i meget lang tid. Han kunne til gengæld spise en ret stor portion efterfulgt af yoghurt eller frugtgrød. Men det var/er kun 2-3 gange på en uge han gør det, de andre dage nægter han simpelthen at røre maden og skubber til skålen eller smider med det.

Over en lang periode har det været vanskeligt bare at få han op i sin stol, og vi har derfor tilbudt ham sin mad ved sit eget lille bord. Dog ikke med et særlig godt resultat.

Det er enormt frustrerende at han spiser så utrolig ustabilt. Vi forsøger altid at spise på samme tidspunkter på dagen. Aftensmaden lægger vi gerne mellem kl. 16.30-17.00.

I en lang periode har han om eftermiddagen herhjemme fået en eller anden form for snack; banan, kiks, brød eller yoghurt sammen med lidt saft. Vi stiller det frem til ham, således han selv kan tage det han har lyst til, og på den måde ikke føler sig presset. (hvilket helt sikkert har været et problem et langt stykket hen af vejen, er jeg sikker på). Dette resulterede dog i at han ikke var sulten til aftensmaden. Det er vi gået væk fra, i håb om, at han vil begynde at spise bedre til aftensmaden. Dog tilbyder vi ham gerne lidt saft for at stimulere hans sult en halv time inden aftensmaden. Det fik ham til at spise lidt bedre i en overgang.

Vi har i det sidste stykke tid prøvet at ignorere ham mere ved bordet og taget den fælles beslutning, at han selv styrer hvor meget – og hvad han ønsker at spise (selv om det er utrolig vanskeligt for især mig at acceptere). På den måde har vi fået en bedre stemning ved måltiderne. Vi griner og skåler mere med ham, og han lader til at hygge sig efterhånden. Nogle gange vil han hellere sidde hos en af os, og spiser gerne på den måde lidt fra vores tallerkner. Jeg ved godt at det er ”forkert”, men hellere dét end ...

... at han ikke får noget mad.

Vi er nu også begyndt at tilbyde ham det mad vi selv spiser, og det er meget svingede hvad han vil have. For det meste ikke noget – og vil ej heller smage på det. Når det er som bedst spiser han 5-8 små kødstykker og et par gange har han spist en hel tomat! Det er som om, at han kun vil spise det mad han genkender på en måde. Hvis han smager på det, opfatter vi det som en sejer.

Om morgenen spiser han for det meste godt. Han får alt fra Havrefras, guldkorn eller yoghurt. (Har ikke spist yoghurt i sidste 1 ½ mdr.) Én ud af ti gange spiser han brød bagefter. Han drikker juice eller mælk om morgenen, og mælk eller vand til øvrige måltider. Vi er ved at løbe tør for vores fantasi. Jeg har forsøgt at lave nogle retter fra kogebøger tilpasset sin alder, men det har ingen interesse – han er hellere fri og sulter.

Jeg synes også det er et problem når vi skal ud og spise hos andre, da han for det meste ikke rører maden. Jeg kan måske få lidt brød eller yoghurt i ham. Jeg ved det næsten på forhånd hjemmefra, og forsøger derfor nogle gange at spise ham af inden vi skal af sted. Nogle gange med held og andre gange uden. Han vil gerne sidde med ved bordet, og er faktisk ret underholdende på en sød og charmerende måde.

Mange af de ting han spiste da han var lille som kartoffelmos, rodfrugter og grønsager nægter han at røre i dag. Der er p.t. kun 2 forskellige retter han gider spise, og så er det små halve portioner han tager – hvis han overhovedet spiser.

Han får stadig en aften-flaske med modermælkserstatning og vælling (jeg ved at det er skidt for tænderne, men hvad kan jeg gøre?), som jeg har svært ved at slippe da det ofte er hans eneste næring. Han drikker en del i løbet af dagen, og jeg har mistanke om, at han drikker sig mæt. Derfor har vi også taget noget af væske fra ham. Stadig uden de store resultater.

Vi har talt med lægen om det, og de siger blot at han ikke mangler noget, og at han ligger inden for kurven (84 cm og 11,1 kg). Vi får også at vide, at han selv regulerer den mængde mad han har brug for, men jeg synes blot at det er svært at se på, at ens barn stort set ikke spiser aftensmad - og frokost i weekenden hvor han er herhjemme. Vuggestuen fortæller, at han i dag spiser madder og ofte smager eller spiser lidt af det der bliver serveret, og at han sikkert kopierer de andre børn. (Skal lige sige, at han p.t. er enebarn).

Situationen er den, at han har været syg over en længere periode med alle mulige former for virus, forkølelse, Roskilde syge osv. Det er hans – og vores første sæson i vuggestuen. Vi tror også at han er meget plaget når han får tænder, og p.t. har han 2 kindtænder og en hjørnetand på vej. Fra ultimo sept. til nu har han tabt sig 800 gram.

Øre/hals-lægen kikkede i hans ører i sidste uge, og bemærkede at han har væske i ørene, men mener ikke at det kan skyldes feberen og manglende appetit.

Vi har derfor været indlagt med ham et par dage, da han har haft 39-40 i feber i næsten 14 dage uden at lægen har gjort noget ved det. Vi har selv forlangt at få ham indlagt for at få ham tjekket igennem og få taget diverse blodprøver. Lægen på hospitalet har sagt, at væsken i øregangen kan give ham ubehag, kvalme og nedsat appetit, og at det skal overvejes om han skal have lagt dræn i ørene.

De første blodprøver har vist, at han har virus i kroppen, er en smule dehydreret og har en lidt lav blodprocent på 6,6 %. De har beordret ham til at spise og drikke mere. Vi skal tilbyde ham alt hvad han vil have af både mad og væske. Problemet er, at det har vi gjort hele tiden, og vi kan jo ikke ligefrem tvangsfodre ham.

Han spiser stadig rimelig til morgenmad, men så er det vist også det. Ingen frokost – har prøvet med mad fra MC Donald’s, hvor han har taget lidt milkshake og pommesfritter. I løbet af dagen drikker han nu ok, og både formiddag og eftermiddag sætter vi snack frem til ham, med alt fra kiks, chips (anbefalede lægen), flere slags frugt og lidt chokolade. Han har de sidste par dage taget lidt af chokoladen og chipsene men ellers ikke rørt noget af det andet. Til aften har ikke ville have noget, måske kun 2-3 tsk. yoghurt. Senere på aftenen har vi måske fået lidt morgenmads-produkt i ham, siddende i sofaen (vi er efterhånden ligeglade med hvor han spiser i disse dage).

Han har sluttet dagen af med at drikke næsten 260 ml. mælk fra flaske, og han vil have én igen i løbet af natten, hvilket han ellers har været vænnet fra i meget lang tid.

På mandag skal vi have taget nye blodprøver for at se om blodprocenter er gået op. Hvis ikke den er det, vil de sætte ham i en eller anden form for behandling. Vi har fortalt dem om situationen mht. hans manglende lyst til at spise, men det er som om de ikke tager det alvorligt. Skal det være sådan?

Han er en meget glad og social dreng, der på alle andre måder stortrives, men hvad skal vi gøre for at få ham til at spise bedre?

Kærlig hilsen
Jane

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar

19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: