Annonce

Annonce

Svar: Feber - sove ude


2. februar 2026

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt mener jeg ikke, at børn skal sove udenfor, hvis de har feber. Det er vigtigt at holde øje med sit syge barn, og det kan man bedst gøre, hvis barnet opholder sig i nærheden af forældrene. Hos et barn med feber, kan temperaturen stige og blive høj, barnet kan blive slapt, svært at vække, få kulderystelser, påvirket vejrtrækning osv. Alt sammen noget, som man skal holde øje med - derfor skal børn i den situation være tæt på deres forældre og observeres nøje.

Når det så er sagt, så er der naturligvis situationer, hvor barnet godt kan være lidt forkølet on-off i et par uger - og hvor der er tale om let temperaturforhøjelse/feber - det vil sige en temperatur på f.eks. 38 grader (målt rektalt). Barnet er på ingen måde sløv eller mat og virker ikke utilpas, men leger, spiser osv. præcis som det plejer. Hvis det er tilfældet, så tænker jeg, at man godt kan forsvare at lade barnet sove ude - men man skal stadig holde godt øje med den lille.

Du har naturligvis ret i, at mange børn sover længere og dybere, når de sover ude, og frisk luft kan give barnet en mere rolig ...


Annonce

... vejrtrækning ved forkølelse. Et barn der sover 1.5 time i stedet for 45 minuter vil naturligt restituere bedre, hvilket er vigtigt, når man er lidt snottet. Så ja - søvnen er naturligvis vigtig for, at din datter bliver hurtigere frisk.

Hvis man er i tvivl, og barnet virker syg, slap, utilpas - hvis man mistænker, at temperaturen er på vej op - så skal barnet altid sove inde og være under tæt observation.

Hvis man oplever sit barn frisk, glad og energisk, barnet spiser og drikker, som det plejer - men barnet er lidt forkølet og temperaturen kun let forhøjet - så tænker jeg, at det kan være okay at lade barnet sove sin lur udenfor. Naturligvis under jævnligt tilsyn.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Sundhedsstyrelsen skriver ikke noget direkte i forhold til feber og at sove ude. Men de skriver, at "kun sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr".

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Jeg vil også lige nævne, at det lyder super fint og alderssvarende, at din datter nogle dage sover 3 lure og andre dage begynder at kunne nøjes med 2 lidt længere lure. Det er rigtig fint at være fleksibel her.

Rigtig god bedring til din datter.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce