Svar: Selvstændighedsalder og afvænning af sut

---

Kære mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du nu har fået mulighed for at komme lidt mere på banen - både når der skal puttes, og når verden bliver lidt for meget for jeres datter:)

2 års alderen er for mange en rigtig svær alder. Det kan føles som om at alt, hvad man gør, udløser et sammenbrud, og det er rigtigt udmattende for de fleste forældre. Det I oplever er dog helt normalt, og er ikke tegn på dårlige opførsel eller tegn på noget bekymrende.

I en alder af 2.5-3 år så oplever jeres datter, at hun har mere egen vilje, og at hun kan påvirke verden. Hun er rigtig godt i gang med at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved jer. Der ligger således rigtig meget undersøgelse i at finde ud af, hvad der f.eks. sker, når hun ændrer planen, hvis hun fortryder sin beslutning, hvis hun bliver ked af det, hvis hun gerne vil have det på sin måde. Det er ikke, fordi hun forsøger at manipulere jer, det handler blot om udvikling og spirende selvstændighed.

Hun afprøver f.eks. "hvis jeg siger nej til mor - hvad gør mor så?" "Hvis jeg råber på far - kommer han så?", "Hvis jeg siger nej til far, reagerer han så ligesom mor?", "Hvis jeg skifter mening, ændrer verden sig så?" "Hvis jeg bliver meget ked af det, hvem bliver så hos mig?" Det hun forsøger at finde ud af er f.eks. om hun kan sige nej og stadig være elsket, om hun kan ændre mening, uden at verden falder sammen, om mor og far stadig er et hold, selvom hun forsøger at "splitte" jer. Og derfor tester hun f.eks. også "mor gå væk - far skal komme" og bagefter det modsatte.

Samtidig er børn i denne alder styret af deres følelser og impulser. De har rigtig svært ved at træffe valg, og de skifter meget hurtigt mening. Så det er helt normalt, at hun f.eks. siger "mor skal smøre cremen" og så et øjeblik efter "nej, far skal!". Det handler om, at hun er styret af sin mellemhjerne og hendes evne til at tåle små ændringer, kunne skifte plan eller nogle gange blot kunne sige "pyt" - den er ikke færdigudviklet endnu.

I forhold til eksemplet med creme, bog og tandbørstesang, så viser dette noget meget positivt: Hun blev overvældet og brød sammen, hun fandt selv en bog, hun regulerede sig, og bagefter kunne hun sætte ord på "blev ked af det, så læste jeg en bog og blev glad igen". Det er meget avanceret for en pige på 2.5 år. At hun bagefter bryder sammen igen over tandbørstesangen er okay. Det sker, fordi hun ikke er ældre, end hun er, og selvom hun er god til at sætte ord på, så er hun hjernemæssigt stadig en meget lille pige.

Jeres rolle er at hjælpe hende med at være i sine følelser, selvom verden ikke altid reagerer, som hun gerne vil - og uden at verden altid skal laves om.

Det er generelt rigtig godt, at I forsøger at holde den samme aftenrutine, så der er forudsigelighed - hun ved, hvem der smører cremen, om der synges sang, hvornår og hvor godnatlæsningen sker osv. Struktur er vigtigt, fordi det giver forudsigelighed og dermed tryghed og ro.

Men - når det ikke altid er hundrede procent ens, så er det okay. F.eks. tandbørstesangen. I stedet for at starte forfra, så er det f.eks. okay at sige "Ja, det er rigtigt. Vi plejer at synge. I dag har vi børstet tænder uden sang." Og så vil hun måske blive rigtigt ked af det, hvilket I så naturligvis skal anerkende. I skal være i det sammen med hende, lytte og vise forståelse. I må også gerne hjælpe hende videre "se her, nu finder vi din puttekanin, så er du klar til at sove" eller lignende - så I bevarer roen, men ikke starter forfra igen og igen.

Når hun ligger i sin seng, eller måske næste dag, vil hun godt kunne nævne det igen. Da hun er rigtig god til at sætte ord på sine følelser kan det sagtens være, at hun vil sætte ord på, at hun blev ked af det. Det må I naturligvis gerne anerkende "du blev ked af det, da det ikke var, som du havde tænkt. Nogle gange bliver det anderledes. Det er rigtig svært." Ikke en masse forklaring, men så I lytter, spejler hendes følelser og viser hende, at I forstår det. Men så hun også lærer at "nogle ting gør I altid, andre gange er det forskelligt" - for sådan er det jo. Det hører med til livet, at ting ...

---

---

... ændrer sig lidt.

Jeres opgave er ikke at forhindre, at hun bliver ked af det - men at vise, at det er okay at blive ked af det, og at både hun og I kan være i det, uden at verden falder helt fra hinanden. Og dette gælder også i forhold til sutten.

Jeres datter bruger sin sut til at regulere sig med. Hun bruger den, når hun føler uro i kroppen. Hun bruger den, når der er overgange f.eks. fra vuggestue til hjem, og når hun skal gå fra aktivitet til søvn. Hun bruger den også til at finde ro, når hun oplever forskellige krav - og efter juleferien er der sket rigtig meget. Det lyder som om, at hun sprogligt har taget et stort spring, der sker noget mellem hende og lillesøster, og i det hele tager lyder det som om, at hun udvikler sig rigtig meget. I sådanne situationer er det helt naturligt, at hun har ekstra behov for sin sut.

Samtidig har I naturligvis også forsøgt at få sutten væk. Den skal helst væk før 3års fødselsdagen, og I har derfor læst bøger om at slippe sutten osv. Jeg forstår det godt! Men måske mærker hun dette som et unødigt stort pres og klynger sig så ekstra til sutten. Jo mere I vil have sutten væk, jo vigtigere bliver den måske pludselig for hende.

Sutten er naturligt vigtig, den må gerne være der som støtte, og den må gerne bruges, når hun skal sove - eller når hun bliver rigtigt ked af det. Men, den skal gradvist suppleres af andre reguleringsstrategier.

Det vil være rigtig godt, at hun om natten lærer at finde sin sut selv, så I ikke behøver hjælpe hende her. Når hun vågner i fortvivlelse, fordi sutten er væk, så er det helt okay, at hun får sin sut. I kan komme flere sutter i sengen, så hun bedre kan finde en, eller I kan også komme sutten på en nusseklud eller på armen af en bamse eller øret af en kanin. Sidstnævnte løsning kan være god, fordi klud, bamse eller nussekanin stille og roligt kan begynde at tage mere over.

---

---

Når hun tydeligt har behov for sin sut, så må hun naturligvis få sutten. Men det betyder ikke, at hun skal have den i munden i længere tid. Nogle gange kan hun finde roen med sutten og derefter så tage den ud af munden, lægge den i en æske eller lignende, og så er den klar til, når hun skal sove. Det er meget håndgribeligt, "sutten ligger her og venter", og det kan også hjælpe hende at vide, at når hun skal sove, så får hun den naturligvis igen.

Nogle gange kan det også være en god idé at tilbyde hende lidt at spise og drikke. Her er hun nødt til at tage sutten ud af munden, og hun får på anden måde lidt mundstimulation. En løsning er derfor også at afkorte tiden, hvor hun har sutten i munden, når hun en gang imellem har haft brug for den. Sutten bruges til at give ro, og når der er ro, så fjernes den igen.

At den helst skal væk omkring 3 års alderen handler mest om, at sutten kan påvirke hendes tænder og hendes sprog. Hvis tandlægen har sagt til jer, at I skal være opmærksomme, så er det naturligvis vigtigt at lytte til - men i forhold til sprog, så lyder det ikke som om, at sutten på nogen måde har påvirket dette i negativ retning. Derfor tænker jeg, at I skal prøve at tage presset omkring sutten lidt væk fra jeres skuldre. Jeres datter vil også spejle sig i dette, og hvis I er mere rolige omkring det, så er der stor sandsynlighed for, at hun også bliver det.

Der sker naturligt rigtig meget de næste 4-5 måneder, og lige nu har jeres datter ekstra behov for sin sut. Det er okay. Giv det lidt tid og vent og se om ikke der kommer lidt færre nedsmeltninger her. Det kan man jo håbe ;)

Man siger at ca. 90 % af forbindelserne mellem hjernens forskellige dele skabes inden for de første 5 år - men især før og omkring 3 års alderen sker der rigtig meget. Mange oplever derfor, at antallet af fortvivlelsesanfald bliver gradvist mindre fra 3 års alderen og derefter.

I takt med at jeres datter sprogligt bliver bedre til at give udtryk for, hvad hun tænker og føler - og hendes hjerne bliver gradvist bedre til at kunne sige "pyt" - så vil hendes fortvivlelsesanfald også blive mindre. Hun er allerede godt på vej:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---