Svar: Opfølgning - dagsrytme og bryst

---

Hej med jer

Tak for brevet, det er super, at I skriver tilbage og jeg vil naturligvis gerne svare på jeres spørgsmål :)

Ad 1) For at kunne bruge sut, så skal jeres dreng være i stand til at danne et nogenlunde stabilt vakuum, han skal kunne koordinere sine læber, tunge og vejrtrækning, og så skal han også være så rolig i kroppen, at han faktisk kan holde den - hvis han bare græder og er helt ulykkelig, så vil han ikke kunne holde sammen på den.

Jeres dreng har haft nogle mundmotoriske udfordringer. Han har fået klippet læbe- og tungebånd, han har svært ved at danne vakuum ved brystet, og han lyder også til at bruge en del energi på amning. Samtidig lyder det som om, at han lige nu hurtigt bliver overstimuleret, og når det sker, så søger han helt naturligt brystet. Lige nu vil han derfor have rigtig svært ved at tage imod en sut.

Men, i takt med at han begynder at sove lidt længere lure, og hans stress-niveau i kroppen falder, så der generelt kommer lidt mere ro over ham - så vil han begynde at kunne bruge sin sut. Når der er mere ro på, så vil sutten netop begynde at kunne virke beroligende og som en hjælp for ham.

Derudover så vil han mundmotorisk naturligt også blive stærkere, hans tunge og læbe vil begynde at kunne arbejde mere stabilt og alle de øvelser, som I laver med ham, vil naturligt hjælpe på vej. Hvor lang tid det vil tage er svært at sige, og I kan som nævnt forsøge med lidt forskellige sutter, for at se om han vil acceptere noget bedre end andet.

Når det så er sagt, så er det ikke alle børn, som bruger sut. Nogle børn vælger den helt fra - og jeg kan desværre ikke garantere jer, at jeres lille dreng kommer til at bruge sut.

Ad 2) Der er ikke nogen alder for, hvornår brystet ikke længere skal bruges til trøst og i forbindelse med søvn. Det kommer helt an på situationen og det enkelte barn. Bryst i forbindelse med søvn behøver slet ikke være et problem. Mange børn ammes, falder i søvn med brystet og puttes over i tremmeseng eller sover videre sammen med forældrene - og sover fint og sammenhængende. Det må de gerne, man skal ikke ændre på noget, der fungerer.

Det er kun, hvis han f.eks. begynder at vågne en gang i timen eller mere og ikke kan sove videre, uden at han har brystet i munden, så kan der være tale om et søvnassociationsproblem, hvor det kan være en god idé at hjælpe ham med at slippe brystet, før han falder i søvn. Dette gælder dog ikke for så små børn, her må brystet meget gerne være både trøst og en del af putteritualet.

I takt med at jeres lillebror bliver ældre, så vil I naturligvis kunne begynde at indføre en nussekanin eller lignende, som stille og roligt kan erstatte behovet for mor og bryst. En substitut, som gør, at han f.eks. vil kunne puttes i vuggestue og være tryg ved dette. De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at kunne bruge en bamse eller lignende til at trøste og berolige sig med.

En nussekanin, putteklud eller lignende kan dog godt introduceres tidligere, evt. koblet til en sut allerede nu - ...

---

---

... som en fast del af putteritualet, så den bliver noget genkendeligt og trygt, noget der forbindes med at skulle sove. Den kan dog ikke erstatte nærhed og fysisk kontakt.

Ad 2.5) Jeg kan godt forstå, at I bliver bekymrede, hvis I oplever, at han ofte sutter på sin tommelfinger. I skal dog være opmærksomme på, at børn i jeres drengs alder ofte sutter på fingre, som en del af deres naturlige udvikling og opdagelse af hænderne, uden det betyder, at han vil begynde at sutte på tommelfingeren fast.

Hvis I oplever, at han søger sin tommelfinger meget, så kan dette også være et tegn på, at han forsøger at hjælpe sig selv med at finde ro. Jeres opgave er derfor ikke at stoppe tommelfingeren, men i stedet forsøge at gøre behovet mindre. Og behovet bliver ofte mindre, når han netop begynder at sove lidt længere lure og falder mere til ro.

I hjælper ham til ro ved at holde ham tæt ind til jer, så han kan mærke jer tæt på. Ikke snakke en masse, ikke give ham ekstra mange stimuli, men ved at holde ham oprejst, støtte ham med den ene hånd på ryggen og den anden under numsen og så bruge langsomme bevægelser. Og her kommer bæreselen også ind - den er ikke kun til lur, men må også gerne bruges, når han virker urolig.

Babymassage kan også nogle gange have effekt, men det er vigtigt, at I bruger lette tryk og ikke stryger ham for meget på huden, eller hele tiden flytter jeres hånd for hurtigt, da det vil stimulere ham for meget. Det skal være en fast og gentagende berøring, hvor I netop kan fornemme, at det får ham til at slappe af.

---

---

Prøv også at lægge mærke til, om han især søger sin finger ved overgange - f.eks. fra favn og ned på gulvet eller omvendt. Det kan også være overgangen aktivitet eller ro, når han vågner op, eller når han skal sove... Hvis han søger sin tommelfinger ved overgange, så kan det være tegn på, at han har brug for jeres hjælp netop her. Det betyder, at I måske skal prøve at gøre skiftet mindre hurtigt, ikke lægge ham fra jer for hurtigt, måske bevæge jer lidt mere langsomt og f.eks. sætte ord på "nu lægger jeg dig ned" eller lignende. Måske lægge en hånd på hans krop, når han lægges fra jer, så I hjælper ham med at "lande", for at se om han på den måde vil søge sin tommmelfinger mindre.

Ad 3) Det er rigtig dejligt at høre, at dagsplanen giver mening og gør dig fortrøstningsfuld. Planen er netop ment som en måde at give dig lidt overblik, og vise hvordan det kan se ud - også med 5 lure dagligt :)

Husk dog på at hos små børn vil tidspunktet altid variere og lure ser forskellige ud fra dag til dag - det er helt normalt og ikke et tegn på, at noget er galt. Så det der lykkes den ene dag, lykkes måske ikke den næste - og det er okay :)

Det lyder som om, at du er rigtig god til at aflæse lillebrors signaler. Du har f.eks. lagt mærke til, hvornår han bliver træt og har justeret hans vågenvinduer derefter. Det er faktisk vigtigere end at følge et bestemt tidspunkt;)

Jeg håber, at mine tanker og forklaringer hjælper lidt videre.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---