Svar: Motorisk uro og udvikling
Kære du
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går langt bedre med putningen. Det lyder rigtig godt, hvis far kan putte jeres datter på ca. 10 minutter - fortsæt endelig med det:)
Der kan være flere årsager til, at jeres datter har en længere vågenperiode om natten. Og det er ikke usædvanligt at opleve dette med den alder, jeres datter har nu. Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt netop i 13-15 måneders alderen, og det kan sagtens spille ind.
I fortæller, at hun motorisk er godt i gang. Hun kravler, går langs møblerne og begynder at bevæge sig mere selvstændigt omkring. Og det er helt naturligt, hvis hun derfor motorisk bliver urolig om natten. Det kan sagtens forklare, hvorfor hun vender og drejer sig, spænder i kroppen og generelt har svært ved at slappe af under søvn.
At hun er hypermobil kan naturligt også spille ind. Jeg tænker, at det godt kan være med til at gøre, at hun bruger sine muskler lidt mere for at "holde kroppen samlet", altså at det kræver lidt mere af hende at bevæge sig rundt. Og det vil naturligt kunne give hende en større træthed og dermed uro i kroppen.
At hun netop bevæger sig mere omkring spiller også ind. Verden bliver gradvist større, og hun får flere stimuli og dermed mere at bearbejde. Alt hvad hun oplever, skal bearbejdes, når hun sover, så hendes drømmeaktivitet vil være større. Det vil også kunne give mere urolig søvn, lettere søvn, og hun kan godt vågne op på grund af dette. Det mentale kan derfor også spille ind hos jer.
Derudover så tænker jeg, at det er meget vigtigt, at I ser på hendes dagsplan og rytme. For når man oplever, at børn har en længere vågenperiode om natten, så hænger det ofte sammen med, at de powernapper lidt på vej hjem fra institution. Hvis hun har tendens til at falde lidt i søvn her - også selvom det er meget kortvarigt - så vil denne søvn kunne "æde" af nattesøvnen. Det betyder, at hun enten vil blive meget svær at putte om aftenen, vil vågne meget tidligt om morgenen - eller - vil få en længere vågenperiode om natten.
Derfor skal I se lidt på, hvornår hun sover i løbet af dagen. Hvis hun er gået over til at sove en enkelt lur dagligt, men derfor ender med at powernappe om eftermiddagen, så kan det være bedre at tilbyde hende en kort formiddagslur igen. Så hun stadig får de to lure, som hun har behov for, men så de ligger formiddag og middag - og ikke til middag og eftermiddag.
Det kan også være en god idé at se på, hvor meget hun sover om dagen, altså hvordan søvnen er fordelt. Hendes samlede søvnbehov er måske 13.5 time i døgnet. De fleste børn vil trives med dagsøvn på 2-2.5 time og en nattesøvn på ca. 11 timer. I skal også regne med, at hendes vågenperiode før putning om aftenen nok skal ligge på ca. 4.5-5 timer. Det vil sige, at hvis hun f.eks. sover en middagslur mellem kl. 11.45-13.45 (2 timer) så vil hendes sengetid skulle ligge ca. 18.45-19.15. Er middagsluren længere eller sover hun to lure dagligt, så skal sengetiden ligge lidt senere.
En længere vågenperiode midt om natten kan altså godt være tegn på, at hun sover lidt for meget eller for mange lure dagligt. Så det er dagsrytmen og dermed tidspunkterne for søvn og også mængden af dagssøvn, som I skal kikke lidt på ...
... :)
Med hensyn til gåvogn, så frarådes den ikke på samme måde som en gåstol, men der er nogle ting, som I bør overveje.
Det er meget vigtigt, at I lader jeres datter lege på gulvet, hvor hun kan kravle, øve sig i at rejse sig og sætte sig igen og igen. Det vil være super godt, hvis I kan lade hende gå fra møbel til møbel, så hun skal slippe f.eks. stolen og tage et skridt for at nå sofaen og slippe den, for at nå hen til bordet osv. På den måde lærer hun at holde balancen og lærer at turde slippe for at tage et skridt.
Gåvognen lærer hende ikke at gå. Den kan bruges en gang imellem, hvis hun interesserer sig for den, fordi det måske kan motivere hende til at prøve at stå og gå lidt. Det er dog vigtigt, at den ikke "løber fra hende", så den skal kunne bremses, eller I kan lægge nogle tunge bøger eller en mursten i den. Og den bør ikke erstatte leg på gulvet og balancetræning. En gåvogn kan give hende støtte, men den vil ikke give hende samme balancetræning og styrke, som hvis hun bevæger sig frit på gulvet og mellem møbler. Brug den derfor ikke som "daglig træning" men evt. som supplement til lidt bevægelse af kroppen i hverdagen.
Sørg også for, at hun har bare tæer, skridsikre sokker eller bløde skindfutter på, når hun bevæger sig rundt, så hun hele tiden har en følelse af at stå fast. Hun må ikke glide på gulvet eller have en følelse af at kunne glide.
Når I hjælper hende, så hold hende under armene, så I ikke løfter begge hendes hænder og arme op. Hvis hun går med armene løftet op, så vil hendes overkrop blive mere låst, og hun vil bruge jeres hænder og ikke sin egen balance. Har hun brug for en hånd, så hold hende kun i den ene hånd, når I skal øve at stå og gå.
Når hun skal lære at gå, så er det netop vigtigt, at hun træner sin stabilitet i hofte, mave og lår - og det gør hun især, når I lader hende rulle, kravle, sætte sig og rejse sig igen og igen - og når hun en gang imellem falder, mister balancen og skal finde balancen igen. Og det gør hun bedst på gulvet, mellem møbler, langs møbler, op og ned af sofaen... Alt det, som hun allerede er godt i gang med at øve.
Hvis hun har hypermobile led vil det også hjælpe hende at bevæge sig på måder, som kræver, at hun bruger sin krop. Hypermobilitet betyder, at hendes led kan bevæge sig mere end gennemsnittet og at hendes muskler som sagt skal arbejde mere for at "holde kroppen samlet". Det kan være at skubbe en tung kasse, at kravle op og ned, så hun bruger både sin mave, ryg, hofte og skuldre. I modsætning til bevægelser, hvor hun bliver holdt oppe eller glider let frem ad. Det kan f.eks. også være en god idé at rulle hende på gulvet eller f.eks. på en stor gymnastikbold frem og tilbage.
Jeg tænker også, at I skal undersøge muligheden for at få jeres datter vurderet af en børnefysioterapeut i kommunen, hvor I bor. Det vil være rigtig godt, at tale med en børnefysioterapeut, som kan vurdere, om jeres datter er hypermobil, og som kan give jer nogle øvelser, som I kan lave med hende. En børnefys vil også kunne fortælle jer, om en gåvogn er en god idé for jeres datter eller om det bestemt ikke er godt for hende.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







