Annonce

Annonce

Svar: Mælk - 13 mdr.


20. november 2025

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit fine spørgsmål omkring mælk og børns behov for kalk (calcium) :) Jeg vil begynde mit svar til dig med at skrive lidt om, hvorfor det anbefales at give mælk til børn.

Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige vitaminer og mineraler, som er vigtige for barnets vækst, knogleudvikling og nervesystem. Når barnet får mælk, så får det blandt andet kalk (calcium), proteiner, B2-vitamin, B12 vitamin, fosfor, jod, kalium og meget mere. Det er altså en nem måde at sikre barnet disse næringsstoffer.

Fra 1 års alderen anbefaler Sundhedsstyrelsen et samlet mælkeindtag på 350 ml til max 500 ml pr dag. Hvis I kan nå op på 350 ml, vil det være super fint. Det vil ofte være nok til at sikre din drengs behov. Derudover bør du naturligvis sikre ham en varieret kost, så han også får kalk, jern og andre næringsstoffer via den mad, han spiser.

I de 350 ml mælk tæller alt med - både den mælk han drikker af kop, får via sin mad, og hvis han spiser surmælksprodukter. Mælk i og på grøden, mælk i form af sovs osv. tæller altså med. For at nå op på de 350 ml kan du f.eks. give ham mælk af en kop til maden både morgen og aften, mælk i grøden, mælk i form af sovs og så måske også lidt yoghurt.

I alderen 1-2 år anbefales letmælk, samt tykmælk, yoghurt eller A38 af letmælkstypen. Det vil sige surmælksprodukter, der indeholder omkring 1.5% fedt og max 3.5% protein.

Vent med at give ham skyr, fromage frais, ymer og ylette til efter 2 års alderen. Begræns også produkter med frugt på grund af sukkerindholdet, giv i stedet neutrale produkter og tilsæt så selv frisk frugt og bær eller lidt frugtmos.

Det er helt naturligt, at han ...


Annonce

... ikke er så glad for yoghurt. Mange børn har behov for at vænne sig til komælk og surmælksprodukter, som smager helt anderledes, end den modermælk eller modermælkserstatning, som de er vant til at drikke. Giv ham lidt tid.

Medtænk også andre kalkholdige fødevarer. Det gælder især ost, som er en vigtig kilde til kalk. Det kan være ost i skiver eller smøreost. Det kan også være ost, som indgår i en ret f.eks. i lasagne, eller det kan være lidt revet ost hen over pasta.

Der er også kalk i nødder og frø. Han må f.eks. gerne få fint hakkede nødder i sin grød. Hvis I spiser f.eks. laks, kan du også drysse lidt sesamfrø på laksen i ovnen. Det er også en god kilde til kalk. Også fuldkornsprodukter, bælgfrugter og figner indeholder kalk.

Derudover er de mørkegrønne grøntsager rige på kalk, det er f.eks. broccoli, grønkål og spinat.. og han må gerne få det hele som del af en varieret kost.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så, hvis I sørger for at spise lidt fra alle fødevaregrupper og du medtænker lidt mælk og ost i hverdagen, så tænker jeg, at din dreng vil være dækket rigtig fint ind.

Husk også at fortsætte med det daglige tilskud af D-vitamin. Det er også vigtigt for hans knogleudvikling, og bør gives til din dreng er 4 år gammel.

Hvis du fremadrettet tænker, at det er svært at få dækket hans behov for vitaminer og mineraler, så kan du overveje at give ham en multivitaminpille dagligt, som supplement til en varieret kost. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at disse først gives fra ca. 18 måneder. Det vil være en god idé at vælge tyggetabletter og også knuse dem til de mindste børn, så man sikrer sig, at de ikke får dem galt i halsen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce