Svar: Mad, 7 måneder

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget konkrete spørgsmål, samt den fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til:)

Det lyder som om, at I har fået skruet gevaldigt ned for mælkemåltiderne, og det er rigtig godt, for det er naturligvis med til at give jeres dreng lyst til mere mad og sikre plads til mere rigtig mad i maven. Så det er den rigtige vej at gå - forklaring følger også længere nede:)

Som jeg læser jeres brev, så er jeres dreng vant til at få rigtig mange små slurke mælk hele døgnet igennem, nogle gange op til 30 mælkemåltider. Jeg forstår det godt, for I har naturligt tænkt, at han jo skal have noget at leve af, og de hyppige måltider har været vigtige for ham. Men jeg tænker, at alle de små mælkemåltider er med til at "sløre" jeres drengs sult- og mæthedsfornemmelse. Maven er aldrig rigtig tom, så han når aldrig at mærke, når han rent faktisk er sulten, og han lærer, at den første uro, han føler, altid bliver dæmpet med lidt mælk. Det betyder ofte, at både hans appetit og lyst til fastere føde bliver mindre, og at han også vil spise mindre mængder af både mælk og rigtig mad. De små hyppige slurke af mælk holder hans blodsukker og mave i et konstant mellemniveau, hvor han aldrig rigtig føler, at han har behov for særlig meget mad/mælk.

Derfor er det vigtigt, at I nu begynder at lave tydelige pauser mellem mælk og mad. Og jeg vil anbefale jer, at I skærer mælkemåltiderne ned om dagen - ligesom I også har gjort om natten. Faktisk vil jeg anbefale jer, at I tilbyder ham mælk 5 gange i døgnet, og at disse mælkemåltider ligger tidlig morgen, før middagslur, før dagens 3. lur, aften og sen aften. Hvis det er for meget at skære ned, så vil det være helt okay med et 6. mælkemåltid midt nat lige nu, så I alle får lidt bedre nattesøvn, men på sigt vil det være rigtig godt, hvis jeres dreng kan begynde at sove igennem om natten fra ca. midnat og til næste morgen kl. ca. 05.

Jeg vil også anbefale jer, at I tilbyder jeres dreng 3 hovedmåltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad. Det er helt fint, hvis han ikke spiser mere end ½ dl - det er bedre, at han spiser lidt og tit, end få og store måltider - og det vil netop hjælpe hans mave med bedre at kapere den faste føde. Hvis han spiser store mængder, så vil hans mave naturligt skulle arbejde ekstra meget med at nedbryde føden, så når han spiser lidt mindre ad gangen, så kan maven naturligt bedre følge med.

Og så skal han også tilbydes mellemmåltider formiddag og eftermiddag, som alternativ til brystet. Igen ikke ret meget, men gerne lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden. Til alle måltider skal han tilbydes vand. Det er vigtigt, at hans væskebehov dækkes af vand, nu hvor antallet af mælkemåltider sættes ned.

Derudover vil jeg anbefale jer, at I begynder at tilbyde ham blød fingermad i hånden, når det er spisetid. Det vil stimulere ham mundmotorisk, og det vil hjælpe ham med at bearbejde føden mere. Samtidig kan det at spise selv ofte motivere og give større spiselyst end at blive madet. Det er helt naturligt, at det vil være svært for ham endnu, da han ikke er ældre end han er, men øvelse gør mester :)

I fortæller, at han ikke er særligt glad for grød, og det kan sagtens tænkes. Det er dog svært helt at vurdere, om den manglende interesse skyldes, at han ikke er sulten, eller om det er, fordi han hellere vil spise selv. Hvis I oplever, at han hellere vil spise selv end blive madet med en ske, så vil det være en god idé at give ham grødpandekager, eller grødkugler, som han netop kan øve sig i at spise selv. Grødpandekager laves ved at stege f.eks. lidt havregrød moset med lidt banan på panden, grødkugler laves ved at blande en lidt fast havregrød (ikke for tynd) med lidt moset banan og forme det til kugler, som han så kan holde i hånden og spise selv.

Derudover vil det være rigtig godt, at I giver ham grøntsagsmos til frokost og aften. Og her må han meget gerne blive tilbudt f.eks. avokado, kogte blomkål- og broccolibuketter, ovnbagte kartoffelbåde, æggepandekage i strimler eller lignende i hånden - og meget gerne sammen med sin mos, hvis han er interesseret i mos. Giv ham også meget gerne ristede rugbrødsbjælker, da de kan stimulere ham mundmotorisk og også vænne ham til rugbrødssmagen, så han kender denne smag, når han skal i gang med små brødhapsere om en månedstid.

Det er rigtig godt, hvis han tilbydes kød og fisk til frokost og aften. Og også bælgfrugter må han rigtig gerne få. I kan give ham indmaden af en frikadelle (kød, fisk eller linsedelle), og I kan også komme hakket kød og fisk i hans grøntsagsmos.

Udgangspunktet for hans mad må meget gerne være den mad, som I andre selv spiser, og især retter med hakket kød eller fisk lavet i ovnen eller kogt vil være rigtig godt. I kan også sagtens lave retter, som kun er til ham, så hvis I spiser noget en aften, som han endnu ikke kan spise, så har I noget i fryseren, som I kan give ham. Det kunne f.eks. være fiskedeller, grøntsagsmuffins med linser og fisk, grødpandekager eller lignende. Men spiser I f.eks. pasta med kødsovs, laks lavet i ovnen eller frikadeller med ovnbagte kartofler, så må han meget gerne spise det samme som jer. I skal naturligvis mose det, så det passer til ham i konsistensen. Stegeskorpen på en frikadelle kan godt være for hård, men indmaden må han meget gerne få.

I begyndelsen vil de fleste børn have lettest ved at spise grød og mos, der har en lidt cremet konsistens. Det er lettere at tage maden ind i munden, bearbejde og synke den, hvis den ikke skal tygges, men bare synkes. Men stille og roligt må I gerne begynde at gøre maden lidt grovere. Det gør I f.eks. ved at tilbyde havregrød i stedet for f.eks. majsgrød eller hirsegrød, fordi havregryn giver en naturligt grovere konsistens. Han må også gerne få f.eks. flerkornsgrød, så grøden naturligt får lidt mere bid.

Og I gør f.eks. også grøntsagsmosen lidt grovere ved at tilsætte kogt hakket kød eller fisk i grøntsagsmosen. I begyndelsen er det ganske lidt, som skal i. Måske bare en tsk. hakket kød/fisk i ½-1 dl. mos, så han stadig bare skal synke den, men dog får lidt fornemmelse for, at mosen ikke er helt glat, så han på den måde bliver opmærksom på konsistensen i munden. Stille og roligt skal I så komme gradvist mere kød eller fisk i mosen, for til sidst at begynde at mose grøntsagerne med en gaffel og ikke længere blende den. Så han gradvist vænnes til, at maden skal bearbejdes mere og mere i munden. Og samtidig med dette, er det så en rigtig god idé at tilbyde ham mad i hånden.

Mange børn har i begyndelsen også lettere ved at finde ud af, hvad de skal gøre med maden - om den bare skal synkes eller tygges - hvis maden serveres lidt forskelligt. Så den mad, som han f.eks. tilbydes med ske, er naturligt mere cremet, end den mad, som han tilbydes i hånden.

Og ofte vil det også hjælpe ham, hvis I følger samme rytme, hver gang det er spisetid. At han altid sættes i den høje stol, at han får hagesmæk på, tilbydes en tår vand, og så tilbydes han lidt mad - gerne lidt, som han kan spise selv, og så tilbyder I også lidt på en ske. At sætte ham i stolen, give ham vand og lidt mad i hånden, vil naturligt være med til at gøre ham opmærksom på, at nu er det spisetid, og dermed forberede ham, så han begynder at spise mere.

Faste spisetider er på samme måde vigtigt, fordi det er med til at påvirke hans indre ur og sikre, at han faktisk er sulten og parat til at spise, når maden tilbydes. Og derudover er det en måde at komme væk fra alle mælkemåltiderne på - han får et alternativ til bryst eller ...

---

---

... flaske, det er ikke mælk, som han skal have - det er rigtig mad. Det betyder, at alle amningerne efter hvert måltid og mellem hvert måltid skal væk nu.

Jeg er med på, at I oplever mavekneb på grund af skemaden, og det er helt normalt, hvis jeres dreng har haft behov for en tilvænningsperiode. Det er derfor rigtig godt, at I er startet langsomt op, for at hans fordøjelsessystem kunne vænne sig til den fastere føde. I har dog introduceret skemad, da han var 5.5 måned gammel, så han har været i gang i ca. 2 måneder nu (on off), og med den alder han har, så behøver I normalt ikke være så forsigtige med introduktionen af mad.

Dertil kommer, at de meget hyppige amninger/mælkemåltider også godt kan være med til at give ham mavekneb. Når han ammes efter hvert måltid, mellem måltider og hver 45-60 minutter hele natten, så kan det give meget luft i maven, mere gylp og mere uro. Han vil godt kunne få en tydligere, mere skummende og måske grønlig afføring og ondt i maven, ligesom han kan prutte mere - og hvor det handler om hyppigheden af mælk og ikke så meget om skemaden. Jeg tænker derfor, at I skal forsøge at finde roen i jer selv omkring at ændre strategi nu, så jeres dreng får længere tid mellem sine mælkemåltider og får flere måltider med lidt mere rigtig mad.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres tider og oplysninger, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre. Og skal ikke ammes igen, før I står op. Hvis han vågner og er meget brystsøgende, så står I op og starter dagen. Tilbyd ham lidt vand at drikke.

Morgen 7.30: Sættes i den høje stol, tilbydes vand og lidt friske bløde frugtbåde i hånden. Og I følger efter med lidt havregrød på en ske. Hvis han ikke vil spise grød af ske, så tilbyd ham grødpandekager eller grødkugler. Vand af kop.

Formiddag 9: Sættes i den høje stol, tilbydes igen lidt vand og friske bløde frugtbåde i hånden. I følger efter med lidt frugtmos på en ske. Hvis det slet ikke fungerer, så prøv med en frugtsmoothie til babyer. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke længere ammes eller tilbydes flaske først. Det er godt at vænne ham til at sove uden at skulle have mælk først, og samtidig er det vigtigt ikke at give mælk her, fordi det kan være med til at fjerne appetitten til frokost.

Frokost 11: Sættes i den høje stol, tilbydes igen lidt vand og ristede rugbrødsbjælker i hånden. Og I følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, og supplerer også med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, lidt avokado eller lignende. Brug også meget gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til sin middagslur

Eftermiddag 14: Sættes i den høje stol, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, avokado, lidt friske bløde frugtbåde eller lignende i hånden. Også gerne lidt frugtmos eller lidt frugtsmoothies. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til dagens 3. lur. Det er helt okay, at han stadig har behov for 3 lure dagligt, hvis de to øvrige lure er meget korte.

Aften 17.30: Sættes i den høje stol, tilbydes igen ristede rugbrødsbjælker eller anden form for brødskorpe, lidt kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen. I følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet er familiemaden, så I stille og roligt spiser samme mad. Vand af kop.

---

---

Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 19.30 - tidspunktet kan naturligt variere efter, hvor lange dagslurene er og hvornår han er stået op fra sin sidste lur.

Sen aften 23-24: Drømmeammes eller drømmeflaske.

Nat: I forsøger her at arbejde på, at han kan sove igennem fra ca. midnat til kl. ca. 05. At sove igennem vil være, hvis han sover 5-6 timer uden mælk. Det er her naturligvis en forudsætning, at han har spist og drukket nok hele dagen igennem, men det er samtidig også vigtigt, at hans indtag af mælk holdes ned, så der er plads til mere rigtig mad i maven.

Samtidig lyder det som om, at jeres dreng har fået øget mængden af mælk en del. I fortæller, at han i 6 måneders alderen faktisk var begyndt at spise skemad 3 gange dagligt - men at I samtidig oplevede ammestrejke, hvorfor mor lagde ekstra meget til, hvilket betød, at han har været oppe på små 30 måltider i døgnet. Og det er dette, som I nu er nødt til at ændre på. I skal tilbage til mere skemad og mindre mælk.

Det vil naturligvis være sådan, at når du begynder at skære antallet af amninger ned, så vil din mælkeproduktion også nedsættes. Det kan godt føles som om, at mælken forsvinder, men det er oftest blot din krop, der regulerer - der er stadig mælk for jeres dreng at få. Det har dog også betydning, hvor meget du ammer, hvor meget du malker ud, og hvor meget erstatning jeres dreng får. Amning vil stimulere brystet mere end udmalkning, og hvis I erstatter en amning med flaske, så vil det påvirke mælkeproduktionen. MEN - med den alder jeres dreng har, så er det vigtigt, at hans begynder at spise fastere føde, og det er uholdbart for både jer og ham, hvis han skal have mælk op mod 30 gange i døgnet. Det har ingen af jer glæde af, og det kan I ikke holde til.

Det er dog vigtigt lige at sige, at du naturligvis ikke kan gå fra 30 amninger til 5 amninger i døgnet, så hvis du ammer rigtig meget, så kan det være nødvendigt, at du f.eks. malker lidt ud, så din krop også kan følge med.

Jeg tænker, at når antallet af mælkemåltider bliver sat ned, og I begynder at tilbyde jeres dreng flere rigtige måltider, følger en fast rytme, har faste spisetider osv. Så vil det naturligt påvirke hans madindtag positivt. Samtidig tænker jeg, at han nok ikke er så vild med kartoffel- og gulerodsmos, men har brug for noget mere smagfuldt, noget mere varieret og derfor noget, som tager udgangspunkt i jeres mad.

Hvis I vil forsøge at skåne maven lidt, når I øger antallet af måltider, så kan det være en god idé at skifte mellem grød, frugtmos og grøntsager ca. hver 3 dage, så han får lidt forskelligt, og også noget han kender. Det betyder, at I med fordel kan bibeholde en fast grød de dage, hvor I tilbyder en ny slags grøntsagsmos - og modsat - de dage, hvor I skifter til en ny grødtype, vil det være godt at bibeholde en grøntsagsmos som han kender og er tryg ved. Så en dag ikke består af eneste nye måltider, men der er lidt genkendelighed hele tiden.

Variation og genkendelighed kan også skabes ved, at I f.eks. bibeholder samme grødtype, men bruger forskellige former for frugt og bær. Eller at I f.eks. bruger samme grøntsagsmos, men varierer med forskellige former for kød eller fisk, eller at I f.eks. bruger kartoffel som basis og så varierer mellem de grøntsager, som I blander i kartoffelmosen. At variere på denne måde i begyndelsen kan både skåne maven og samtidig også gøre jeres dreng lidt tryg ved maden, fordi der hele tiden er noget, som er genkendeligt.

De fleste børn vil være i stand til at tygge og bearbejde føden bedre i 8 måneders alderen, nogle gange lidt senere, så han har helt naturligt stadig behov for tid til at finde ud af det:)

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides I gennem fra de første smagsprøver og indtil jeres dreng er ca. 18 måneder gammel. Der er opskrifter, dagsplaner osv. Og I kan også slå op, hvis der er fødevarer, som I er i tvivl om, hvorvidt han må få og hvordan.

Savner I idéer til fingermad og vil I gene introducere jeres dreng for linser, bønner og lignende, så kan I med fordel læse min bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter".

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---