Svar: Bekymring omkring adfærd

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine og uddybende beskrivelse af jeres dreng:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Først vil jeg sige, at det du fortæller sagtens kan være helt normalt for en dreng, der lige er fyldt 1 år. Der er ikke nogen alarmknap, der går i gang hos mig lige nu, men der kan naturligvis være nogle ting, som I måske skal være ekstra opmærksomme på og arbejde lidt med:)

Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at I har en motorisk meget aktiv dreng, der søger meget bevægelse. Han tumler, elsker at slå koldbøtter, og når I 'kaster rundt med ham.' Han undgår dog fin, stille berøring. Han bryder sig ikke om massage, kærtegn og nussen - og det kan godt være et tegn på, at har nogle reaktioner i sin sansebearbejdning, hvilket jeg vil uddybe længere ned.

Du beskriver en dreng, som generelt er glad og lyder til at trives. Han viser social interesse, han opsøger dig/jer, kommer f.eks. hen med sit legetøj, for at vise jer det og leger så lidt videre igen. Han søger jer også ved fremmede, hvilket er et rigtig godt tegn, fordi det er med til at vise, at han bruger jer forældre som en tryg base.

Du fortæller også, at han pludrer rigtig meget. Han siger ikke ord endnu, men det er der mange børn, som ikke gør ved 12 måneders alderen. Det vigtigste er, at han kommunikerer - og det gør han meget, så hans sprog lyder til at være godt på vej.

At han ikke putter sig ind til jer i sengen og aldrig har gjort, det er også helt okay. Nogle børn sover bare bedre i egen seng, og det er naturligvis helt okay - og også helt normalt. Børn har, ligesom voksne, lidt forskelligt temperament og personlighed, og de lærer også forskelligt.

Der er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han har lavet en efterhånden temmelig gammel teori, der handler om intelligens, og hvordan vi lærer forskelligt. Han har fået lidt kritik for, at man ikke kan kalde det en forskningsbaseret teori, og at det snarere skal ses som nogle tanker, der kan bruges pædagogisk inspirerende - men det tænker jeg faktisk også kan hjælpe jer lidt.

Kort fortalt, så beskriver han forskellige intelligenser f.eks. "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

Disse intelligenser arbejder sammen. Så hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt, at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør, at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, og så skal man også have en kropslig intelligens, der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man skal forsøge at overføre hans tanker til børn, så vil et barn, der er kropsligt intelligent helst røre ved og afprøve ting. Barnet finder løsninger ved at prøve sig frem, og det betyder, at barnet har svært ved at sidde stille, og at barnet generelt er rigtig meget i bevægelse.

Er barnet derimod "logisk-matematisk intelligent", så vil man se et barn, der sidder stille, studerer detaljer og studerer til buds. Barnet sidder og vender og drejer hvert stykke legetøj, åbner og lukker osv. igen og igen. For at finde ud af, hvordan tingene fungerer.

Det er ikke bedre at være det ene eller det andet, men det kan være med til at forklare, hvorfor vi er forskellige, og hvorfor vi lærer forskelligt. Og der er derfor den mulighed, at jeres dreng lærer bedst, når han får lov til at bruge kroppen og er i bevægelse.

Når det så er sagt, så må I dog meget gerne støtte ham i hjælpe kroppen i ro, men det skal gøres på en måde, hvor han kan holde det ud.

Jeg vil f.eks. foreslå, at I hjælper ham med at bruge kroppen til nogle tunge aktiviteter, før han skal puttes om aftenen. Det kan være at trække eller skubbe gåvognen (måske kan I komme et par mursten eller tunge bøger på den, så den kræver lidt mere styrke at flytte på. Det kan også være at kravle på en stor madras, igennem en stoftunnel, hen over puder. Han kan bære 'tunge ting' f.eks. en lille kurv i hver hånd, hvor han skal bruge lidt kræfter på at bære det mellem jer. Det med at lave lidt mere tunge aktiviteter kan godt være med til at gøre, at han så bedre kan slappe af i kroppen, når han skal sove.

Det er også en super god idé, at I laver fælleskram. Det skal I endelig blive ved med! Derudover kan det være godt at give ham kram gennem en dyne eller et tæppe. Så når I giver ham tryk, så sker det igennem noget, ikke med hænderne direkte på huden eller tyndt tøj. I fortæller, at han blev svøbt til han var 8 måneder, og det har virket rigtig godt for ham - han kan f.eks. godt have behov for at blive rullet i et tæppe, fordi det vil give ham følelsen af at blive holdt, uden at der er kærtegn på huden. Har han en sovepose, som han kan sove dagslure i? Ellers ville det være en rigtig god idé som alternativ til svøb og dyne, når han skal sove ude nu og de næste måneder frem.

En gyngestol kan være en idé. Her vil I kunne sidde tæt, uden at han behøver føle sig krammet, og samtidig vil I kunne give ham bevægelse. Det kan altså være en måde at skabe balancen mellem at sidde hos jer og få bevægelse - og samtidig hjælpe ham til ro. Det kan være 10-15 minutter før putning, det kan også være, når I oplever, at han virker til at være gearet meget op, og kroppen slet ikke kan slappe af.

Sæt jer med ham, uden at nusse ham. Han kan sidde med ryggen ind mod jeres krop eller bare sidde på jeres lår. Evt. med et tæppe eller dynen omkring sig. Gyng stille frem og tilbage, langsomme gyng. Træk vejret stille og roligt, så han kan spejle sig i jeres ro og læg ham i seng, imens han stadig er rolig. Måske er der en i jeres familie, som har en gyngestol, som I kan låne, måske kan I finde ...

---

---

... en billig brugt, og se om det virker for jer/ham.

Børn møder verden med alle deres sanser. Hjernen arbejder hele tiden i baggrunden og sorterer, skelner og samler sanseindtryk, så barnet kan forstå, hvad der sker og handle derefter. For nogle børn er denne sanseintegration mere udfordret, og det kan vise sig på mange måder.

Hos mange børn ses det ved, at af- og påklædning er svært, at blive vasket med en klud, føles ubehageligt, eller at spisning bliver vanskelig, fordi madens konsistens eller temperatur føles forkert. Nogle børn undgår også tæt fysisk kontakt og kærtegn, fordi de har svært ved at mærke, hvilken berøring der føles rar. Andre reagerer modsat og bliver ekstra sansesøgende - de opsøger mere og stærkere stimulation for at finde ro i deres krop.

Når et barn har nogle sansemæssige udfordringer, så betyder det, at sanseindtryk enten kan 'føles for meget' eller 'for lidt'. Hvis barnet føler for meget, så betyder det, at små ting føles store - det kan være en våd klud, en blid berøring eller en høj lyd. Hvis barnets sanseindtryk er 'for lidt', så vil barnet søge ekstra input for at mærke sig selv: Barnet vil hoppe, tumle, dreje rundt, kaste sig ned osv. Begge reaktioner sker som et forsøg på at skabe balance, så kroppen kan finde ro.

Det betyder ikke, at barnet er uopdragent, ikke vil samarbejde, eller at der er problemer med tilknytningen. Når jeres dreng f.eks. afviser jeres kram eller nussen, så er det fordi denne form for berøring f.eks. føles som kilden, kradsen eller på anden måde "larmer" i hans nervesystem, mens dybere tryk f.eks. gennem en dyne kan føles trygt. Det er altså en reaktion i hans sansebearbejdning - og det gode er, at det kan man faktisk arbejde med. Og nogle børn vokser fra det, andre lærer at leve med det på en god måde.

Der findes fysio- og ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sensorisk bearbejdningsforstyrrelse (SPD), sanseintegration osv. De vil kunne lave en sensorisk udredning, hvor man kan finde ud af, hvilke sanseinput barnet har høj og/eller lav tolerance overfor - og de kan give råd til, hvordan I hjælper jeres dreng bedst.

Jeg kan se, at der umiddelbart er mulighed for at få hjælp til dette i kommunen, hvor I bor, og jeg vil sende dig et link omkring det:)

Og så i forhold til det med sprog og opmærksomhed. Det er helt normalt, at han endnu ikke reagerer på sit navn, når han ikke er ældre. Men du kan styrke hans opmærksomhed mod sit navn ved f.eks. at sige navnet en enkelt gang, når du sidder på gulvet med ham. Sæt dig overfor ham, sig hans navn og vent et par sekunder - når han kigger op, så sørg for, at der sker noget sjovt. Det kan være, at bolden kastes, at bilen siger "brumm" eller lignende. På den måde lærer han at se op, når du siger hans navn, og han forbinder også sit navn med, at noget sjovt sker sammen med dig.

---

---

Undgå at råbe hans navn mange gange fra afstand. Kald en enkelt gang, og hvis han ikke reagerer, så gå hen til ham, læg f.eks. hånden på skulderen, kom ned i øjenhøjde, og når der er øjenkontakt, så vis ham, hvad du gerne vil vise ham.

Brug også hans navn naturligt i hverdagen, når han f.eks. vågner så sig "godmorgen (hans navn)". Når du kommer hjem, så sig "hej (hans navn). I kan også lave små lege ved bordet, hvor I peger på forskellige mennesker og siger "far", "mor," "mormor," "farfar," og (hans navn). I kan have et lille fotoalbum, med billeder af familien og pege på billederne, sætte jeres navne på. Selvom han ikke er glad for at sidde stille og pege i pegebøger, så vil han måske gerne en gang imellem se på billeder af familien, som han kender. Det behøver ikke være noget, som varer mange minutter. At kigge kortvarigt og sætte navn på og derefter lege videre er helt okay.

Det er naturligt, at han endnu ikke peger selv. Mange børn begynder ikke at pege, før de er 12-18 måneder gamle, og nogle børn peger faktisk ikke ret meget. Men også her kan I hjælpe ham lidt på vej. Du kan f.eks. pege på ting i hverdagen og give dig tid til at vente på hans reaktion. "Se, der er en hund (peg). Hunden siger vov-vov." Brug overdreven mimik og varm intonation, så din interesse smitter. Tilbyd ham f.eks. også et valg "vil du have den eller den?" Peg og holdt tingene tydeligt adskilt, så han kan vise med et blik eller en hånd. Så peger du på den han vælger og sætter ord på, så han på den måde lærer, at sådan kan man pege. Han vil højst sandsynligt ikke pege men række ud efter det, han gerne vil have, og det er også rigtig fint. Lige nu er det kontakten og forståelse, som er vigtig.

Du skal have en oplevelse af, at han forstår små opfordringer som f.eks. at klappe og at vinke. Det betyder også, at det er vigtigt, at I f.eks. klapper og vinker i hverdagen, ellers vil han naturligt ikke lære det :) Han skal så småt også begynde at kunne genkende dyrelyde og imitere dem f.eks. muh, miav, vov. Det lærer han bedst via pegebøger, og ved at I generelt taler om dyr i møder.

Det er rigtig godt, hvis du sætter ord på alt det, I gør i hverdagen. Hvis han f.eks. hopper på dit skød, så sig "hoppe, hoppe, hoppe". Når du giver ham tøj på, så sæt ord på "blusen over hovedet, titte-bøh," "Først den ene arm.." "Hvor er din fod henne, hov der var foden," før du giver ham strømper på. Du kan også bruge spørgsmål som f.eks. "Hvor er skoen? Hvor er (hans navn) sko?" Så du på en gang sætter ord på, peger og bruger hans navn.

Hvis du oplever, at han fortsat ikke begynder at reagere på sit navn eller ikke begynder at dreje sig efter dig, når du kalder på ham, at hans pludren ikke udvikler sig, så vil det være rigtig godt, at I får tjekket hans hørelse. Hvis han har væske i mellemøret, så kan det helt naturligt spille ind på den sproglige udvikling.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg er kommet lidt omkring det hele.

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---