Svar: Opdragelse - hvornår?

---

Kære begge

Tak for brevet og det fine spørgsmål om opdragelse:)

I er allerede i gang med at opdage jeres dreng. Måden I møder jeres dreng på, småsnakker med ham, reagerer på ham osv. har stor betydning for, hvordan han lærer at fungere socialt - og dermed på sigt hvordan han selv lærer at lytte, være imødekommende og give plads til andre - og på den måde er opdragelsen allerede i gang.

Og når det kommer til opdragelse, som handler om f.eks. bordmanerer, så er det, at han nu sættes i sin høje stol, får hagesmæk på, bliver vasket om munden og får vasket hænder, spiser af en tallerken, drikker af en kop osv. alt sammen opdragelse. Det er vaner og rutiner som stille og roligt lærer ham, at det er sådan måltiderne fungerer. Det er sådan, det foregår, når man sidder ved et bord og spiser.

I takt med at han bliver ældre, så vil der naturligt være flere og flere regler at lære. Der er rigtig meget, han skal lære - og hans lyst til at udforske er naturligt stor - og bliver kun større i takt med at han bliver ældre. Med den alder jeres dreng har nu, så er det bedste I kan gøre at vise ham vejen og så vidt muligt ikke sige nej. Han lærer bedst af at få vist, hvad han skal gøre, og ikke ret meget af at høre, hvad han ikke må gøre.

Børn under 3 år er meget styret af deres lyst, af deres impulser. Det er rigtig godt, for det er netop denne lyst, denne udforskningstrang, som sætter dem i stand til at lære alt det, de skal lære. Når jeres dreng f.eks. kaster med maden, så er det, fordi han er i gang med at undersøge verden. Altså i gang med at finde ud af, hvordan alt omkring ham fungerer. Han undersøger selve maden - hvordan den føles i hånden, hvordan den klistrer, hvor tung den er osv. Han undersøger også tyngekraften - hvordan den flyver gennem rummet og kan lande på gulvet, bordet eller måske et tredje sted. Og han undersøger også, hvad det han gør, gør ved jer. Altså hvilken reaktion han får hos jer. Om I deler oplevelsen med ham, om I smiler, griner, skælder ud - eller straks tørrer op. For ham er det altsammen indsamling af data - når jeg gør sådan, så sker det her.

Jeres opgave er at vise ham, det I gerne vil lære ham: at maden skal spises og ikke kastes med. Derfor er det godt f.eks. at sige "ind i munden, skat", "Mmm mam-mam", "maden smager godt" eller "vil du smage mors/fars mad?", så fokus bliver på det at spise.

Han er dog naturligt også optaget af lyden, når tallerken skubbes på gulvet, eller skeen bankes i bordet, eller hvordan det ser ud, når maden kommes op i vandglasset, eller han hælder sit vand ud af koppen. Fordi alt naturligt skal undersøges.

Her kan I gøre mange forskellige ting - f.eks. fjerne tallerken i en periode og blot servere 3-5 bidder ad gangen på et underlag, der ligger fast og som let kan tørres af. Det kan være rigtig svært for ham at overskue for store portioner mad, og tallerken i sig selv kan pludselig være spændende.

I kan også introducere to gafler, hvor I hjælper ham med at få maden på den ene gaffel, giver ham den i hånden, lader ham selv spise, og imens sætter I mad på den anden gaffel. Herefter bytter I, så I får den tomme gaffel og gør den klar, imens han spiser med den anden. Stille og roligt vil han begynde at kunne efterligne jer, spejle det han ser, at I gør og forsøge selv at komme mad på den ene gaffel og dermed forsøge at spise selv. Vil han hellere spise med fingrene, er det naturligvis også i orden. Hvis han kaster med sit bestik, kan det sagtens være udtryk for, at det er for svært og at fingrene er lettere at bruge.

Hvis han f.eks. kommer maden op i vandglasset eller hælder vand ud på tallerkenen, så kan det være en god idé at stimulere lysten til at lege med vand, hælde osv. i badet. Så han ikke behøver gøre det helt så meget, når han sidder ved middagsbordet. På samme måde kan I anerkende lysten til at kaste ved f.eks. at kaste med bolde eller bønneposer før eller efter maden, så det ikke er så nødvendigt at kaste med maden, fordi lysten til at kaste allerede er stimuleret et andet sted.

Med hensyn til, at han spiser pålæg og ikke brød, eller spiser i en 'forkert rækkefølge' så er det ligegyldigt. Det vigtigste er, at han spiser og forstår rutinerne omkring måltidet - igen, at han sidder i sin højstol, I spiser sammen osv. For et lille ...

---

---

... barn er der ikke nogen "regler" om rækkefølge. Det er en voksenting. Og samtidig så bruger han alle sine sanser og er igen i gang med at undersøge. Hvordan føles maden, hvad er blødt, sejt, vådt, tørt. Han øver pincetgreb, øver sig i at nippe eller bide i passende størrelse. Han smager på maden - pålæg og brød smager ikke ens, og han er naturligt i gang med at finde ud af, hvordan de forskellige smage er og herunder også, hvad han kan lide, når han f.eks. er lidt eller meget sulten.

Også her gælder, at I kan give ham små bidder ad gangen. I kan også vise ham, hvordan I gør: "se her, jeg lægger osten på brødet". I kan opfordre ham til at spise lidt af det hele, rose ham for at spise pålægget og sige f.eks. "se du har rugbrød, som du også kan spise" og pege på det, gøre ham opmærksom på det. I kan naturligvis også give ham smørbart pålæg - og her vil I så opleve, at han måske sutter pålægget af brødet og spytter brødet ud. Det er der også læring i - hvordan ser brødet/maden ud, når jeg har haft det i munden...

I vil sandsynligvis opleve, at han kan begynde at spise mere selektivt. Det er også helt okay og helt normalt for de næste måneder frem. Mange børn vil til nogle måltider spise en bestemt fødevare og rører ikke den øvrige mad. Han vil f.eks. kun spise pålægget og ikke brødet, eller rører kun pastaen og vil ikke spise kødet eller omvendt. Sørg for at tilbyde ham sunde måltider, og se på hans indtag over en uge, så spiser han sandsynligvis lidt af det hele:)

Og med hensyn til at slå/klappe jer i ansigtet, så lyder det som kærlighedsklap. Jeres dreng er så lille, at han endnu ikke ved, hvordan man kærtegner og er kærlig. Samtidig har han stadig rigtigt svært ved at styre sin motorik og et klap, der er ment kærligt, kan derfor godt blive til et slag, som gør ondt, ligesom et kys kan blive til et bid. Det er ikke fordi han vil bide jer eller gøre jer ondt, men fordi han ikke kan styre sine kraft, sin timing og sin koordinering. Hans intention kan være god, men motorikken halter stadig efter.

Også her er det vigtigt, at I viser ham, hvad I gerne vil lære ham: at kærtegne og ikke slå. Og I kan f.eks. sige "Av. Mit ansigt er ikke til at slå på. Ae-ae, ae-ae. Blide hænder" eller lignende, imens I fører hans hånd og stryger jeres kind. I kan også prøve at lære ham "high-five", som alternativ til at slå.

Det er på samme måde vigtigt, at hjælpe ham i hverdagen med at øve kærlige hænder og f.eks. vise ham, hvordan han kan kærtegne sine bamse, kysse bamsen - og rose ham, når han gør det rigtigt "ae-ae, blide hænder, dejligt" så han hører og stille og roligt lærer, at det er en rar måde. I kan sætte ord på, når I aer ham. "ae-ae, mor/far aer dig."

---

---

Vær også opmærksom på, at hvis han er træt eller sulten, vil han lettere forløbe sig - han vil lettere kunne komme til at slå eller bide. Så sørg for at han har en fast dagsrytme med faste spisetidspunkter, sovetider, tid til leg og aktivitet. Det vil hjælpe både ham og jer.

Derudover så er det altid en rigtig god idé med afledning i denne alder. Han er stadig så lille, at det er begrænset, hvor lang tid han husker tilbage. Og hans lyst til at opleve og udforske er så stor, at han hurtigt glemmer og kan lokkes til at interessere sig for noget andet - og det må I gerne udnytte. Hvis han bliver ved med at gøre noget, som I ikke har lyst til fortsætter, så er det derfor en god idé at vise ham noget nyt, som han kan finde interesse i og underholde sig med.

Det kan også være godt med alternativer. Nogle gange bliver han måske ked af det, fordi I tager noget fra ham eller forhindrer ham i at få fat i noget, som han gerne vil have fat i. Her er det en god idé at tilbyde et alternativ "ikke fjernbetjeningen, prøv at se her, du kan lege med byggebægrene i stedet".

Så i stedet for at sige for meget nej i løbet af dagen, så prøv at fortælle ham og vise ham, hvad han gerne må. Små børn lærer ikke af at høre "nej" - de lærer af at få vist det rigtige. Og hvis I blot siger 'nej' så ved han ikke, hvad han skal gøre i stedet - og det skal han også lære.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre. Derudover vil jeg anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om Børn og Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---