Annonce

Annonce

Brev:

Svær børnehavestart - 3 år


20. august 2025

Kategori:
Alder:
3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen,

Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på knapt tre år, og hans madvaner. Tak for et grundigt og godt svar! Det er en proces, vi er i gang med 😊

Nu skriver jeg igen, for han er begyndt i børnehave 1. august. Og det er lidt svært. Og temaet med mad, spøger stadig.

Jeg begynder fra "begyndelsen": Vi havde tidlig sommerferie pga. mit arbejde, og J skulle derfor i feriepasning i sin vuggestue i uge 30. Det var en svær uge, for selvom han var i sit vante miljø, var der ikke mange børn eller voksne han kendte, og han reagerede meget og blev ked af det. Mandag måtte jeg hente ham allerede 11.30, fordi han ikke ville lege og sagde han ville hjem. Det blev lidt bedre henad ugen, men vi hentede ham så tidligt, vi kunne.

Ugen efter var mere normal, men det var stadig lidt svært at skulle afsted.
I uge 32 begyndte han så i børnehave i en ny institution, fordi vi flyttede til en anden bydel i foråret. I parentes bemærket regnede vi hele tiden med, at han skulle begynde det nye sted 1. september. og havde taget fri deromkring, men nu blev det 1. august, og vi havde ikke mulighed for at rykke opstarten. Indkørslen har været kort pga. institutionens sommerferie. Vi var på besøg én gang for sommerferien og har været oppe på legepladsen nogle gange henover sommeren. Vi kom på besøg to dage i uge 31, og de første par dage i uge 32 var også meget korte. Derefter ville pædagogen gerne, at jeg afleverede ham hurtigere ;)

Min mand har haft ferie her i uge 33, fordi jeg skulle på kursus i fire dage, så det har givet ham ro til at hente tidligt. Hans dage her i uge 33 og 34 (indtil videre) har været fra omkring kl. 8.15 – 14.00. Især mit arbejde er ret fleksibelt, så selvom det ikke er optimalt, kan jeg godt hente ham tidligt lige i denne periode.

Problemet er, at han ikke trives. Og det er måske også for tidligt at forvente det. Han er ked af det, når vi afleverer og i bilen på vej derhen, begynder han at sige, at han ikke vil i børnehave. Og han hverken sover eller spiser henne i børnehaven. Vi har aftalt med pædagogerne, at de ikke skal prøve at putte ham til lur, da han har været svær at putte hele vuggestuetiden. I børnehaven har de ikke samme ressourcer til at sidde ved ham, så vi ved, at det vil blive en dårlig og utryg oplevelse for ham. Han er desuden i stigende grad begyndt at sige, at han ikke vil have lur, og han kan ofte også godt klare en dag uden.

Men det store problem, som virkelig bekymrer os (også med hans historik) er, at han ...


Annonce

... ikke rører maden i børnehaven. Kun en enkelt gang spiste han lidt kartoffelbåde, fordi pædagogen sagde, at det var pomfritter. Han vil ikke engang have brødet til formiddagsmad, selvom det meget ligner dét, han spiste i vuggestuen.

Det betyder jo, at han både er træt og sulten når vi henter ham kl. 14.00. Vi prøver at få noget mad i ham, når han kommer hjem, men det er ikke altid nemt. Måske får vi lokket noget brød i ham eller lidt havregrød. Og hvis han ikke vil det, eller stadig er udkørt, når han har spist, putter vi ham til en lur.

De siger henne i børnehaven, at han har det fint i løbet af dagen. I går var han lidt ked af det, og savnede mig, men ellers leger han, og han er glad for en af de unge medhjælpere. Jeg må indrømme, at jeg er usikker på, om han virkelig har det ok. Men de siger jo han leger, og at man kan godt fjolle med ham.

Men det er jo ikke holdbart, at han ikke spiser, og det er desværre heller ikke muligt for os altid at hente ham kl. 14.00.

At han ikke spiser derhenne, tolker jeg som utryghed, eller også en slags protest, hvor han siger, at han ikke vil være der. Formentlig begge dele.

Som nævnt i mit tidligere brev (ang. mad), er han også en viljefast lille fyr, der ikke umiddelbart virker sulten særlig tit, så det kan også spille ind. Men han trænger jo til maden, og vi kan se, at han taber sig.

Han går stadig med ble, og sutten er meget svær at få fra ham. Der var en god periode inden sommerferien, hvor han ikke havde sutten så meget, men i ferien var vi ikke konsekvente nok, og nu for tiden er den en tryghed. Men kan den også være en stopper for, at han spiser? Han får lov til at have den i børnehaven, fordi han reagerer meget på at være der.

På mandag skal vi til 3 års undersøgelse med ham, og der vil vi snakke med lægen/sundhedsplejersken om det. Men vi vil gerne høre dine råd og erfaringer også. Vi er ved at være desperate.

Vi har umiddelbart et ok indtryk af børnehaven, men pædagogen på stuen er lidt skrap til min/vores smag. Ikke så hjertelig, som vi er vant til fra vuggestuen, men ok. Den anden pædagog er sygemeldt, så det er mest en ung fyr som medhjælper, der er på, udover den faste pædagog. Det er ham, vores dreng er mest glad for. Der kommer en ny 2. pædagog til september.

Men hvor lang tid skal man vente og se, om ens barn falder til? Jeg begynder at tænke i alternativer (en anden institution), men et ny skifte lige nu, vil nok heller ikke hjælpe?

På forhånd tak for din hjælp

Mange hilsner
et par bekymrede forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce