Annonce

Annonce

Svar: Skedeindgang - pige 18 mdr.


8. august 2025

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev, og det er rigtig godt, at du spørger :)

Og ganske kort - ja, det er helt normalt!

Når en lille pige bliver født, så vil hun have en skedeindgang - ligesom hun vil have livmoder, æggeledere og æggestokke. Hun vil have en klitoris, og hun vil også have kønslæber, men det er ikke sikkert, at de store kønslæber dækker de små kønslæber ved fødslen. De store kønslæber vil ofte vokse sig færdige i ugerne efter fødslen og gradvist komme til at dække de små kønslæber. Der kan også komme lidt udflåd eller blødning fra skeden - hvilket skyldes hormonpåvirkning fra mor.

Hymen, det der tidligere blev kaldt mødommen eller jomfruhinden, er en tynd membran, der omkranser eller delvist dækker skedeåbningen. Den ser lidt forskellig ud hos nyfødte piger. Hos de fleste nyfødte er den glat og med en central åbning - det man kan kalde ringformet. Hos andre er den foldet, hos atter andre sidder den oppe eller nede i skedeåbning og hos enkelte dækker den næsten hele skedeindgangen.

Hymen er blød, elastisk og meget ...


Annonce

... fleksibel. Man ved ikke helt, hvorfor vi har den, men man mener, at den måske er med til at holde bakterier ude af skeden. Man ved også, at hymen ændrer sig fra fødselstidspunktet og i årene frem. Så når de fleste nyfødte piger f.eks. har en ringformet hymen, så vil den, når de når skolestart, have ændret form til en halvmåne.

Der er rigtig mange myter omkring hymen (jomfruhinden), men den har intet med at gøre med at være jomfru. Vi har den hele livet, den forsvinder ikke efter samleje, og den ser forskellig ud fra kvinde til kvinde. At kalde den mødommen eller jomfruhinden er derfor helt forkert.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Så, når du oplever, at din datter har virket "lukket" forneden, så er det sandsynligvis hendes hymen, som har virket til at lukke skeden lidt sammen. Da den er elastisk og ændrer sig hele tiden, så er det højst sandsynligt derfor, du nu oplever, at hun ser lidt anderledes ud. Og det er helt normalt at kunne se hendes skedeåbning:)

Jeg håber, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce