Annonce

Annonce

Svar: En umulig ulvetime


31. juli 2025

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Sofie

Tak for dit brev og ærlige beskrivelse af jeres drengs reaktioner og de udfordringer, I har:)

Det lyder rigtig hårdt. Og jeg kan godt forstå du søger hjælp, da I oplever, at jeres dreng i en alder af nu 3.5 år har rigtig mange nedsmeltninger derhjemme - men ikke har det i børnehaven - for hvad handler det om...

Jeg tror, du har helt ret i, at der er sket meget for ham igennem det sidste år. Han er blevet storebror, har smidt bleen og er startet i børnehave. Det er naturligt nogle store ændringer, og det stiller nogle nye krav til ham, ligesom det er nogle store følelsesmæssige omstillinger - og det er helt normalt, hvis han reagerer på dette.

Du fortæller også, at han på nogle punkter er en lidt sensitiv dreng. Og når han reagerer med så voldsom vrede og ked af det hed, så kan det godt handle om, at det er svært for ham at regulere sine følelser. Der kan være en lav tærskel for frustration, stor sensitivitet og måske også hans sanser - han kan f.eks. godt have en overfølsom følesans eller høresans, hvilket kan gøre bad, påklædning og overgange svære. Selv korte dag i børnehaven, kan være krævende for ham, hvis han har et sensitivt nervesystem og svært ved at skifte mellem situationer.

At de i børnehaven melder, at han er en "glad dreng" kan godt tyde på, at han måske bruger al sin energi på at holde sammen på sig selv, når han er der - men når han så er hjemme i sine trygge rammer - så kommer reaktionen. Og han reagerer med voldsomme udbrud. Det skal du faktisk se som noget positivt, selvom det er super hårdt. Men det viser, at han hjemme føler sig tryg nok til at give slip og vise sine inderste følelser.

Derfor er det vigtigt, at I ikke ser hans nedsmeltninger som trods, men snarere som signal om, at han har rigtigt svært ved at regulere sig selv. Han er ikke umulig eller uartig, og han forsøger ikke at være imod jer.

- Han KAN ikke gøre som I gerne vil have
- Han KAN ikke give udtryk for sine følelser
- Han KAN ikke skifte spor hurtigt nok, når en situation ændrer sig
- Han KAN ikke holde samme på sig selv, når det hele bliver for meget
- Han KAN ikke berolige sit nervesystem selv

Selvom han gerne vil - så KAN han ikke. Og her har han brug for jeres hjælp.

I gør allerede meget af det rigtige. I forsøger at skabe forudsigelighed, skabe fast struktur, så han ved, hvad der skal ske. I bruger også piktogrammer for at give ham lidt visuel støtte. Det er alt sammen rigtig fint. Det vil dog være en god idé, at I bruger ultra korte trin i overgangene: F.eks. "Nu tager vi strømperne af". "Så går vi i bad". "Så kommer cremen". Så det er én ting ad gangen. Og når I bruger piktogrammer, så pas på ikke at bruge alt for mange ad gangen. Det kan være svært at overskue for ham.

Prøv også at fjerne unødige krav i en periode, tag flere valg for ham, undgå at spørge alt for meget. Ikke for at bestemme over ham, for det er vigtigt, at han stadig føler, at han har medbestemmelse i sit eget liv - men for at aflaste ham.

Undgå f.eks. spørgsmål som: "Hvad vil du have på i dag?" "Vil du i bad nu?" "Hvad har du lyst til at spise?" "Vil du selv tage sko på eller skal jeg hjælpe dig?" "Skal vi tage til bedstemor eller blive hjemme?". Alle sådanne spørgsmål lægger op til forhandling, og det kræver, at han har overblik og kan tage beslutninger - og det er rigtigt svært for ham. Især sidst på dagen og om aftenen.

Prøv i stedet at sige f.eks.: "Nu tager vi den blå trøje på." "Nu er det badetid. Jeg tænder for vandet." "Vi skal spise nu - maden står klar." "Jeg hjælper dig med skoene. Du kan selv tage jakken." "I dag skal vi hjem til bedstemor en lille tur. Vi har god tid bagefter."

Det handler som sagt ikke om, at I ikke må give ham valg, men det er vigtigt, at I skærmer ham for mange beslutninger, når han er presset - og det er han tydeligvis om eftermiddagen og om aftenen, når han har været i børnehave. Når I er hjemme i weekenden, når I har fri, så er der langt mere ro på - og her kan I godt spørge ham "vil du have historien med bjørnen eller traktor i aften?" fordi han her har ro i kroppen og derfor bedre kan overskue ...


Annonce

... små valgmuligheder.

I skal også være opmærksomme på ikke at stille spørgsmål, hvis han reelt ikke har et valg. Det kan være spørgsmål som "Vil du i bad nu?" eller "Skal vi børste tænder?". Når I stiller sådanne spørgsmål, så risikerer I, at han siger nej - og så opstår der naturligt et dilemma. I kan enten gå imod hans svar og insistere (hvilket vil føles som et overgreb for ham) eller også bliver der skabt usikkerhed om, hvad der bestemmer.

Han har brug for at kunne regne med jer. Han har brug for at vide, at I lytter til ham. Så hvis I spørger og ikke lytter til hans svar (nej) - og i stedet kræver, at det skal han, så vil han naturligt blive ked af det og vred. Han vil føle sig lige så magtesløs, som I ofte føler jer, og kan blive så ulykkelig, at han nærmest ikke kan få vejret.

I stedet for spørgsmål, så er det bedre, at I stille og roligt siger f.eks. "Nu er det badetid. Jeg hjælper dig" eller "Nu skal vi børste tænder. Vil du selv komme tandpasta på?". Her er der stadig mulighed for medbestemmelse omkring tandpasta, men det er indenfor trygge rammer.

Når det er svært omkring spisetid, så er det sandsynligvis, fordi dette også er en overgang for ham - og overgange er svære. Her er det vigtigt, at I siger stille og roligt, hvad der skal ske f.eks. "Nu er der mad. Vi sætter os ved bordet." Og igen undgår spørgsmål som "Har du lyst til at spise?", "Kommer du ikke hen og sidder her hos os".

I må gerne forberede ham lidt i forvejen og f.eks. sige "Om lidt er der mad" eller "om fem minutter skal vi spise" - eller f.eks. sætte et æggeur til sammen med ham "når æggeuret ringer, så er det spisetid".

Det kan også være en god idé at lade ham være med til at lave mad, dække bord osv. så han får en naturligt fornemmelse for, hvad det med måltiderne handler om - og han kan måske få rollen som den, der siger til resten af familien, at det er spisetid nu. I stedet for, at I kalder på ham, så kalder han på resten af familien:)

I kan også hjælpe ham direkte til bordet og f.eks. sige "Vil du holde mig i hånden i dag, eller vil du selv gå hen til bordet og sætte dig?". Igen - får han et valg, så skal det være begrænset og overskueligt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og hvis han løber væk eller får en nedsmeltning, så giv ham tid. Drop målet om, at han skal komme til bordet med det samme. Lad være at løfte ham hen til bordet, imens han skriger og skråler. Lad være med at løbe efter ham. Tænk i stedet, at han skal have ro på sit nervesystem, før han kan komme til bordet og er klar til at spise. Sæt maden frem og sig f.eks. "Maden er klar. Den står her, når du er klar. Vi sidder og spiser nu." Og giv ham mulighed for at komme hen til jer i ro, og ikke med tvang og skæld ud.

Hvis han ikke kommer, og I kan se, at han er ked af det og græder, så har han brug for tryghed. Derfor er det vigtigt, at I her hjælper ham med omsorg og ro - og ikke en "nu skal du altså komme!".

Start i stedet med at gå roligt hen til ham, sætte jer på hug og sig stille og roligt: "Jeg kan se, at du er ked af det. Vil du have, at jeg hjælper dig hen til bordet?". Ræk hånden ud til ham.

Hvis han ikke kan svare, græder og er helt væk i sine følelser, så tilbyd fysisk tryghed: "Jeg hjælper dig. Vi går sammen". Tag ham i hånden og tal blidt.

Brug aldrig trusler som "så må du gå sulten i seng" eller "hvis du ikke kommer nu, så får du ingen godnathistorie" eller lignende. Og send ham aldrig væk med en besked om "du kan sidde her, til du kan opføre dig ordentligt!"

Det vil eskalere jeres konflikt og skabe utryghed for ham. I skal se hans reaktioner som en alarmknap, som I skal slukke for. Han kan ikke finde ro, han kan ikke spise, han kan ikke samarbejde, før alarmen er slukket - og det er jeres opgave at slukke for alarmen. Og det gør I ved at være rolige, nærværende, lyttende.

Sagt på en anden måde, så skal I vise ham, det, som I gerne vil lære ham. Bliv ved med at være det rolige, trygge sted, som han altid kan vende tilbage til :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og sender et stort knus din vej.

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.

Vuggestue og opdragelse.

Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce