Svar: Madvaner hos 3-årig dreng
Kære Anne
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker omkring madvaner og måltider - og velkommen til :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge. Måske er der allerede noget, I har forsøgt :)
Det er frustrerende, når man har et barn, som ikke spiser nok eller ikke spiser varieret nok - det gør de fleste forældre frustrerede, og der opstår let konflikter ved middagsbordet - som desværre ikke gør situationen bedre. Og det lyder lidt som om, at måltiderne er blevet lidt konfliktfyldte hos jer...
Du har helt ret, når du skriver, at jeres dreng skal have madmod - han skal stille og roligt øve sig i at røre, smage, undersøge mad, - og han skal have mange små og trygge oplevelser med at se mad, som han ikke kender, eller som han plejer at afvise, uden at han føler sig presset, eller uden at det bliver et nederlag.
Han skal højst sandsynligt se, røre og sanse ny mad 10-15 gange, før han tør smage på den - og endnu flere gange før han kan lide maden. For jeres dreng, så har det med maden altid været svært, og selvom han er 3 år nu, så har han brug for tid - han vil ikke pludselig begynde at spise en masse fra den ene dag til den anden - det skal ske med små skridt.
Det er helt naturligt, at børn i 3 års alderen foretrækker maden adskilt fremfor sammenblandet. Det er super, at han kan lide lasagne, men helt naturligt at gryderetter, wokretter og lignende afvises. Så hvis I kan servere maden i små skåle, så den ikke er blandet sammen, så kan det ofte være en fordel. Lad ham spise det, som han umiddelbart har lyst til og glider der kun en fødevare ned en dag, så er det okay.
Hvis I f.eks. skal have madpandekager med forskelligt tilbehør, så vil der f.eks. være pandekager (varme og uden fyld), kød, agurk, majs, peberfrugt, tomat, ost og lignende. Lad ham her tage det, som han kan lide eller føler mest tryghed ved. På den måde vil han opleve og blive introduceret for lidt forskellige fødevarer, uden at han tvinges til at skulle spise det hele eller til at smage.
Det kan også skabe madmod, hvis I søger for, at der er mindst en fødevare, som han godt kan lide. Det betyder ikke noget, om det er et stykke brød, lidt kogte ris, en frikadelle eller lignende. Det vigtigste er, at der er noget, som han er "tryg" ved, og derfor kan gå i gang med at spise, når det er spisetid.
Det kan også være en god idé at introducere det, man kan kalde "neutral" mad. Det kan være noget, som han har set før, som han en sjælden gang spiser, men ikke er stor fan af. På den måde er der noget, som han kender, men ikke det han bedst kan lide.
Og så kan I sammen med dette en gang imellem servere noget helt "nyt". Ikke presse ham til at smage eller spise det, men blot tilbyde det sammen med det trygge og kendte. I skal acceptere, at han kun spiser det trygge - men det, at han får maden serveret, ser den igen og igen - kan se, dufte, røre ved det - og på sigt måske smage - kan være med til at gøre en forskel
Det er vigtigt, at der er struktur omkring måltiderne. Du fortæller, at han aldrig rigtigt har virket sulten, og at han kan gå længe uden at spise. Og genkendelighed giver tryghed, derfor vil struktur omkring måltiderne hjælpe ham med at slappe af og være nysgerrig på mad - og samtidig vil det hjælpe ham med at få en fornemmelse for mæthed og sult.
Det betyder i praksis, at han skal tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, og maden skal serveres på samme tidspunkt hver dag og på samme måde. At I f.eks. sidder ved bordet og ikke foran fjernsynet. Han tilbydes ikke snacks mellem måltiderne, hvis han viser behov for mad, så bed ham sætte sig på sin stol ved bordet og giv ham så et sundt mellemmåltid. Server maden på samme måde hver gang - i tallerken, skål, og med vand af kop, en gaffel, kniv, ske osv.
Det er vigtigt, at du og far er glade for at spise, og at I signalerer, at tiden omkring middagsbordet er en hyggestund. Du fortæller, at han ofte spiser meget lidt og med det samme derefter vil han ned fra bordet og lege - og det er vigtigt at medtænke, at han bruger jer som rollemodeller. Han spejler sig i jer, og det han oplever, at I gør. Og han reagerer naturligt på, hvorvidt det er hyggeligt at spise sammen. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at undgå konflikter ved ...
... middagsbordet, for så er det naturligvis ikke hyggeligt at sidde der.
Det er også en god idé at lade ham være med til at dække bord, det kan han sagtens, med den alder han har. Lad ham f.eks. også selv sætte sig op på sin høje stol, selv hælde vand i sin kop osv. Så I anerkender hans selvstændighed og giver ham følelsen af, at han selv har lidt kontrol over måltidet, og de ting, der sker.
Jeg kan fornemme, at I er lidt uenige om, hvordan I skal gøre - og til far vil jeg sige: Prøv at give lidt slip på kontrollen og accepter, at jeres dreng ikke spiser "nok" hver gang. Fokuser i stedet på jeres rutiner. Og til mor vil jeg sige: Jeres dreng har brug for, at I guider ham og hjælper ham, støtter ham i at turde spise - og ikke helt lader stå til. I skal finde balancen.
Mor og far kan bestemme:
- Hvad der serveres.
- Hvornår og hvor der spises.
Jeres dreng bestemmer:
- Om han vil spise
- Hvor meget han vil spise.
Det betyder, at I naturligt serverer det, som I synes er passende og trygt for ham, men I presser ham ikke til at spise. Han skal mærke, at han selv kan styre måltidet - men det sker dog inden for nogle faste ramme, som I naturligt sætter - altså de faste spisetider, tryg og kendt mad sammen med f.eks. noget neutralt, at måltiderne foregår ved bordet osv.
Det er vigtigt, at I undgår sætninger som "du skal smage på det", eller "du kan ikke sige, at du ikke kan lide det, hvis du ikke smager på det", eller "du kan godt lide det! Du spise det i går!" Undgå at kommentere på maden og på, hvad han spiser og hvordan hele tiden. Hold fast i at tilbyde noget "trygt", noget "neutralt" og noget "nyt", så han gradvist får mere mod på at spise.
Det er på samme måde vigtigt, at I lader ham deltage i madlavningen. Han kan sagtens være med til at lave mad, skylle grøntsager, udskære grøntsager med en børnekniv og lidt støtte, krydre maden og måske smage maden til (hvis han tør). Hvis I bager boller, kan han være med til at forme bollerne og lægge dem på bagepladen, han kan pensle dem osv. Jo mere han kan være med i madlavning og bagning, jo mere vil han naturligt få en interesse for maden, og det I spiser.
I skal også medtænke alternative måder at tilbyde maden på. Du nævner, at han ofte skraber frugtmosen af havregrøden og ikke spiser sin grød. Alternativet til havregrød kunne være grødpandekager, som du steger på panden, eller I kan bage havregrynsboller, som du har liggende i fryseren, og som kan tages op, ristes lidt og spises med lidt smør, ost, marmelade eller hvad han nu kunne tænkes at ville spise.
Da han ikke er glad for grøntsager, så kan du f.eks. prøve at lave grøntsagsmuffins. Det kan du lave med rigtig mange forskellige grøntsager, og du kan tilsætte æg, skinke/kylling, bælgfrugter og andre fødevarer for på den måde få ekstra variation i ham. Selvom flere fødevarer er blandet sammen her, så kan rigtig mange børn godt lide at spise muffins, da de kan sidde med dem i hånden, styre måltidet selv og heller ikke oplever grøntsagerne på samme måde, når de er indbagt.
Rugbrød er ikke et must, der er masser af lande, hvor man ikke spiser rugbrød. Det, der er vigtigt, når du vælger brød, er at det indeholder fuldkorn. Det betyder ikke, at der behøver være hele kerner, hvis han ikke bryder sig om dette, men det skal være brød, som vejer noget, når du holder det i hånden. Du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket.
Rugbrød kan også serveres som rugbrødsstænger, hvor du skærer det ud og rister det i ovnen. De kan serveres med lidt dip f.eks. humus, guacomole, flødeost eller måske lidt smør. Det er knasende, hvilket mange børn godt kan lide.
Rugbrød kan også laves til croutoner, eller du kan lave rugbrødscrumble og servere det på lidt yoghurt sammen med lidt bær eller lignende. Viser det sig, at han er glad for muffins, så kan du også lave rugbrødsmuffins, hvor du tilsætter lidt ost, æg og forskellige grøntsager - og måske en gang imellem laver lidt sødere udgave, hvor du tilsætter f.eks. lidt chokolade og finthakkede nødder:)
Jeg tror, at det kan hjælpe jer at tænke lidt kreativt og ikke tænke på rugbrød, som klassisk "madpakke-mad". Og hvis ikke det lykkes, så er rugbrød som sagt ikke et must.
Jeg har forsøgt at komme lidt rundt omkring det hele, og jeg håber, at mit svar hjælper jer lidt videre på vej :)
Rigtig god appetit - og jeg glæder mig til at følge jeres familie videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre