Svar: Slår hundene

---

Kære mor

Tak for dit brev og dit meget relevante spørgsmål. Det er en meget almindelig situation at stå i, når børn og dyr skal bo under samme tag - børn skal naturligt lære, hvordan de omgås dyr.

Det er vigtigt, at du beskytter både børn og hunde. Det er vigtigt, at hundene har et fredeligt sted at være, hvor børnene ikke kan komme til dem. Og hvis hundene f.eks. har deres kurv i stuen, så kunne det være en god idé at flytte kurven til et børnefrit rum i en periode, så de kan sove uforstyrret. Det er også vigtigt at beskytte børnene, for selvom det er gamle og godmodige hunde, så kan der naturligvis være grænser for, hvad hundene vil finde sig i, og de kan være nødt til at sige fra - og dermed bide børnene.

En løsning kunne også være at sætte en låg/et børnegitter op, så børnene ikke kan komme ind i rummet, hvor hundene befinder sig - hvis du ikke er til stede. Det skal naturligt være et gitter, som børnene ikke selv kan åbne.

Børn i alderen 1 og 3 år er meget styret af deres impulser, og det er også begrænset, hvor meget empati, de har. Det gør, at de godt kan synes, det er sjovt, når hunden bevæger sig, bliver forskrækket, siger en lyd eller på anden måde reagerer - når de slår den, uden at de faktisk forstår konsekvensen.

Det betyder, at de ikke forstår alvoren af det de gør, selvom du forsøger at forklare dem det mange gange - og de er også for små til at kunne tage ansvar - og derfor er du som nævnt nødt til at beskytte begge parter og også forsøge at forebygge, at det sker.

Hvis det sker, så er det vigtigt, at du ikke bliver for "vred", men at du forsøger at være meget tydelig i din stemme og i dit kropssprog. Brug korte sætninger som "Stop! Ikke slå! Hunden bliver bange!" Og gentage det samme, hver gang. Kort og præcist uden en masse lange forklaringer.

Flyt også børnene væk. Sæt en fysisk grænse og sig stille og roligt "Jeg vil ikke have, at du er ved hunden lige nu. Du må ikke slå!". Gentag, og hvis de løber tilbage, bliver ved, så stop dem igen "når du slår, må du ikke være ved hunden" - og få dem derefter afledt, så de bliver fokuseret på noget andet, som kan være mere interessant, og så de dermed glemmer hundene lidt. Nogle børn har glæde af, at man sætter ...

---

---

... lidt ord på deres følelser og handlinger - så du f.eks. siger "jeg tror, du gerne vil lege - men hunden vil have ro. Så vi leger noget andet i stedet".

Afledning skal bruges som et aktivt skift, hvor de får din opmærksomhed på en anden måde. Når de bliver ved og ved med at løbe hen og irritere hundene, så er det sandsynligvis, fordi de her oplever, at det frembringer en særlig reaktion og opmærksomhed hos dig. Hvis de får din fulde opmærksomhed, hver gang de slår hunden, så bliver det netop til en sjov leg - også selvom det er negativ opmærksomhed. Derfor er det godt, hvis du kan skifte fokus og gå fra "Nej, stop!" til "Wow, må jeg se, hvad du bygger?".

Det er også en god idé, at du bruger tid sammen med børnene og hundene - så du indfører "voksenstyret samvær". Så du sidder der, når de klapper hundene, og du viser dem, hvordan man aer og gør noget, som er rart - hvilket det jo også lyder til, at du allerede gør:)

---

---

På samme måde vil det være rigtig godt, at du læser bøger og viser billeder, taler om hvordan man viser omsorg, hvad der gør en ked af det, hvad der gør en glad, hvad de godt kan lide, ikke kan lide osv. Så de stille og roligt får en bevidsthed om, hvad der er rart, og hvad der ikke er - for det er ikke rart for hunden, at blive slået. De forstår ikke instinktivt, at det gør ondt på hunden at blive slået - det skal lære at vise omsorg og vise empati - og det lærer de ved, at du taler med dem om følelser og handlinger i hverdagen.

Når du læser bøger højt for dem og I kikker på billeder, så prøv f.eks. at stille spørgsmål som "Hvordan tror du, hunden har det?", "Er det rart, når vi aer blidt?", "Ser den glad ud?", "Vred ud?", "Sover hunden - og hvad skal vi gøre, når hunden sover?" osv. Og naturligvis det samme med andre dyr.

Du kan også gøre det med en bamse eller en dukke, og sætte ord på, hvordan man viser omsorg her. I kan også læse rør og føl bøger, hvor I kan tale om, hvad der føles blødt og rart, og hvad der føles mindre rart. Så du i hverdagen prøver at sætte lidt ord på de rare ting - også det, som du selv synes er dejligt. Det er dejligt, når I krammer, men ikke rart, når I slår:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---