Svar: Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, og hvor svært det er at slippe sutten:)

Der er ingen tvivl om, at det er svært for hende. Hun ser højst sandsynligt sutten som en kær ven, og det er naturligt en stor sorg pludselig ikke at kunne have sin ven hos sig mere...

Det er derfor vigtigt, at du starter med at sætte ord på, at du godt forstår, at det er svært. Du kan f.eks. sige: "Jeg kan godt forstå, at du savner din sut. Den har været din ven i lang tid, og det er helt okay, at du er ked af det." Det vil gøre, at hun føler sig set og forstået, hvilket er vigtigt for at kunne give slip.

Og når hun siger: "Bare 5 minutter, mor" kan du f.eks. sige: Jeg kan godt høre, at du virkelig har brug for noget trygt lige nu. Skal vi sidde og kramme lidt i stedet?". Så du anerkender hendes behov, møder hendes behov med nærvær, men tilbyder et alternativ til sutten.

Det er helt normalt, at hun vil spørge efter sutten igen og igen - især de første dage - og det er okay. Her skal du også møde hende, og anerkende hendes følelser og f.eks. sige: "Ja, jeg ved, du savner sutten. Det er svært, men vi klarer det sammen". Det er vigtigt, at du viser hende ro og overskud - for det vil hun naturligt spejle sig i.

Der er mange måder at sige farvel til sutten på, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig om mulighederne, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, kunne være en idé hos jer:

- Det er en rigtig god idé, at du fortsat lader hende få sutten, når hun skal sove, så hun stadig har den der. Det er rigtig hårdt, hvis hun slet ikke må få sin sut, og den fra den ene dag til den anden pludselig er væk. Samtidig forebygger det, at hun ikke pludselig begynder at sutte på tommelfinger, fordi hun rent faktisk savner det at sutte - hvilket vil være endnu mere problematisk for hendes tænder. Så start med at fjerne den om dagen og bibehold den til natten.

- Derudover tænker jeg, at hun har rigtig meget brug for noget andet, som kan give hende tryghed og ro. Hun har brug for et alternativ til sutten. Det kunne f.eks. være en ny bamse, en puttekanin, slaskedukke eller lignende - noget, som kan være hendes nye ven og tryghed. Så når hun har brug for sin sut f.eks. om eftermiddagen, når I kommer hjem fra børnehave, så kan hun sidde lidt i sofaen med sin bamse eller lignende i stedet.

- Når hun er glad for og bruger sin nye tryghedsgiver, så kan hun stille og roligt vænnes til at bruge denne om aftenen, så hun også der vænnes til, at sutten ikke længere er nødvendig.

- Det er også en god idé at læse bøger om at skulle sige farvel til sut. Det at læse om andre, som synes det er svært, kan hjælpe hende med at indstille sig på, at det tidspukt kommer - også for hende - og at det er okay at synes, det er svært.

- Der er mange, som f.eks. sender sutten til julemanden, men da vi ikke er nær juletid, så vil dette ikke fungere for jer. I stedet kan I godt opfinde f.eks. "suttefeen", som I lægger sutterne til, og så får hun en gave i bytte.

- Det kan også være en god idé at hænge sutterne på et offentligt suttetræ, som findes mange steder. Eller f.eks. aflevere sutten i en butik, der tager imod sutter, det findes også.

Og så til dine spørgsmål om, hvornår du skal holde fast, give efter og hvor langt tidsperspektivet er:)

Det kan være rigtig svært at finde balancen mellem at holde fast og give efter. Men jeg tænker at nu, hvor I har truffet beslutningen, er det godt at holde fast. I har allerede indgået en aftale om, at sutten kun bruges, når hun skal sove, og I har lavet en rutine, hvor sutten ligger i skabet og venter indtil puttetid. Det er fint at holde fast i dette og så møde hende og anderkende hendes følelser, som ovenfor ...

---

---

... beskrevet.

Når det så er sagt, så kan det være nødvendigt at give hende sutten, hvis hun bliver syg, eller der sker noget, som gør hende tydeligt meget ked af det eller utryg. Jeg tænker på situationer, hvor du fornemmer, at hun er under et stort følelsesmæssigt pres.

Hvis jeg skal prøve at sætte lidt tid på, så kunne det måske se således ud:

Trin 1) Brug 1-2 uger på, at hun stadig har sutten, når hun skal sove. I forklarer hende, at sutten om dagen bor i æsken, og at hun får den ved puttetid. I indfører samtidig en ny bamse, slaskedukke eller lignende, som hun putter sig med. Måske kan sutten kobles til slaskedukkens eller bamsens arm/ben, og på den måde bliver bamse/dukke en naturlig del af putning og tager naturligt mere over stedet for sutten.

Sutten bliver naturligt i sengen om natten. Når hun vågner om morgenen, så ligger sutten der, og I siger godmorgen, og hun er med til selv at lægge sutten i æsken, når I står op. Det gør det tydeligt for hende, at det er sådan aftalen er, og hun ved, hvor sutten er henne.

Hvis hun vågner om natten og har brug for sin sut, så får hun den, eller hun kan selv finde den og komme den i munden - det er om dagen, at hun skal undvære den.

Trin 2) Brug derefter 1-2 uger på, at hun får sin sut om aftenen, når hun skal sove, men hvis hun vågner om natten, så puttes hun med sin bamse, slaskedukke eller lignende - og ikke med sutten.

---

---

Hvis hun vågner om natten, og har brug for sut og trøst, så hjælp hende videre med bamsen og så vidt muligt ikke sutten. Hvis det lykkes, så ros hende endelig om morgenen, sæt ord på, at hun faktisk har sovet hele natten uden sin sut, og det er mega sejt!

Hvis først bamsen er blevet en fast del af putningen, vil hun være mere okay med at bruge netop bamsen, og hun ved jo godt, at I arbejder på, at det er slut med sut, og hun fremover kan putte med bamse i stedet. Jeg tænker heller ikke, at du skal tale med hende om, at hun ikke får sutten om natten. Det kan skabe et vist forventningspres, hvis hun ved, at hun "ikke må få den", og gøre det svært for hende så at falde i søvn. Så jeg tænker, at hun bedre vil kunne acceptere det, hvis det bare er en naturlig forandring om natten uden for meget postyr.

Trin 3) Sidste skridt er så, at hun ikke længere får sin sut, når hun skal sove. Her er det derimod vigtigt at tale med hende og sætte ord på. Du kan f.eks. sige: "Du er blevet så god til at sove med din bamse, du er så sej. Nu skal du sove helt uden sutten, så vi skal finde en rigtig god måde at sige farvel til sutten sammen". Og her kan I så vælge en af de ting, som jeg har nævnt ovenfor - f.eks. en suttefe, hænge sutterne på et suttetræ eller lignende. Så hun her er med i den proces og siger farvel - og når hun så puttes om aftenen, så er sutterne væk, og hun putter med sin bamse, slaskedukke osv. som hun plejer.

Når sutten er væk, er det vigtigt, at I skaber lidt ekstra tryghed ved putning. Ud over bamsen kan det være lidt godnatlæsning, få sunget en godnatsang eller lignende. Du kan også her give ekstra tryghed ved f.eks. at sige: "Jeg ved godt, at det er lidt mærkeligt uden sutten, men jeg er lige her og bamse passer på dig" eller lignende.

Du skal naturligvis hele tiden prøve at fornemme, om I går for hurtigt frem. Hvis hun er helt ulykkelig over ikke at have sin sut, så kan det være nødvendigt at overveje, om I er nødt til at gå et skridt tilbage eller skal ændre med endnu mindre skridt. Men det er som nævnt en balance, hvor hun stille og roligt skal finde ud af, at hun godt kan finde trøst og ro med sin bamse/slaskedukke - og naturligvis jer. I elsker hende og passer på hende.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke med det projekt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---