Brev:

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen.

Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få ekstra mælk. Det første jeg spurgte om, var om det ville påvirke tilknytningen at hun blev fjernet fra mig. Med andre ord har jeg haft fokus på tilknytning og en stærk kontakt helt fra fødslen.

Jeg har fra hun var spæd været meget opmærksom på hud mod hud, øjenkontakt, amning, trykmassage og alt der styrker kontakten mellem os.

Som månederne er gået, er det hurtigt gået op for mig, at vi har en kanonkugle af en baby, der bare vil frem i livet. Ikke en puttebaby der gider ligge og nusse. Hun er motorisk fremme i skoene, tog sine to første skridt på hendes 8 måneders dag og gik 14 dage senere. Så hun har fra tidlig alder rent fysisk bevæget sig væk fra os. Hun er generelt bare nysgerrig og smiler til alle der passerer hende.

Hun har altid haft svært ved at finde ro og hænger aldrig bare på os.
Hun har altid kunne holdes af alle og jeg har altid bare kunne sætte hende fra mig når vi har været ude. Når vi er på legeplads, kan hun snildt vandre efter det der fanger hendes opmærksomhed og udforske og observere børn, forældre og legepladsen.

Hun har altid været ...

... meget opmærksom på mig, men når vi er ude er hun ekstremt opmærksom på alt og alle omkring hende, og jeg føler lidt en distance til hende. Måske fordi jeg har en forestilling om, hvordan mor-barn kontakten “bør” være når vi f.eks er ude.

Jeg ved at vores datter er glad, har tillid og bare trives i de fleste omgivelser. Men jeg har brugt timer på at bekymre mig om det er en sund udvikling og om vi har skulle ændre på noget eller være opmærksomme.

Jeg ved at seperationsangst er en vigtig og naturlig del af udviklingen, og et sundhedstegn på tilknytningen til omsorgspersonerne. Men oplever på ingen måde dette. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har en sund og stærk kontakt, men jeg savner til tider bare at mærke, at hun søger sin mor og at det kun er mor der dur. Som jo bare er normalt.

Hun har selvfølgelig også pylredage, hvor hun helst vil sidde på armen derhjemme og jeg er begyndt at gøre meget brug at bæreselen. Måske også lidt for min egen skyld.
Men. Kan jeg gøre noget? Eller skal jeg være opmærksom på noget eller bare acceptere at hendes nysgerrighed og tillid til livet er en del af vores datters personlighed?

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: