Brev:
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen.
Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit barn E skal i skole, men jeg bruger meget energi på at spekulere på de her spørgsmål. Så nu spørger jeg bare hvad du synes, så jeg måske selv kan blive lidt afklaret og måske kan vi hjælpe min datter med at blive bedre forberedt på skolestart.
Du får mine spørgsmål først, og så kommer der lige en beskrivelse af min datter bagefter.
1. Ville det gavne E at gå i privatskole og bør vi prioritere det hvis vi kan? Selvom der er en god folkeskole lige rundt om hjørnet.
2. Ville det gavne E at vente et år med at starte i skole? Hun er et november barn, så hun ville kun være lidt ældre end de andre. Men jeg ved ikke om det ville gøre en forskel i vores situation.
3. Ville en børne psykolog kunne hjælpe hende eller er der andre muligheder?
Ang. beskrivelse af E: Hun 4,5 år. Hun er storesøster til tvillinger på 2,5 år og har haft mange udfordringer hele sit liv, men specielt siden hun blev storesøster. Både med toiletvaner, spisning og sociale begivenheder.
Jeg citerer lige dine ord fra vores sidste brev, for det lyder meget rigtigt: “E er meget sensitiv overfor stimuli, følelsesmæssige belastninger og måske også krav og forventninger i hverdagen. Hendes reaktioner tyder på, at hun har et overbelastet nervesystem. Det betyder, at hun modtager flere sanseindtryk og følelsesmæssige påvirkninger, end hun er i stand til at bearbejde og regulere.”
Desuden tyder noget på at hun har social angst. Når E er ude sammen med fremmede fryser hun fuldstændigt. Hun er ikke i stand til at spise, lege, eller svare på spørgsmål. Hun beder gentagende gange om at komme hjem og flygter derefter meget gerne ned på gulvet eller hen i et hjørne hvor hun kan se tv på min telefon. Når ...
... vi tager hjem bagefter er hun helt færdig, og kan nemt begynde at græde.
Det tog hende et år at få det godt i børnehaven og 6 måneder før hun ville røre ved noget mad eller sidde på toilettet i børnehaven. Og vi er bange for en lignende reaktion når hun starter i skole.
Jeg, E’s mor var på præcis samme måde og jeg sagde ikke et ord igennem hele folkeskolen og gymnasietiden og jeg ser mig selv i hende hele tiden. Hendes mormor har også kæmpet med det samme.
Jeg er dog meget bevidst om ikke at smitte hende med min egen generthed. Jeg gør mig umage med at hilse og snakke med alle vi møder for at sætte et godt eksempel, og hendes far har slet ikke disse udfordringer og sætter hver dag et godt eksempel. Hendes søskende har heller ikke samme udfordringer og ofte hjælper det hende hvis de er med og kan lede an.
E har fødselsdag i November. Vi tænker umiddelbart selv at det er oplagt at lade hende vente et år med at starte i skole - men gør det overhovedet nogen forskel for hende?
Når det kommer til privatskole, ville det være en del hårdere for os at få til at gå op - både økonomisk og transport mæssigt. Men vi overvejer om det stadig ville være det værd?
Hun tilhører en lokal folkeskole, som er en stor skole, med 2-3 klasser i hver årgang, 10. klasse, fritidsklubber, SFO, og masser af sportstilbud i nærheden. Og vi bor lige ved siden af. Det er bare nærliggende at tænke at det er bedst for E med en lille skole med ekstra resurser. Men så ville vi også frasige os fordelen ved lokal området og det at børnene selv kan gå hjem, gå hjem til venner efter skole, osv.
- Vil en børne psykolog kunne hjælpe hende når det tydeligvis er så genetisk anlagt? Eller evt. en anden form for professionel ?
Jeg vil meget gerne høre dine tanker.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.