Svar: Min søn på 11 måneder spiser ikke

---

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, du skriver - og velkommen til :)

Det lyder som en svær og meget frustrerende situation, og jeg kan godt forstå, at du efterhånden er fortvivlet. Du fortæller, at han er en glad og meget aktiv dreng, så jeg går ud fra, at han udvikler sig godt og tager på og vokser, som han skal? Det håber jeg, ellers skal du naturligvis tale med jeres læge, som kan henvise jer videre:)

Du nævner, at han får 2-3 flasker i døgnet. Du fortæller, at han om dagen drikker 120 ml under sin føste lur, og at han om natten får 1-2 flasker. Det betyder, at han indtager en stor del af sine kalorier under søvn, og hvis han får meget mælk, så vil det naturligt kunne fjerne hans appetit om dagen.

Du fortæller, at han aldrig har villet drikke sine flasker vågen, og det er naturligvis helt okay, at han har fået flasken sovende. Det har været vigtigt at prioritere, at han rent faktisk fik sin mælk. Men, at han altid har drukket sine flasker i søvne, gør, at han ikke forbinder mad med at være vågen, og det kan faktisk være med til at forklare, hvorfor han afviser al mad, når han er vågen.

Det kan også være, at han har lært sig at "vente" på flasken. Han er nu knap et år gammel, og han kan godt, bevidst eller ubevidst, vente på, at han får en flaske senere, og derfor ikke spise fast føde. Det er den vane, som han har fået, det er bare sådan, det er.

Derudover, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at han har en sensorisk eller motorisk udfordring i forhold til fast føde. Hvis han afviser al mad og kun spiser havregrød og frugt, så kan det hænge sammen med, at han foretrækker blød mad og afviser grovere tekstur. Så hvordan oplever du, at han reagerer på mad, som kræver mere bid og tyggemodstand - bliver han f.eks. frustreret over at tygge, spytter han ofte maden ud eller lignende..

Sansemotoriske udfordringer i munden kan vise sig forskelligt. Nogle børn spiser helst tør mad, og skyller maden ned med vand, fremfor at tygge det. Andre børn sluger maden i stedet for at tygge den. Der er også børn, som sidder med maden i munden i rigtig lang tid, nogen spytter maden ud, nogen fejlsynker let.. Børn kan også reagere på madens konsistens eller madens temperatur. Nogle børn oplever det direkte ubehageligt, når mad rører deres tunge, og det gør, at de f.eks. vænner sig til at bruge deres tunge forkert, de har svært ved at placere maden rigtigt i munden og derfor svært ved at bearbejde den...

Børn kan også have svært ved at bruge deres læber rigtigt, så de har svært ved at "tage maden af en ske", fordi man naturligt bruger læberne til dette, ligesom de kan have svært ved at drikke rigtigt af en kop. Andre børn har svært ved at bruge deres kæbe korrekt, og de har derfor svært ved at tygge maden...

Det kan være en god idé, at I får lavet en undersøgelse af jeres drengs mundmotoriske udvikling, så I finder ud af, hvorvidt hans udfordringer hænger sammen med sansemotorik, og om han f.eks. er særligt følsom overfor temperaturer, tørhed, fugtighed osv. Hvis du ved, hvad hans udfordringer er, så vil du naturligt bedre kunne lave mad til ham, som passer til ham og hans behov. Du vil også kunne få nogle øvelser, som du kan lave med ham. Der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med mundmotoriske udfordringer.

Det kan være meget dyrt at få lave disse undersøgelser privat, så derfor vil jeg anbefale dig, at du taler med din sundhedsplejerske eller med jeres læge og finder ud af, hvilke muligheder der er, hvor I bor, så I får den hjælp, som der er behov for.

Derudover tænker jeg, at der er nogle ting, som I kan forsøge:

1) Skær gradvist ned på flaskerne. Giv ham gerne mindre og mindre mælk, så han ikke fyldes med for meget mælk. I princippet er der ikke noget i vejen for, at han drikker 2 flasker i døgnet, når han er 11 måneder gammel, men det er vigtigt, at han stille og roligt lære at indtage sit behov, når han er vågen og ikke under søvn. Og hvis han ikke længere får flaske, når han sover, så vil hans appetit naturligt blive større, og han vil spise mere, når han er vågen.

Det betyder også, at flasken i løbet af dagens første lur bør fjernes, netop for at give appetit til frokost. I stedet kan han blive tilbudt et mellemmåltid og lidt vand eller evt. lidt mme af en kop, før han puttes til lur.

2) Tilbyd ham mange små måltider - meget gerne hver 2.-3. time - også selvom han ikke spiser meget.

Prøv at give ham blød mad som f.eks. lidt yoghurt, og giv ham fingermad som f.eks. avokado, bananstykker og blødt brød. Giv ham også mad, som stadig er blødt samtidig med at det kræver lidt tyggemodstand f.eks. godt kogte pastastykker og kødboller. Da han er glad for havregrød, så prøv f.eks. at lave klatkager - det vil sige små pandekager af havregrød, for at se om han så vil spise noget af dette, da smagen vil være noget, som han kender.

Prøv at lade havregrøden være basis for anden frugt end banan, så han på den måde introduceres for ny smag og også farver. I havregrøden kan du f.eks. prøve med jordbærmos, sveskemos eller lignende. Det vil smage og se anderledes ud, men stadig være noget, som han kender lidt til, og derfor er lidt mere tryg ved.

3) Lad ham eksperimentere med mad. Det er vigtigt, at du give ham med, som han kan røre ved, prøve at dufte til, prøve at slikke på, komme i munden, tage ud af munden osv. Jo mere du kan lade ham spise selv, jo bedre er det.

Derfor er det også rigtig godt, hvis du ...

---

---

... kan lade ham spise med fingrene og ikke med f.eks. gaffel eller ske. Det er vigtigt, at han ikke oplever et pres omkring måltidet, men med sine fingre kan mærke og styre måltidet selv. Hvis han rækker ud efter gaffel eller ske og viser interesse for at spise med dette, så må du naturligvis meget gerne lade ham forsøge sig. Det vigtigste er at gribe og følge hans naturlige interesse.

4) Sørg for at holde en fast dagsplan, så han tilbydes mad til samme tidspunkter hver dag. Jo mere fast en rytme, jo bedre er det, fordi hans indre ur naturligt vil indstille sig på, at det er spisetid. Det vil sige, at hvis han altid får frokost kl. 11.30-12, så vil han naturligt begynde at føle sig sulten omkring dette tidspunkt og derfor være mere parat til at spise, når du tilbyder maden.

5) Sørg også for en helt fast rutine i forbindelse med måltider. Sæt ham i den høje stol, giv ham lidt mad ad gangen på en tallerken eller måske blot på en dækkeserviet foran ham. Fortæl ham, hvad det er: "se, her er lidt appelsin, lidt broccoli og rugbrødshapsere med leverpostej" eller hvad det nu kan være. Og lad ham så sidde med dette selv. Ikke for meget mad, kun lidt ad gangen, så det ikke virker for overvældende. Og så han ved, at når han sættes i den høje stol, og du har præsenteret maden, så kan han gå i gang med at røre ved maden, prøve at smage lidt.

6) Giv ham madro. Det er vigtigt, at du ikke sidder og kikker for meget på ham, når han spiser. Du skal naturligvis være i nærheden, for han må ikke få maden galt i halsen, og det er også vigtigt, at måltiderne er noget fælles. Det er vigtigt, at han oplever, at I spiser sammen, og at det er hyggeligt, når I sidder omkring bordet. Men det er meget vigtigt, at du ikke retter på ham eller kommenterer på, hvad han spiser, eller hvordan han spiser. Han må ikke føle sig presset, men skal have lov til at tage det i sit eget tempo. Det handler rigtig meget om at få ham gjort tryg ved maden og ved det at spise.

Mit forslag til en dagsplan, ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød med banan - men du begynder nu at variere med anden frugt og bær, så havregrøden ændrer lidt smag og udseende. Vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør. Prøv med forskellige typer bløde boller, prøv om han bedst kan spise dem, hvis de er let ristet på brødristeren, eller hvis de ikke ristes. Lad ham prøve at spise både ¼ bolle, som han sidder med i hånden og små hapsere, som han skal spise med fingrene. Giv ham gerne udskåret frugt/bær, måske lidt avokado eller lignende ved siden af. Vand eller mme af kop (som alternativ til flasken).

Puttes til formiddagslur og skal ikke have flaske undervejs i luren, netop for at give plads i maven til frokost.

11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Prøv evt. med færdiglavet babymad på glas, da dette ofte er meget blødt i konsistensen, det betyder ikke noget, om det er til 6, 8 eller 12 måneder, det vigtigste er, at han begynder at spise. Brug også meget gerne rester fra aftensmaden. Prøv med kogte pastaskruer, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som han selv kan sidde med. Prøv også med blødt bondebrød/rugbrød uden kerner og med forskelligt smørbart pålæg. Vand af kop.

---

---

Puttes til middagslur (og skal heller ikke her tilbydes flaske undervejs i luren, hvis du nogle gange giver ham det).

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost. Måske lidt yoghurt. Frisk frugt og bær, måske en pandekage, grøntsagsmuffin eller lignende, som du har i fryseren og kan tage op. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter. Der skal være kød, fisk, kartofler, grøntsager, pasta - meget gerne sovs, det kan mange børn godt lide. Der skal være moset mad, men også blød mad i stykker, som han selv kan sidde og spise med fingrene. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

19-19.30: Tilbydes en godnatgrød - gerne en havregrød. Og får derefter børstet tænder. Puttes til natten - og kan godt få en flaske undervejs i søvnen, hvis han vågner og melder sig.

Sen aften 23-24: Hvis han vågner og melder sig, kan du godt tilbyde en lille flaske her, men den trappes stille og roligt ud, så han ikke fylder sig med mælk, og så I gradvist får arbejdet på, at hans indtag af mad og mælk skal ske, når han er vågen. Kan han nøjes med en enkelt flaske i løbet af natten, altså fra kl. ca. 20 og til næste morgen, hvor dagen så starter med grød, så vil det være super godt.

Prøv lige nu at holde dit fokus på, at måltiderne skal være forudsigelige og trygge. Sig f.eks. "nu skal vi spise", så han lærer, hvad der skal ske, og giv ham madro, når det er spisetid. Det betyder lige nu ikke så meget, hvor meget han spiser, eller hvordan han spiser - det vigtigste er, at I får ro omkring måltiderne, og at han får mulighed for at røre ved maden, dufte til maden, slikke på maden, smage på maden osv. også selvom han måske smager og spytter maden ud. Det er et vigtigt led i processen.

Spis sammen med ham, så han ser, at du nyder mad og også kan spejle sig i dig og det du gør - og så han oplever, at det er super hyggeligt, når I sidder ved middagsbordet.

Og så tal med sundhedsplejerske og lægen om jeres situation, så I sammen kan finde ud af, hvorfor han reagerer, som han gør, overfor mad - og I kan få ham tjekket, hvis det er nødvendigt:)

Rigtig meget held og lykke, jeg håber, at mine tanker og forslag hjælper dig videre på vej. Sender et knus herfra, jeg kan godt forstå, at det er hårdt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---