Brev:
Urolig i aften- og nattetimer
Kære Helen,
Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede førstegangsforældre – sige mange tusinde tak for din brevkasse. Mange gange har vi fundet trøst og vejledning i dine skriverier, når vi har stået med håret i postkassen.
Dernæst vil vi, da dette er vores første læserbrev, indlede med en præsentation af vores datter, således du kan danne dig et indtryk af, hvem hun er – og hvordan vores situation ser ud.
Vores datter, E, er knap 6 måneder gammel (født slut august 2024). Hun er generelt en glad, omgængelig og veltilpas pige, der opdager og udforsker – både sig selv og verden omkring hende.
E er sin motoriske udvikling fremmelig. Hun ruller – fra mave til ryg og omvendt –, pivoterer problemfrit, sidder uden støtte, er begyndt at kravle (oftest baglæns) og trækker sig op at stå med støtte (kortvarigt, ca. 15-30 sekunder ad gangen), hvis muligheden opstår (f.eks. tager hun fat i kanterne på sit badekar, hvor hun trækker sig op og står foroverbøjet på strakte ben).
E har et meget stort behov for nærvær og tæthed. Sådan har det været siden hendes første dag. I sine første levemåneder sov hun på mig hver nat. Efterfølgende blev hun lagt i egen tremmeseng – tæt op af vores seng –, hvor far afmonterede den ene side, således hun kunne ligge ved mig om natten. Først for halvanden uge siden, har vi sat siden tilbage på tremmesengen, således hun nu sover ”alene”.
For at give E – og os selv – de bedste forudsætninger for hverdagen, har vi en fast dagsplan, som vi handler og agerer ud fra. Denne er løbende blevet – og bliver fortsat i takt med hendes udvikling – tilpasset, således den hele tiden imødekommer E.
Dagsplanen ser ud som følgende:
Tidlig morgen, ca. kl. 06.00.
Ammes og sover typisk videre – gerne på mor – i en halv til en hel time.
Morgenmad, ca. kl. 07.30.
Typisk bestående af ca. 0,5-0,75 dl havregrød toppet med 1-2 spiseske frugtmos. Hertil vand.
Formiddag, ca. kl. 09.00.
Tilbydes formiddagsmåltid. Typisk bestående af frisk blød frugt (1/3 banan, ½ blomme uden skral etc.), et par avocadobåde og majssnack. Hertil vand.
Ofte afviser E dette måltid – bliver ked af det – og ammes i stedet, inden hun puttes til formiddagslur.
Formiddagslur af ca. 30-45 minutters varighed.
Middagsmad, ca. kl. 11.30.
Typisk bestående af 1-1,5 dl majs- og/eller hirsegrød, frisk grønt (et par agurkestænger, avocadobåde, snackpeber etc.) og et ...
... par rugbrødstænger (af bondebrød) skåret i ca. 1,5-2 centimeters bredde. Hertil vand.
Eftermiddag, kl. 13.30-16.30.
Ammes typisk af to omgange og tilbydes desuden et mindre mellemmåltid (som formiddagsmåltid). E takker lige så ofte ja til mellemmåltidet, som hun afviser det. Det afhænger som regel af, hvornår hun sidst blev ammet.
E sover desuden i dette tidsrum eftermiddagslur af ca. 45-60 minutters varighed.
Aftensmad, ca. 17.30-18.00.
Typisk bestående af ca. 1,5 dl grøntsagsmos (kartoffel – almindelig og sød, blomkål, broccoli, græskar, porrer, gulerødder, ærter, kikærter etc.), 2-3 kød- eller fiskeboller af teskestørrelse og grønt til hånden (kogt blomkål, broccoli, friske agurkestænger, tomat etc.)
Aften, ca. 19.45-20.00
Putteritual. Ammes og puttes til natten (i soveværelset, i egen tremmeseng).
Herefter opstår dog udfordringer.
Efter E er blevet puttet til natten, oplever vi desværre, at det er svært for hende at blive i søvnen.
I løbet af den første time til halvanden efter putning, er det ikke usædvanligt, at hun har 3-4 opvågninger, hvor hun er svær at bringe tilbage til ro og søvn. Hun ruller rundt i sengen, trækker dynen op over hovedet – og sparker den derefter af, slår rundt med armene … ja, du forstår det billede, jeg forsøger at tegne. Hvis vi forsøger at berolige med en hånd på brystet eller nusser hende i hår og pande (en del af vores ”ritual”, når hun ammes til natten), tager hun fat i hænder og fingre, leger og bider og finder derved absolut ingen ro. Den eneste hjælp er at give hende brystet igen.
I nattetimerne tegner sig et nogenlunde tilsvarende mønster. Opvågningerne er ikke lige så hyppige, men typisk er vi vågne omkring 6 gange hver nat. Hver gang er det en kamp at få hende tilbage til ro og søvn – og trods vi virkelig forsøger at skabe ro uden brystet, ender jeg oftest med at give hende det. Ikke fordi jeg ikke vil forsøge længere, men simpelthen fordi, at jeg ikke kan mere. Det føles helt håbløst, når vi stadig sidder vågne efter en time – eller hun vågner 10 minutter efter, at det endelig er lykkedes mig at få hende lagt.
De mange opvågninger har været en udfordring for os længe (også inden hun begyndte at sove alene i tremmesengen), og vi er ved at være modløse ift., hvordan vi skal håndtere situationen. Har du måske et tip? Et par tricks? Eller nogle gode råd, som du vil sende videre?
Venligst,
Forældre til E.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.