Brev:
Urolig i aften- og nattetimer
Kære Helen,
Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede førstegangsforældre – sige mange tusinde tak for din brevkasse. Mange gange har vi fundet trøst og vejledning i dine skriverier, når vi har stået med håret i postkassen.
Dernæst vil vi, da dette er vores første læserbrev, indlede med en præsentation af vores datter, således du kan danne dig et indtryk af, hvem hun er – og hvordan vores situation ser ud.
Vores datter, E, er knap 6 måneder gammel (født slut august 2024). Hun er generelt en glad, omgængelig og veltilpas pige, der opdager og udforsker – både sig selv og verden omkring hende.
E er sin motoriske udvikling fremmelig. Hun ruller – fra mave til ryg og omvendt –, pivoterer problemfrit, sidder uden støtte, er begyndt at kravle (oftest baglæns) og trækker sig op at stå med støtte (kortvarigt, ca. 15-30 sekunder ad gangen), hvis muligheden opstår (f.eks. tager hun fat i kanterne på sit badekar, hvor hun trækker sig op og står foroverbøjet på strakte ben).
E har et meget stort behov for nærvær og tæthed. Sådan har det været siden hendes første dag. I sine første levemåneder sov hun på mig hver nat. Efterfølgende blev hun lagt i egen tremmeseng – tæt op af vores seng –, hvor far afmonterede den ene side, således hun kunne ligge ved mig om natten. Først for halvanden uge siden, har vi sat siden tilbage på tremmesengen, således hun nu sover ”alene”.
For at give E – og os selv – de bedste forudsætninger for hverdagen, har vi en fast dagsplan, som vi handler og agerer ud fra. Denne er løbende blevet – og bliver fortsat i takt med hendes udvikling – tilpasset, således den hele tiden imødekommer E.
Dagsplanen ser ud som følgende:
Tidlig morgen, ca. kl. 06.00.
Ammes og sover typisk videre – gerne på mor – i en halv til en hel time.
Morgenmad, ca. kl. 07.30.
Typisk bestående af ca. 0,5-0,75 dl havregrød toppet med 1-2 spiseske frugtmos. Hertil vand.
Formiddag, ca. kl. 09.00.
Tilbydes formiddagsmåltid. Typisk bestående af frisk blød frugt (1/3 banan, ½ blomme uden skral etc.), et par avocadobåde og majssnack. Hertil vand.
Ofte afviser E dette måltid – bliver ked af det – og ammes i stedet, inden hun puttes til formiddagslur.
Formiddagslur af ca. 30-45 minutters varighed.
Middagsmad, ca. kl. 11.30.
Typisk bestående af 1-1,5 dl majs- og/eller hirsegrød, frisk grønt (et par agurkestænger, avocadobåde, snackpeber etc.) og et ...
... par rugbrødstænger (af bondebrød) skåret i ca. 1,5-2 centimeters bredde. Hertil vand.
Eftermiddag, kl. 13.30-16.30.
Ammes typisk af to omgange og tilbydes desuden et mindre mellemmåltid (som formiddagsmåltid). E takker lige så ofte ja til mellemmåltidet, som hun afviser det. Det afhænger som regel af, hvornår hun sidst blev ammet.
E sover desuden i dette tidsrum eftermiddagslur af ca. 45-60 minutters varighed.
Aftensmad, ca. 17.30-18.00.
Typisk bestående af ca. 1,5 dl grøntsagsmos (kartoffel – almindelig og sød, blomkål, broccoli, græskar, porrer, gulerødder, ærter, kikærter etc.), 2-3 kød- eller fiskeboller af teskestørrelse og grønt til hånden (kogt blomkål, broccoli, friske agurkestænger, tomat etc.)
Aften, ca. 19.45-20.00
Putteritual. Ammes og puttes til natten (i soveværelset, i egen tremmeseng).
Herefter opstår dog udfordringer.
Efter E er blevet puttet til natten, oplever vi desværre, at det er svært for hende at blive i søvnen.
I løbet af den første time til halvanden efter putning, er det ikke usædvanligt, at hun har 3-4 opvågninger, hvor hun er svær at bringe tilbage til ro og søvn. Hun ruller rundt i sengen, trækker dynen op over hovedet – og sparker den derefter af, slår rundt med armene … ja, du forstår det billede, jeg forsøger at tegne. Hvis vi forsøger at berolige med en hånd på brystet eller nusser hende i hår og pande (en del af vores ”ritual”, når hun ammes til natten), tager hun fat i hænder og fingre, leger og bider og finder derved absolut ingen ro. Den eneste hjælp er at give hende brystet igen.
I nattetimerne tegner sig et nogenlunde tilsvarende mønster. Opvågningerne er ikke lige så hyppige, men typisk er vi vågne omkring 6 gange hver nat. Hver gang er det en kamp at få hende tilbage til ro og søvn – og trods vi virkelig forsøger at skabe ro uden brystet, ender jeg oftest med at give hende det. Ikke fordi jeg ikke vil forsøge længere, men simpelthen fordi, at jeg ikke kan mere. Det føles helt håbløst, når vi stadig sidder vågne efter en time – eller hun vågner 10 minutter efter, at det endelig er lykkedes mig at få hende lagt.
De mange opvågninger har været en udfordring for os længe (også inden hun begyndte at sove alene i tremmesengen), og vi er ved at være modløse ift., hvordan vi skal håndtere situationen. Har du måske et tip? Et par tricks? Eller nogle gode råd, som du vil sende videre?
Venligst,
Forældre til E.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.