Svar: Spiser ikke fast føde

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor jeres dreng spytter sin mad ud:

- Nogen børn har det man kalder sensoriske udfordringer, som kan gøre, at de har svært ved at vænne sig til nye teksturer og smage. Hvis maden føles anderledes eller forkert i munden, så spytter de maden ud. Nogen børn synes, at maden smager meget surt, salt, fedt osv. hvilket de så reagerer på. Der er også børn, som reagerer på madens temperatur, og andre børn som har svært ved at placere maden rigtigt i munden, svært ved at tygge den og synke den.

Det er her ofte en god idé at prøve med glatte pureer og cremede grød- og grøntsagstyper, så de konsistenser, som jeres dreng får med en ske er lette at bearbejde og synke. Det er ofte også en god idé at bruge den modermælkserstatning, som han kender, i grød og mos. Det gør, at smagen er mere genkendelig og dermed er lidt mere tryg for ham.

- Nogle børn er ikke helt klar til fast føde, selvom de er 7 måneder gamle. Mundmotorikken udvikler sig i forskellige tempo, og nogle børn har brug for lidt mere tid. De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen begynde at lave tyggebevægelser, og de har en naturlig lyst til at putte i munden - hvilket det også lyder som om, at jeres dreng har - men det kan stadig være rigtig svært for ham at koordinere mundens bevægelser.

Her er det en rigtig god idé, at I giver ham mad i hånden, som han selv kan sidde med, slikke og gnaske på. Det vil styrke ham mundmotorisk, og det vil være dejligt for ham at styre det lidt selv. Derfor skal I endelig fortsætte med dette:)

- Så spiller mælkeindtaget også ind. Du fortæller, at jeres dreng drikker sjatter af 60-100 ml i løbet af dagen, og jeg kan godt forstå, at du er urolig for hans indtag. Det er dog godt, hvis du kan prøve at undgå for mange "sjatter" og forsøge at holde hans mælkeindtag på 4 flasker i døgnet. Jeg vil anbefale, at disse flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når de ligger der, så påvirker de ikke hans indtag af mere rigtig mad, og samtidig vil han måske have lyst til at drikke større flasker, hvis de ikke ligger for tit. Ud over sine 4 flasker med mme, så skal han tilbydes vand, så hans væskebehov stilles den vej igennem.

- Tandfrembrud, forkølelse, ondt i halsen, ondt i ørerne... det kan altsammen påvirke og nedsætte appetitten. Hvis du mistænker, at noget sådan spiller ind, så skal han måske lige tjekkes af lægen. Prøv om du kan komme til at se ham i munden, for at se om der er en forklaring på, hvorfor det er svært for ham...

- Rutiner og faste spisetider påvirker også appetitten. Det er vigtigt, at du tilbyder ham mad på faste tidspunkter, fordi det naturligt påvirker hans indre ur og netop giver en følelse af sult/mæthed, så han rent faktisk er sulten, når det er spisetid.

- Forstoppelse kan faktisk også påvirke hans appetit og lyst til at spise. Hvis hans mave føles oppustet eller øm, så kan han undgå spisning, fordi det føles ubehageligt. Hvis maden bliver i systemet for længe, så kan det også gøre, at han føler sig utilpas og ikke har lyst til at synke maden eller mister lysten til at afprøve nye fødevarer. Derfor er det vigtigt, at I sørger for at holde hans mave igang.

Han skal have rigeligt med vand, og måske skal I give ham en drikkedunk, en sugerørs kop eller lignende, som gør, at han drikker mere vand. Og så skal han f.eks. tilbydes frugmos med svesker, blomme og pære. Også fiberholdig grød som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød vil være rigtig godt. I må også ...

---

---

... gerne cykle med hans ben og give ham mavemassage og lignende. Undgå at give ham banan, som har ry for at kunne virke lidt forstoppende.

Du skriver, at I følger faste rutiner, og det er rigtig vigtigt, at I netop forsøger at skabe en fast struktur omkring måltider og søvn. Det er derfor rigtig godt. En fast struktur vil give genkendelighed og tryghed, og det vil hjælpe ham med at lære, at når han sidder i den høje stol, så er det spisetid. Og jeg synes, at han skal sidde med ved bordet i den høje stol, så han kan spejle sig i jer, og se at I spiser, og så I nyder maden sammen.

Start hvert måltid med lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og smage på - og hvor han naturligt selv styrer slagets gang. Giv ham vand at drikke. Følg så efter med lidt grød eller mos på en ske. Hold på den måde tingene adskilt, så han får cremet mad af skeen, og mad der kræver mere tygning i hånden.

Hold flaskerne til ca. 4 gange dagligt for at sikre, at han faktisk er parat til at spise, når det er spisetid - og han forhåbentlig vil drikke mere af hver flaske, når han så tilbydes den:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre.

Morgen 7.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, eller lidt klatkager, og så følger I efter med lidt grød på en ske. Det kan være øllebrød eller havregrød. Vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, hvis han virker interesseret i lidt lyst brød med smør, så giv ham også gerne dette, som han selv kan sidde og sutte og slikke på. Han må gerne få 1/4 bolle i hånden, hvis han har lyst til at prøve at sidde med det. Og så følger I efter med lidt frugtmos på en ske. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske først.

---

---

Frokost 12: Tilbydes agurk, ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende rester fra aftensmaden. Og så følger I efter med lidt grøntsagsmos med en lille smule kød eller fisk på en ske. Hvis han ikke kan finde ud af mos med kød/fisk, så giv ham mosen cremet og giv ham små bitte bider af fisk, kødboller eller lignende direkte i munden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, prøv også med små bidder af bløde hindbær direkte i munden eller små udskårne blåbær. Prøv f.eks. også med lidt avokadobåde i hånden. Følg efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping på en ske. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, hvor han igen tilbydes mad i hånden. Det kan være kogte grøntsagsbuketter som broccoli- eller blomkålsbuketter, eller det kan være en kartoffelbåd eller rodfrugtsbåde fra ovnen. I supplerer igen med lidt grøntsagsmos med lidt kød eller fisk, så han får lidt mad på en ske. I må også meget gerne give ham mosede kartofler med lidt smørsovs, rødkål, ribsgele eller lignende, hvis I får julemad. Kalkun, and og flæskesteg skal hakkes meget fint og kan gives som del af en kartoffelmos. Han må gerne få mad, som smager af noget, måske vil han kunne lide det....;)

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Flaske og sover videre

Jeg håber, at ovenstående tanker og dagsplan kan hjælpe jer lidt videre.

Hvis I mistænker, at det kan være noget mundmotorisk, så findes der ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sansemotoriske udfordringer. Jeg tænker dog, at der hos jer sagtens kan være tale om, at jeres dreng har brug for lidt mere tid, eller at der lige nu er tænder eller andet på vej, som forklarer, hvorfor det er lidt svært for ham:)

Mangler I idéer til fingermad, så er min nyeste bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter" en mulighed.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---