Brev:

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind.

Vores dreng på lige knap 2 år er blevet ammet i søvn stort set hele hans liv, dog med en pause på 5 måneder hvor vi ‘søvntrænede’ ham.

Det var en metode hvor man sidder på en stol ved siden af tremmesengen. Man er i rummet og siger godnat og trøster fra stolen. Man rykker så gradvist stolen længere væk fra sengen og til sidst ud af rummet over nogle uger. I starten var det forfærdeligt. Han blev så gal at han kurede sine tænder over tremmesengen’s kant, så malingen kradsede af. Han er en stædig og temperamentsfuld lille gut, i hvert fald ved de store skift; men ellers mild, sjov og fleksibel ved det meste andet.

Søvntræningen begyndte at virke. Han sov igennem og faldt til ro meget nemt og hurtigt på egen hånd. Når han vågnede faldt han for det meste i søvn igen uden at skulle bruge hjælp. Men hvis han vågnede op og græd, måtte jeg - ifølge metoden - kun trøste med fysisk afstand, og hvis han græd hysterisk, måtte jeg kun tage ham op kortvarigt og sætte ham ned når han var rolig, hvilket han blev meget gal over. Bedst var at trøste med ord uden for døren.

Vi droppede det igen fordi det gav mig angst ikke at måtte trøste ham i mine arme om natten ved opvågninger, og der var for meget gråd generelt. Det kunne stå på i flere timer, hvor det eneste jeg ønskede var at give bryst, men hele ideen med metoden var, at adskille amning og søvn. Derudover vågnede han konsekvent kl. 4:30 hver morgen i 5 måneder. Han var 11-16 måneder dengang. Siden da har vi samsovet og han er igen faldet i søvn ved brystet, både aften og til lur.

Han blev i forbindelse med søvn-metoden puttet i klapvognen til lur, men nu protesterer han for det meste.

Han var et 30 minutters barn, altså sov enormt korte perioder og skulle altid have hjælp videre i søvnen. I tiden vi kørte ‘søvn-træningen’, lærte han at sove 1, 2 og endda 3 timer uden hjælp.

Han har aldrig gidet sutten og flaske/pumpning med far der puttede er aldrig blevet en ting vi har gjort desværre. Det vil sige at, bortset fra de 5 måneder, så er det kun mig der kan putte og trøste om natten. Jeg har dog været heldig ikke at lide af søvnunderskudet, og trives helt fint i min dagligdag. Han er meget knyttet til mig og i meget mindre grad knyttet til sin far, da han er på job meget.

Han startede i vuggestue i September. (Det skal siges at vi bor i Israel og ikke i Danmark. Min dreng’s far er israeler.) Indkøringen var hård og lang. Han har været hjemme hos mig indtil han var 18-19 måneder, så selvfølgelig var det en stor omvæltning for ham at starte vuggestue. Han græd meget i en periode ved afleveringen. Vi ventede mere end en måned med at han skulle sove derovre, indtil han var faldet mere på plads.

Da hans morgener blev nemmere og pædagogerne fortalte at gråden stoppede hurtigt, og at han var meget glad og nysgerrig i løbet af dagen, introducerede vi luren. Det gik okay, men han ville ikke altid ligge på madras med de andre, så vi havde hans klapvogn med. Han sov ikke længe, men vi havde cirka 3 uger, hvor hans humør var ok efter luren og jeg kunne hente ham ved 15-16tiden. Der var så helligdage og sygdom, og så begyndte han at protestere luren allerede ved frokosten, ved at sidde og klynke. Han faldt modvilligt i søvn men begyndte at vågne op efter 10-15-20 minutter og kunne ikke lægges til at sove igen og heller ikke trøstes. De sagde de prøvede alt. Jeg måtte hente ham lige så snart han vågnede og det blev ligesom et mønster af ikke at ville sove, og så være utrøstelig indtil han så mig.

En dag sagde personalet at de var bange for at han ville blive så ked af det at han slet ikke ville ønske at komme i vuggestue. Og det var tydeligt at han rigtig godt kunne lide at lege i vuggestuen. Pædagogerne bad os ligeledes om at lære ham at falde i søvn uden bryst. Så altså ikke en opfordring til at jeg skulle stoppe med at amme, men sideløbende at introducere en måde at sove på der minder mere om måden i vuggestuen.

Så jeg begyndte at hente ham før luren og han ...

... har nu sovet hjemme i en måned. Han har været i vuggestue fra 8-12:45 og han har fået det meget bedre generelt. Han græder sjældent ved afleveringen, løber ind og krammer pædagogerne, han spiser godt og har kun gode dage.

Min mand har prøvet at putte ham til lur 4 gange herhjemme. Første gang lykkedes det og de tog en lur sammen i sengen efter at have læst bøger, med hans nusseklud, som vi introducerede for 1 måned siden, og en flaske varm mælk som han en sjælden gang imellem vil tage, men for det meste siger nej til. Da han prøvede at gentage succesen senere på ugen igen, blev vores dreng bare vred og skreg indtil han gav op og jeg måtte træde til. Jeg havde ikke været i huset, men tæt på.

De næste to gange er det også helt tydeligt, at han forstår hvad der skal ske og at han kæmper imod putningen. Han græder ‘mor, mor’. Begge gange måtte min mand give op efter noget tid. Problemet er jo så, at når jeg træder til, så bliver han jo ammet i søvn, og lærer vi ham så ikke bare, at hvis han skriger nok så kommer mor altid til sidst !? Det er virkelig svært at gennemskue hvordan vi skal gribe det an. Det er vigtigt at han lære at sove med far. Det er jo svært at vide om det vil hjælpe på søvnen i vuggestuen, men det vil jo sætte mig mere fri og give os meget mere fleksibilitet i hverdagen.

Jeg er ikke klar til at stoppe med amningen, selvom jeg enormt gerne vil have at han lærer at falde i søvn uden mig. Jeg har ikke lyst til at natamme for evigt, så jeg er ved at blive klar, men er ærlig talt bange for det. Han virker ikke til at være et barn der kommer til at stoppe af sig selv 😅

Et lille håb er da, at nogle gange om aftenen når han har ammet, siger han færdig og ruller min trøje ned. Så lægger han sig på maven og slapper af i nogle minutter. Han ligner én der er ved at lægge sig til at sove. Men han kommer som regel til sidst hen og ammer i søvn. De aftener føler jeg mere håb for at natamningen kan slutte organisk.

Efter den (traumatiserende) søvntræning, har jeg et stort ønske om at gøre det i et roligt tempo, som ikke skaber for meget utryghed i ham. Men det skal jo også lykkes os, da det ikke er holdbart på denne måde. Jeg er presset ift arbejde, da jeg jo pt kun er tilgængelig om formiddagen indtil hans lur, men derudover aldrig kan tage arbejde om aftenen, da jeg altid skal hjem og putte.

Jeg mærker ham langt mere i ro omkring vuggestuen, og halve dage er umiddelbart det perfekte for ham, men det har vi ikke økonomi til. Jeg skal arbejde, så han bliver nødt til at have længere dage derovre. Mit inderlige ønske er, at en måned hjemme var nok for ham til at glemme de ubehagelige søvn-konnotationer i vuggestuen, og at han kan sove der igen med mere ro og mindre modstand.

Han er dog inde i en periode hvor han oftest vågner efter 30 minutter’s lur og skal hjælpes tilbage i søvn (med brystet). Om aftenen vågner han som oftest efter 1,5 time første gang. Men der har lige været 2 uger hvor det også var efter 30 minutter. De sidste 2 måneder nu har han vågnet op meget sensitiv fra lur. Han græder, vil kun være på armen, og falder kun til ro når han får noget mad. Det kan tage over en halv time, hvor jeg bare går rundt med ham og prøver at finde ud af hvad der kan trøste ham. Det med maden er jeg også bange for er blevet en dårlig vane. At han skal ha mad for at vågne op - men man prøver jo bare at give dem det der giver ro. Det er altsammen faktorer, som jo umiddelbart vil gøre det svært for ham, når vi skal genintroducere luren i vuggestuen. Åh !

Mine spørgsmål til dig er derfor:

Hvordan griber vi bedst situationen an?
Hvordan lærer vi ham at sove med far uden amning? Kan det gøres uden at jeg stopper natamningen, eller er det bedst jeg stopper? Og hvordan skal vi gribe problemet i vuggestuen an, at han ikke vil (/ville) sove der? Hvordan hjælper vi ham bedst?

Jeg håber inderligt at han føler sig mere tryg i vuggestuen nu, og generelt er blevet mere indkørt. Og derfor kan falde i søvn med de andre børn på madrassen.

På forhånd tak,
Ea

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: