Brev:
Sur 2-årig
Hej Helen,
Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-)
Vi er efterhånden 2 trætte forældre herhjemme. Vi har en 2-årig dreng, som er SUR, udadreagerende og grænsesøgende. Intet vi gør er godt nok lige pt. Jeg ved ikke om vi måske har givet ham for lang snor, men hvis han får et nej ramler hans verden. Vi prøver at være forstående, at rumme ham, men han stopper ikke med at græde/skrige ligemeget hvor lang tid vi giver ham og hvad end vi siger til ham.
Han kaster sig bagover og på et eller andet tidspunkt kommer han til skade hvis det fortsætter. Han kaster med tingene og slår/skubber (han er generelt rimelig udadreagerende, og vi har tidligere haft problemer med at han har revet de andre børn i håret/skubbet, enkelte gange bidt). Han slår os helt umotiveret på daglig basis, jeg føler lidt at det er for at få en reaktion, lige meget hvor mange gange vi siger “nej, mor bliver ked af det”, eller “nej, det vil mor ikke have”, så bliver han ved. Hvis han har gjort det tilpas mange gange og man skælder ham ud, så griner han bare.
Han har haft nogle sansemotoriske udfordringer, hvor vi har været i et forløb, som egentlig er afsluttet, men vi prøver at lave øvelser med ham igen, så godt som vi nu kan lige pt, fordi han siger nej til ALT.
Bare lige et eksempel fra idag:
Han vil altid ind på forsædet af bilen når han skal ind i bilen, så går han fra bagsædet og om på forsædet. Nogle gange når vi er hjemme giver jeg ham lov (så leger han at ...
... han kører), men idag da jeg skulle hente ham fra vuggestue gjorde han det samme, og jeg sagde nej, at han skulle sidde i autostolen fordi vi skulle hjem, jeg tror at det fortsatte i 10 minutter, hvor jeg selv synes at jeg var rimelig pædagogisk, men til sidst måtte holde ham fast, han skreg og lavede flitsbue, og fortsatte med at skrige hele vejen hjem og indenfor også.
Det fortsætter derhjemme, hvor han vil se fjernsyn (vi prøver så vidt muligt kun at se fjernsyn i ulvetimen, hvor vi laver mad). Jeg siger nej, men foreslår en masse andre sjove ting vi kan lave og tager tingene frem og begynder at “lege” med dem, men han løber over og sparker til legetøjet og kaster det væk, og kaster sig ned på gulvet og kan nærmest ikke trække vejret. Jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe ham, men intet er godt nok. Jeg kunne komme med 100 eksempler, - det føles lidt som om at han græder 90% af tiden lige pt.
Det skal lige siges at han ikke plejer at være så ked af det. Han er meget mor-pylret pt, får må ingenting, og han vil hele tiden op til mor. Jeg synes selv at vi er nogle gode forældre (har måske også været lidt for eftergivende for at undgå konflikter), men tålmodigheden er ved at slippe op efter at blive slået og sparket på daglig basis. Jeg har i skrivende stund klikket din bog hjem om Børn og Opdragelse, hvor jeg håber at jeg kan finde nogle gode råd, men håber at du kan komme med lidt gode råd her også.
Med venlig hilsen
en fortvivlet mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.