Brev:
Sur 2-årig
Hej Helen,
Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-)
Vi er efterhånden 2 trætte forældre herhjemme. Vi har en 2-årig dreng, som er SUR, udadreagerende og grænsesøgende. Intet vi gør er godt nok lige pt. Jeg ved ikke om vi måske har givet ham for lang snor, men hvis han får et nej ramler hans verden. Vi prøver at være forstående, at rumme ham, men han stopper ikke med at græde/skrige ligemeget hvor lang tid vi giver ham og hvad end vi siger til ham.
Han kaster sig bagover og på et eller andet tidspunkt kommer han til skade hvis det fortsætter. Han kaster med tingene og slår/skubber (han er generelt rimelig udadreagerende, og vi har tidligere haft problemer med at han har revet de andre børn i håret/skubbet, enkelte gange bidt). Han slår os helt umotiveret på daglig basis, jeg føler lidt at det er for at få en reaktion, lige meget hvor mange gange vi siger “nej, mor bliver ked af det”, eller “nej, det vil mor ikke have”, så bliver han ved. Hvis han har gjort det tilpas mange gange og man skælder ham ud, så griner han bare.
Han har haft nogle sansemotoriske udfordringer, hvor vi har været i et forløb, som egentlig er afsluttet, men vi prøver at lave øvelser med ham igen, så godt som vi nu kan lige pt, fordi han siger nej til ALT.
Bare lige et eksempel fra idag:
Han vil altid ind på forsædet af bilen når han skal ind i bilen, så går han fra bagsædet og om på forsædet. Nogle gange når vi er hjemme giver jeg ham lov (så leger han at ...
... han kører), men idag da jeg skulle hente ham fra vuggestue gjorde han det samme, og jeg sagde nej, at han skulle sidde i autostolen fordi vi skulle hjem, jeg tror at det fortsatte i 10 minutter, hvor jeg selv synes at jeg var rimelig pædagogisk, men til sidst måtte holde ham fast, han skreg og lavede flitsbue, og fortsatte med at skrige hele vejen hjem og indenfor også.
Det fortsætter derhjemme, hvor han vil se fjernsyn (vi prøver så vidt muligt kun at se fjernsyn i ulvetimen, hvor vi laver mad). Jeg siger nej, men foreslår en masse andre sjove ting vi kan lave og tager tingene frem og begynder at “lege” med dem, men han løber over og sparker til legetøjet og kaster det væk, og kaster sig ned på gulvet og kan nærmest ikke trække vejret. Jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe ham, men intet er godt nok. Jeg kunne komme med 100 eksempler, - det føles lidt som om at han græder 90% af tiden lige pt.
Det skal lige siges at han ikke plejer at være så ked af det. Han er meget mor-pylret pt, får må ingenting, og han vil hele tiden op til mor. Jeg synes selv at vi er nogle gode forældre (har måske også været lidt for eftergivende for at undgå konflikter), men tålmodigheden er ved at slippe op efter at blive slået og sparket på daglig basis. Jeg har i skrivende stund klikket din bog hjem om Børn og Opdragelse, hvor jeg håber at jeg kan finde nogle gode råd, men håber at du kan komme med lidt gode råd her også.
Med venlig hilsen
en fortvivlet mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire