Annonce

Annonce

Svar: Flytning - 2.5 år


16. september 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I flytter tættere på der, hvor I har jeres hverdag, og hvor jeres datter senere skal i børnehave og i skole. Det lyder rigtigt dejligt:)

Jeres datter vil naturligt have svært ved at forstå konceptet flytning, når hun ikke er ældre, men hun kan godt forberedes lidt på, hvad der skal ske. Derfor tænker jeg, at I gerne må begynde at tale lidt med hende om, at I snart skal bo i et nyt hus. I kan f.eks. sige noget a la "Vi skal bo i et nyt hus og med et nyt værelse til dig".

Hvis I har mulighed for at besøge det nye hus, så synes jeg bestemt, at I skal gøre det. I kan evt. gå forbi, pege og forklare, at det er der, I skal bo. Og når I får nøglerne, så vil det være rigtig fint at tage forbi og vise hende det. Brug tid på at gå rundt og undersøge huset, komme ind i alle værelser og udforske de nye omgivelser sammen. Sæt ord på, hvor mor og far sover, hvor hun skal sove, hvor I skal spise, se fjernsyn osv. På den måde bliver det langt mere konkret for hende og dermed lettere at forstå. Er der have til, så gå også rundt i haven, lad hende endelig gå på opdagelse:)

Det vil også være en god idé, at I pakker hendes ting ned som noget af det sidste, og at I søger for at pakke hendes ting ud, som noget af det første i det nye hjem. Sørg for at skrive tydeligt på alle kasser, hvor hendes ting er, så I hurtigt kan finde det vigtigste. F.eks. kassen med "yndlingsbamser", "legetøj til reolen", "legetøj til skabet" osv. Sæt evt. numre på kasserne, så I ved, hvilke der skal pakkes ud først, og hvilke der kan vente.

Der er ofte meget, som skal pakkes ned, og jeres datter vil måske have glæde af en særlig kasse, som er hendes. I må gerne inddrage hende i denne kasse, evt. skrive hendes navn på og tegne på den, så hun tydeligt kan kende den fra de andre flyttekasser. I denne kasse kommes f.eks. hendes bamse, yndlingsbøger, dyne eller lignende, som hun har adgang til under selve flytningen, fordi det vil være med til at gøre hende tryg, når alt andet godt kan virke lidt kaotisk. At hun hele tiden har styr på, hvor hendes dyne og bamse er, kan være en stor hjælp.

Og ja - det vil være en rigtig god idé, at hun bliver passet af bedsteforældre eller f.eks. er i dagpleje, når I flytter. Det vil kunne være rigtigt svært for hende at overskue det hele, og det vil sandsynligvis også være begrænset, hvor meget I kan tage jer af hende undervejs. Nogle gange kan man godt vælge at lade barnet være en del af selve flytningen, således, at når man låser døren til det gamle hjem, så sætter alle sig i bilen og kører til det nye hjem. Så man rent fysisk flytter sammen. Men, som jeg læser dit brev, så har I mulighed for at besøge jeres nye hjem, før I flytter og dermed gøre det hele lidt mere konkret ...


Annonce

... for hende - og på selve dagen tænker jeg derfor, at hun bør passes.

Det er som udgangspunkt en god idé med én stor flyttedag. For de fleste små børn, er det lettere, hvis flytningen foregår på en gang. Flytning over flere dage kan skabe unødig forvirring, og det kan være med til at gøre det sværere for hende at forstå, hvad der foregår, og hun kan derfor blive unødigt utryg.

Sørg også for at hendes værelse bliver etableret som noget af det første i det nye hjem, så hun med det samme har et trygt sted at være midt i al flytterodet. Hvis I planlægger, at hendes værelse skal males og sættes i stand, før I flytter ind, så må I gerne tage hende med i denne proces, så hun her er med til at besøge huset og måske også har lidt indflydelse på, hvilke farver osv. hun godt kan lide. I kan tale om, at væggene skal males, hvor hendes seng skal stå osv. Men det vil være rigtig godt, at den dag, hvor I flytter, så er værelset klar. Så hvis hun f.eks. er i dagpleje, så kan I fortælle hende, at når I henter hende, så er det i dag, at I flytter ind i det nye hus. Og når I så kører derhen, så står værelset parat til hende. Når sengen, reolen, bamserne osv. er der, så vil det være med til at gøre hende tryg og glad for det nye sted. Det er vigtigt, at der på denne måde er genkendelighed, da det skaber tryghed og ro.

Vær derfor også opmærksom på ikke at sortere og smide alt for meget ud. Hvis hun er vokset ud af sin tremmeseng og skal have en ny seng i forbindelse med flytning og istandsættelsen af sit værelse, så er det naturligvis helt okay; men pas på ikke at komme til at ændre alt for meget, netop fordi de gamle ting er med til at gøre, at hun vil føle sig hjemme og dermed finde ro og tryghed i det nye hjem.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det skal nok blive rigtigt godt. I skal blot forsøge at forberede hende og tage tingene nogenlunde i hendes tempo, sikre genkendelighed og dermed tryghed, så vil oplevelsen kunne blive rigtig god for jer alle - og når I først er flyttet, så skal hun naturligvis have tid til at vænne sig til det hele.

Det vil være rigtig godt at bibeholde vante rutiner, så sengetider, spisetider, putteritual osv. følger med. Det vil skabe en følelse af normalitet og dermed også give tryghed og ro. Når det er sagt - hvis I sover sammen nu, og hun skal lære at sove på eget værelse i forbindelse med flytning, så vil det være en god idé at arbejde på dette med det samme. Det vil være en oplagt mulighed for at få indført nye putterutiner og gøre hende tryg ved disse.

Flytning er ofte en stor omvæltning, men hvis I er glade og nyder det nye sted, så vil hun naturligt også spejle sig i jeres glæde og nyde det hele:)

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring flytning, og hvad jeg umiddelbart vil anbefale:)

Rigtig meget held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce