Brev:

Afvisende overfor mor

Hej Helen.

Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os mere til end den anden - det kan jeg jo læse er helt normalt.

Men han har altid været lidt mere hårdhændet ved mig, end sin far. Det er kommet til udtryk ved at han har klasket mig i ansigtet, slået ud efter mig hvis der er blevet sat en grænse. Jeg har skiftevis, efter dit råd, sat ham fra mig når det er sket, eller sagt at det må han ikke, eller afledt ham. Han er alt i alt en glad dreng med fuld fart over feltet, indgår fint i relationer og er fuld af sprog. Hans tilknytning til os er også uden nogen problemer.

Der hvor det giver mig hovedbrud, er at han i igennem de seneste uger er blevet meget afvisende overfor mig. I perioder/situationer vil han gerne at det er min mand som gør det hele, hvis jeg nærmer mig siger han at jeg skal stoppe og gå væk, jeg må ikke røre ham, og slet ikke kysse ham uden han siger stop mor.

I vuggestuen er der nogle af de små som har tænderne lidt for langt fremme, og her øver de at han skal sige nej og stop til dem. Det har han taget meget bogstaveligt dernede og råber det nærmest så snart de nærmer sig. Og det overfører han så til mig.

Jeg har ...

... forsøgt at acceptere det han beder mig om, og jeg har forsøgt at lave sjov og aflede ham. Derudover har jeg forsøgt at sige at jeg gerne må være der og tage mig af et bleskift, være med i legen eller lignende. Men han kan reagere meget voldsomt på det, ligesom han aktuelt er i en periode hvor tingene er hans, vi må ikke altid låne dem eller han bliver vred hvis legetøjet skal deles med andre. Og han kan og vil mere og mere selvstændigt.

Jeg føler mig så afvist og er naturligvis meget ked af det. Jeg har kæmpet en lang kamp for at kunne blive gravid med ham, og han er virkelig et ønskebarn som jeg så gerne vil være tæt på og at han har brug for mig også.

Jeg kan efterhånden mærke at når situationen opstår hvor han afviser mig, så trækker jeg mig og lader dem være sig selv.

Men jeg ønsker jo ikke det skal være på den måde.

Jeg har skiftende arbejdstider og weekendarbejde, derfor er min mand og søn indimellem mere sammen på tomandshånd end jeg kan være. Jeg ved ikke om det har noget at sige?

Jeg har virkelig brug for råd og vejledning til hvordan jeg skal gribe det an, så det forhåbentlig bliver godt igen og jeg får min plads tilbage.

Venlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: