Brev:

Afvisende overfor mor

Hej Helen.

Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os mere til end den anden - det kan jeg jo læse er helt normalt.

Men han har altid været lidt mere hårdhændet ved mig, end sin far. Det er kommet til udtryk ved at han har klasket mig i ansigtet, slået ud efter mig hvis der er blevet sat en grænse. Jeg har skiftevis, efter dit råd, sat ham fra mig når det er sket, eller sagt at det må han ikke, eller afledt ham. Han er alt i alt en glad dreng med fuld fart over feltet, indgår fint i relationer og er fuld af sprog. Hans tilknytning til os er også uden nogen problemer.

Der hvor det giver mig hovedbrud, er at han i igennem de seneste uger er blevet meget afvisende overfor mig. I perioder/situationer vil han gerne at det er min mand som gør det hele, hvis jeg nærmer mig siger han at jeg skal stoppe og gå væk, jeg må ikke røre ham, og slet ikke kysse ham uden han siger stop mor.

I vuggestuen er der nogle af de små som har tænderne lidt for langt fremme, og her øver de at han skal sige nej og stop til dem. Det har han taget meget bogstaveligt dernede og råber det nærmest så snart de nærmer sig. Og det overfører han så til mig.

Jeg har ...

... forsøgt at acceptere det han beder mig om, og jeg har forsøgt at lave sjov og aflede ham. Derudover har jeg forsøgt at sige at jeg gerne må være der og tage mig af et bleskift, være med i legen eller lignende. Men han kan reagere meget voldsomt på det, ligesom han aktuelt er i en periode hvor tingene er hans, vi må ikke altid låne dem eller han bliver vred hvis legetøjet skal deles med andre. Og han kan og vil mere og mere selvstændigt.

Jeg føler mig så afvist og er naturligvis meget ked af det. Jeg har kæmpet en lang kamp for at kunne blive gravid med ham, og han er virkelig et ønskebarn som jeg så gerne vil være tæt på og at han har brug for mig også.

Jeg kan efterhånden mærke at når situationen opstår hvor han afviser mig, så trækker jeg mig og lader dem være sig selv.

Men jeg ønsker jo ikke det skal være på den måde.

Jeg har skiftende arbejdstider og weekendarbejde, derfor er min mand og søn indimellem mere sammen på tomandshånd end jeg kan være. Jeg ved ikke om det har noget at sige?

Jeg har virkelig brug for råd og vejledning til hvordan jeg skal gribe det an, så det forhåbentlig bliver godt igen og jeg får min plads tilbage.

Venlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: