Annonce

Annonce

Svar: Salt i mad til børn


22. august 2024

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for dit spørgsmål omkring salt til børn, som jeg naturligvis gerne vil svare på.

Små børn skal som udgangspunkt ikke have for meget salt, fordi deres nyrer ikke kan udskille salten, og fordi de ikke skal vænnes til den salte smag. Derfor anbefales det, at vi ikke tilsætter salt til barnets mad.

Når barnet omkring 8-9 måneders alderen ofte begynder at spise mere og mere af familiens mad, så er det vigtigt, at vi generelt sparer på saltet, netop for at holde saltindtaget nede - det er vigtigt både for barnet og os voksne. Det betyder dog ikke, at man ikke kan bruge salt i madlavningen - hvis du koger grøntsager og kartofler, så kan du koge dem i letsaltet vand, og du kan også godt bruge saltet smør i grød og mos. Men, hvis I salter meget, så vil det være en god idé at bruge bordsalt, så der ikke kommer ekstra salt i barnets portion.

Fødevarestyrelsen anbefaling lyder:

- For børn under 2 år bør indtagelsen af salt ikke overstige 0,5 gram pr MJ (megajoule).

- Børn mellem 12-23 måneder bør ikke få mere end 2,1 gram salt pr dag (0,8 g natrium). Det svarer til ca. ½ teskefuld groft salt og 1/3 teskefuld fint salt.

- Børn mellem 2-10 år bør ikke få mere end 3-4 gram salt pr. dag.

Du skriver, at en af familierne bager selv, for at undgå salt i bagværk - jeg vil lige nævne, at hvis de i stedet bruger bagepulver eller natron, så kan dette ikke anbefales. Mange børnefamilier laver grøntsagsmuffins, sunde vafler, grødkugler, pandekager og lignende til deres børn - som ofte indeholder bagepulver. Det bør dog laves uden bagepulver, og Fødevarestyrelsens anbefaling er, at man ikke giver mere end et måltid dagligt, som indeholder bagepulver, da det indeholder en stor koncentration af natrium (salt).

Vores saltindtag kommer ofte via brød, kød og ...


Annonce

... kødprodukter, herunder kødpålæg, men også f.eks. fra ost og forskellige færdigretter. Derfor kan det være en god idé f.eks. at lave pålæg selv, eller f.eks. bruge rester fra aftensmaden som pålæg. Man kan også bage selv, men lidt salt i brød vil ofte være nødvendigt, for at det kan hæve og bliver luftigt - også selvom man bager med f.eks. surdej, vil lidt salt ofte være nødvendigt.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi ser efter Nøglehullet, når vi handler. Nøglehulsmærket sikrer, at den pågældende fødevare indeholder en mindre mængde salt.

Så - hvad er balancen.. Jeg tænker, at det er super godt, at du lader din datter smage af din mad, og den mad som jeres familie spiser. Det er vigtigt for hendes spiseoplevelse og glæde ved mad, at hun oplever at spise det samme, som I andre.

I grød og mos kan du bruge både saltet og usaltet smør - og generelt er det en god idé også at variere med f.eks. olie af forskellige slags. Vegetabilsk fedt er at foretrække, og olie er normalt rene fedtstoffer, hvor mængden af salt er ubetydelig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Lidt salt i bagværk kan være nødvendigt og er at foretrække fremfor f.eks. bagepulver. Til børn kan salt/bagepulver i f.eks. pandekager, vafler, grøntsagsmuffins og lignende helt undværes.

Hvis I f.eks. skal have kartoffelmos, så kan du med fordel tage kartofler fra til din drengs mos, før du evt. tilsætter ekstra salt. Lidt salt i kogevandet er dog okay. Laver du en pasta med kødsovs, frikadeller eller lignende til hele familien - så vil der naturligt kunne være salt og andre krydderier i kødsovsen og farsen, og det må han gerne få. Laver du derimod nogle kødboller kun til din dreng, som du har liggende i fryseren, så ville jeg lave dem uden salt.

Jeg håber, at dette giver lidt mere klarhed over salt til børn og anbefalinger :)

Fortsat god appetit! Og hilsen til alle i forældregruppen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce