Annonce

Annonce

Svar: Skemad og snacks til hånden


16. august 2024

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev - og dejligt at du skriver igen :)

Det lyder som om, at I har en meget brystsøgende dreng - det er der i princippet ikke noget galt med, det er, som du skriver, stadig vigtig, at han får sin mælk, men det er også vigtigt, at mængden af mælk gradvist nedsættes fra nu og frem mod 12 måneders alderen.

Og - igen som du selv skriver - i takt med at han begynder at spise mere rigtig mad, så vil mængden af mælk naturligt blive sat ned. Det er derfor helt normalt, at du synes, at han tager mindre ved brystet, når han har fået mos. Hvis du tilbyder brystet som en fast del af hans putteritual jf. dagsplanen, så kommer han ikke til at mangle mælk. Derudover dækkes hans væskeindtag også af vand, så det er rigtig godt, at han er glad for at drikke vand.

Når jeg i min plan har lagt 6-8 amninger ind, så betyder det naturligvis ikke, at du ikke gerne må lægge ham til brystet, hvis han er ked af det, har brug for trygheden eller f.eks. har fået hikke. Men, det er som nævnt vigtigt, at mælkeindtaget og dermed antallet af amninger gradvist nedsættes, så der er plads til mere rigtig mad i maven. Det er nødvendigt for at kunne sove et længere søvnstræk, at han har spist og drukket nok, og at han stille og roligt får mad, som mætter ham mere end mælk.

Og så lidt mere konkrete svar til dine spørgsmål :)

Med hensyn til skemad og tidspunkter, så plejer jeg at sige +/- en halv times tid vil være helt normalt; men du har naturligvis ret i, at hvis han pludselig tager en længere lur eller har en længere vågenperiode, så kan dette godt ændre på tidspunkterne. Og det er okay. Det vigtigste er, at du forsøger at få flere små måltider i ham dagligt, så han mættes tilstrækkeligt hele dagen igennem og derfor begynder at kunne sove igennem om natten. Dagsplanen med tidspunkter er blot en rettesnor for, hvordan en dag kan skrues sammen, så du har et overblik over, hvor mange mad- og mælkemåltider, han har behov for og hvordan de kan lægges ind i dagsrytmen, så han sikres det hele bedst muligt.

Du må gerne give ham hirsegrød, som del af en varieret grød. Og du må gerne blande grøden med frugtmos eller f.eks. blande hirsegrød og havregrød, for at vænne ham til at spise f.eks. havregrød. Havregrød indeholder flere kostfibre og kan mætte ham mere, derudover er smagen af havre mild og en måde at vænne ham til den lidt grovere grød. Du kan også prøve at blende havregrynene lidt, før du bruger dem i grød, hvis du fornemmer, at havreflagerne lige nu er for store for ham. Det vigtigste er dog, at han spiser lidt grød, og er han glad for hirsegrød i kombination med andet, så er det super, så giver du ham bare dette og prøver så en gang imellem med lidt andet. Er det lige nu hirsegrød med grøntsager, der er et hit, så er det super fint:)

Med hensyn til grøntsagsmos, så må du gerne bruge søde kartofler som basis for andre grøntsager, igen kan du gøre det, som lige nu fungerer, og hen af vejen så prøve at variere lidt mere. Du må gerne tage udgangspunkt i de grøntsager, som I andre spiser og lave mos af disse - og ja, så vil det være helt naturligt, at du genbruger grøntsagerne eller grøntsagsmosen fra om aftenen næste dag. Det må du gerne - det er både med til at gøre, at han kan føle tryghed ved at få noget genkendeligt, og så minimerer det madspild.

Det er helt okay, at det nogle gange er lidt tilfældigt, hvordan du laver mosen, altså hvilke grøntsager du lige har og kommer i. Det er en fin måde at variere smag og konsistens og dermed gradvist vænne ham til lidt forskelligt. Det lyder også super, at du tilsætter modermælk og olie (det kan også være modermælkserstatning og et smørbart produkt) til hver portion, så maden energiberiges lidt ekstra. En tsk fedtstof er anbefalingen, og mængden af mælk afhænger af mængden og typen af grøntsager, gryn og mælk. Så her tilsætter du den mængde, som giver den bedste konsistens for, at din dreng kan spise det, mængden vil derfor variere, præcis som du beskriver, at du gør.

Når du tager udgangspunkt i de ...


Annonce

... forskellige grøntsager, som I har, så får han naturligt variation - laver du derimod en stor portion og fryser ned i små bøtter, så vil han få det samme - og variation er godt. Det du gør, lyder således rigtig fint, og det fungerer for jer i hverdagen, det er super:)

Med hensyn til kød og fisk, så vil det være rigtig godt, at du stille og roligt begynder at give ham dette nu. Du kan lave små kyllinge- eller fiskedeller, som du kan have parat i fryseren, så du kan komme disse i grøntsagsmosen en gang imellem. Du kan også tage udgangspunkt i aftensmaden, så hvis I f.eks. skal have lidt ovnbagt laks, rødspættefileter, kylling, kalkun eller lignende, så må han meget gerne få lidt af dette i sin grøntsagsmos. I begyndelsen måske kun 1 tsk fint hakket kød eller fisk i en portion grøntsagsmos, kun så det lige giver en anelse struktur i mosen, og gradvist kan du så øge mængden.

Med hensyn til mad i hånden, så er dette en rigtig god idé. Når børn får lov til at spise selv, røre, smage osv. og gøre det i deres eget tempo, så er det motiverende for lysten til mad. Det har også betydning for barnets udvikling - det gælder både sansestimulering, finmotorik, koordinationsevne, muskeludvikling osv. Og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at man tilbyder børn mad i hånden ved siden af deres skemad.

Maden skal naturligt tilpasses barnets alder og tyggemodenhed, og da din dreng kun er 6.5 måned, så er det helt naturligt, at han har svært ved det. Han har både svært ved at holde maden i hånden og føre maden op til munden, han har svært ved at finde ud af at placere maden rigtigt i munden, så han ikke stimulere sin brækrefleks, han har svært ved at tygge og bearbejde maden i munden, og få let bidt for store stykker af. Derfor er det vigtigt, at du altid har ham under opsyn, når han sidder med mad selv, og du skal fjerne større stykker mad fra munden, når det sker:)

Derudover så skal maden, som du tilbyder ham ikke være for hård, den må ikke "knække" let, og der må ikke være skræl på, som han kan få galt i halsen. Stykkerne skal også være i en størrelse, som han kan holde i hånden, og som ikke kan sætte sig fast i halsen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Øvelse gør mester, så derfor er det også godt, hvis du kan tilbyde ham lidt forskelligt - igen gerne med udgangspunkt i den mad, som I spiser. Han må gerne få bløde frugtbåde f.eks. appelsinbåde, som han kan sidde og sutte saften ud af. Han må gerne få kogte pærebåde. Det kan også være kogte blomkål- eller broccolibuketter eller f.eks. en kartoffelbåd fra ovnen, som du har forsøgt med - selvom han ikke mestrer det lige nu, så vil han stille og roligt lære det og netop grøntsager bagt i ovn kan være godt, da det ofte fremhæver lidt sødme, hvilket mange børn godt kan lide.

Du må også gerne give ham bitte små stykker direkte ind i munden. De skal være så små, at han kan smage og sutte, fornemme dem, øve sig i at flytte dem rundt i munden med tungen, men uden at han kan fejlsynke. Det kunne f.eks. være et hindbær, som du brækker i mikrostykker, eller det kunne være et lille bitte stykke laks eller lignende - bare så han kan smage, sutte og fornemme.

Og ja, det er en rigtig god idé at tilbyde ham bønner, linser og f.eks. kikærter. Det er en måde at give ham lidt ekstra protein, og det anbefales netop, at vi begynder at spise flere bælgfrugter og mindre kød. Så hvis I er glade for bælgfrugter, så giv ham det endelig!

Jeg er netop udkommet med "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter". I den finder du mere end 50 opskrifter på fingermad, og jeg guider også igennem, hvilke bælgfrugter, der kan være gode at starte med. Du finder f.eks. et par opskrifter på tilvænnings-mos, og derudover f.eks. linsedeller, linsepandekager, grøntsagsmuffins osv. Som alt sammen vil være rigtig godt at tilbyde din dreng. Han må gerne få det hele nu og vil sikkert elske at få lov til at sidde med noget af dette i hånden og øve sig:)

Jeg håber, at jeg er kommet omkring dine spørgsmål, og at du er hjulpet lidt videre på vej:)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce