Svar: Hvor meget mælk er nok?
Kære mor til M.
Tak for dit brev :)
Jeg anbefaler ofte 4 amninger i 7 måneders alderen, og jeg anbefaler, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Der skal naturligt være plads til fleksiblitet, så barnet nogle gange får brystet ekstra og andre gange undværer det - og det er rigtig fint, at du tilbyder bryst og lader din datter regulere sit behov.
Det er dog naturligt en balance, for i takt med at mængden af rigtig mad sættes op, så vil behovet for mælk naturligt sættes ned. Og de fleste børn trives derfor med ca. 3 amninger i døgnet, når de bliver 8-9 måneder og 2 amninger i døgnet, når de er 10-12 måneder gamle.
At din datter begynder at sige mere og mere fra overfor brystet er derfor naturligt, og hvis hun de fleste dage dier ca. 4 gange i døgnet, så lyder det som om, at hendes mælkebehov bliver fint dækket. Derudover får hun naturligt modermælkserstatning via grød og mos, og så dækker du også hendes væskebehov via vand. Det lyder fint og alderssvarende.
Hvis du oplever, at hun afviser brystet, og du føler, at hun dier for lidt, så må du naturligvis gerne tilbyde hende modermælkserstatning af en kop. Det kan serveres lidt lunt eller køleskabskoldt, som du tænker, at hun bedst vil kunne lide det. Men det er ikke nødvendigt, hvis hun i øvrigt dier hos dig og spiser fint og varieret. Modermælkserstatningen i grød og mos bør du dog bibeholde til hun er 12 måneder gammel, sammen med lidt ekstra fedtstof, så hendes mad fortsat energiberiges lidt ekstra.
Jernbehovet sikres også ved at tilbyde hende jernholdig overgangskost:
- Hjemmelavet grød bør laves på forskellige typer gryn og mel og tilsættes modermælkserstatning. Der kan varieres med jernberigede færdiglavede grødprodukter.
- Det er en god idé at tilbyde barnet frugt i hånden og/eller frugtmos som topping på en grød, fordi det kan øge optagelsen af jern.
- ...
... Grøntsagsmos tilsættes fra 6 måneders alderen kød eller fisk, samt modermælkserstatning. Kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin, der øger jernoptaget, og der bør varieres mellem de forskellige typer grøntsager.
- Mængden af kød og fisk øges i takt med, at barnet bliver bedre til at spise mad med mere bid og grovere konsistens.
- Det er en god idé at variere mellem forskellige typer kød fra f.eks. kylling, kalkun, høne, and, svin, kalv, okse, lam... og det er også godt at tilbyde indmad som hjerter og lever.
- På samme måde er det en god idé at variere mellem forskellige typer fisk, så der både gives fede fisk som makrel, sild, laks - og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange mv. Hun må også gerne få torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem. Hun må dog IKKE få tun, heller ikke tun på dåse.
- Æg kan fra 6 måneders alderen også gives som del af en varieret kost. Æg kan være hårdkogte, eller de kan bruges i farsretter, som æggepandekager eller lignende. Anden brug frarådes. Hvis ægget ikke med sikkerhed varmes helt igennem, bruges pasteuriserede æg.
- Brød med pålæg kan ofte gives fra ca. 8 måneder, og det er vigtigt at variere mellem forskellige typer af kød/fisk og også gerne bruge grøntsagspålæg. Der må også gerne gives frugt og bær til måltiderne.
I takt med at din datter begynder at spise mere og mere varieret, kan få mad, der tager udgangspunkt i familiemaden osv. så vil hendes behov for jern og andre næringsstoffer helt naturligt blive dækket. Behovet for mælk dækkes som udgangspunkt via dig og via den modermælkserstatning, som du tilsætter hendes grød og mos.
Hvis det viser sig, at hun pludselig begynder at afvise brystet helt, så er situationen naturligt en anden, men lige nu lyder det som om, at hun regulere sit behov for mælk fint:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







