Svar: Svær putning til nat - 2 år, 8 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om, at I skal se lidt på puttetidspunkt og søvnbehov. Du fortæller, at I ofte putter jeres datter til natten omkring kl. 19, og at hun om dagen ofte sover 1.5-2 timer til middag. Du nævner også, at hun er let at putte, hvis I venter til klokken er 21.30.
Du skal nok regne med, at hun har brug for ca. 12 timers søvn i døgnet. Så hvornår står hun op? Hvis hun skal være putteklar kl. 19, og sover 1.5-2 timers middagslur, så skal hun stå op kl. 5-5.30 - ellers er hun ikke træk nok til at sove allerede kl. 19. Hvis hun i stedet f.eks. starter dagen kl. 6.30, sover ca. 1.5-2 timer til middag, så vil hun være putteklar omkring kl. 20-20.30. altså 1-1.5 time senere, end I putter hende nu.
Derfor vil mit første råd være, at I putter jeres datter senere, end I gør lige nu. I skal forsøge at ramme hendes puttetidspunkt ved at regne jer frem, og når I begynder at putte hende på et tidspunkt, hvor hun er mere parat til at sove, så vil puttetiden naturligt ikke vare 2-2.5 time, hun vil gradvist falde hurtigere i søvn. Samtidig skal I så indføre et putteritual, som I tænker vil fungere for jer alle fremover:)
Hvis I har et ønske om, at hun skal sove i egen seng på eget værelse, så tænker jeg, at det vil være rigtig fint at indføre dette - og gerne med det samme. I fortæller, at hun er tryg ved sin seng og ved værelset, hun er ikke ked af at blive puttet der, og det er super godt. Det er naturligt vigtigt, at hun er tryg ved at sove. Hvis hun vågner om natten af en drøm - drømmeaktiviteten er ofte stor i denne alder, så skal hun naturligvis beroliges og betrygges, og i første omgang kan I forsøge at hjælpe hende videre i søvnen, hvor hun er, men hun må naturligvis også gerne komme ind i soveværelset, hvis hun ikke kan sove videre på eget værelse. Det er dog meget godt, hvis hun kan starte i egen seng om aftenen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.
Det er vigtigt, at hun har en puttebamse eller lignende, som kan give hende tryghed og nærhed, når hun ikke sover sammen med jer. Det er også vigtigt, at hun falder i søvn med et trygt ritual, som nu - at I fortsat læser historier, taler lidt om dagen, synger en godnatsang, nusser lidt osv. Det er også godt, hvis værelset kan være lidt mørkt, og har hun brug for en natlampe, hvilket er helt okay, så sørg for at den har en gullig/rød belysning og kun lyser, så hun kan orientere sig - lyset må ikke være så kraftigt, at I kan læse ved det. Så når I er færdige med at læse, så bliver lyset ...
... naturligt dæmpet som tegn på, at hun skal lægge sig til at sove. I må gerne sidde hos hende til hun falder i søvn, da det giver hende ro - hvis puttetidspunktet er rigtigt, burde putningen ikke vare mere end 15-30 minutter.
Som jeg læser dit brev, så ligger i tæt med hende, når hun skal sove. Og det vil naturligvis være en stor forskel, hvis I pludselig ikke længere er der tæt på rent fysisk. Derfor tænker jeg, at det er ekstra vigtigt, at I sidder ved siden af hendes seng på en stol, så I er der, og kan berolige med jeres nærhed. Når I sidder der, må I også meget gerne fortælle hende, hvad I forventer "læg dig ned, skat", "luk du bare øjnene", "du skal sove nu" og naturligt gerne berolige "jeg er lige her, nat-nat".
Nogle gange kan det være nødvendigt at tage det i små etaper, så I starter med at sætte jer op og ikke længere ligger med hende. Så hun til at begynde med stadig er i soveværelset, men I sidder hos hende eller ved siden af hende, læser osv. som I plejer, men øger den fysiske afstand mellem jer - og først derefter putter hende på eget værelse, hvor I så indføre ritualet med at sidde på en stol ved siden af sengen. Men, da hun umiddelbart virker glad og tryg ved sin seng, har haft et fint ritual med godnatlæsning og lidt nussen og så er faldet i søvn, så lyder det for mig som om, at I godt kan putte hende i egen seng på eget værelse med det samme - når blot puttetidspunktet er rigtigt. Og puttetidspunktet udregnes ofte ved at se på søvnen hele døgnet.
En rettesnor for puttetidspunkt kan også være, at et barn på jeres datters alder ofte kan være vågen et sted mellem 4-6 timer efter middagsluren. Det vil betyde, at hvis hun f.eks. vågner af sin lur omkring kl. 14.30-15, så vil hun sandsynligvis være parat til at sove om aftenen omkring kl. 20 - det afhænger dog af, hvor tidligt dagen begynder, og hvad hendes samlede søvn er.
Når hun begynder i børnehave, så vil hverdagen naturligt ændre sig lidt. Hun vil få en masse nye oplevelser og stimuli, der bliver stillet lidt flere krav til hende, og hun vil naturligt ofte blive mere træt. Det vil derfor også kunne påvirke hendes søvn og søvnbehov, og her skal I naturligvis kunne give hende lidt fleksiblitet. Det er dog stadig vigtigt, at I forsøger at skabe en nogen lunde fast rytme med et fast stå op tidspunkt, fast middagslur og dermed også fast puttetidspunkt om aftenen - da rytmen vil påvirke hendes indre ur og dermed gøre hende parat til at sove, når det er sovetid:)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









