Svar: Hård mave - 7 mdr.
Kære Ditte
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din datters mave, og at hun ikke får problemer med hård mave. Det er naturligt, at hendes afføring kan være formet og fastere nu, hvor hun begynder med fast føde, men den må naturligt ikke være hård. Derfor er det rigtig godt, at du skriver, at din datter ikke virker til at have ondt, når hun skal af med sin afføring.
For at forebygge hård mave, så er der flere ting, som du kan medtænke:
1. Væske er vigtigt, som du selv skriver. Fortsæt med at tilbyde hende vand af kop til alle måltider og giv også gerne vand som tørstslukker imellem måltiderne.
Det er vigtigt, at hun også fortsat får sine flasker med modermælkserstatning. Jeg vil i forhold til hendes alder på nu 7 måneder anbefale, at hun får 4 flasker i døgnet, og at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Hvor meget væske hun har behov for afhænger af, hvor meget hun vejer, hvilket jeg ikke kan se ud af dit brev. Men hvis hun f.eks. vejer ca. 8 kg, er aktiv og bruger sig selv motorisk, og det samtidig er lidt varmt som nu, så vil hendes væskebehov sandsynligvis ligge omkring 1000 ml væske i døgnet. Af flasken kan hun så drikke mellem 700-800 ml, og resten skal så dækkes via vand af kop.
2. Det er vigtigt, at du tilbyder hende varieret kost. Jo flere forskellige fødevarer hun får, jo mere vil det være med til at holde maven i gang naturligt. Forskellige næringsstoffer vil ofte have en god effekt og hjælpe fordøjelsen i gang.
Det er rigtig fint, at du giver hende mad efter BLW og på den måde lader hende styre måltidet selv, men det er rigtig godt, at du også tilbyder lidt grød eller mos ved siden af. Netop skemad vil ofte være med til at holde maven i gang naturligt, så hold gerne fast i dette.
3. Fiberholdig kost er også vigtigt, men det kræver, at du samtidig giver hende vand nok. Derfor er væskeindtaget vigtigt. Men fødevarer, som er rige på fibre, er gode. Det kan f.eks. være frugt som pærer, æbler uden skræl, blommer og grøntsager f.eks. søde kartofler, broccoli, ærter og lignende kan være godt.
Når du vælger brød, så er det også en god idé at gå efter fuldkornsmærket, så hun får fibre den vej igennem, ligesom grovere grødtyper er vigtige. Hun bør dog ikke udelukkende spisefuldkorn, det er stadig en god idé at blande lidt - f.eks. når I spiser pasta, så giv hende både fuldkornspasta men også de lysere pastatyper.
4. Smør og fedtstof. Vær opmærksom på at hendes mad ikke må blive for ...
... tør. Det er vigtigt, at hun får fedtstof, hvilket godt kan være lidt sværere at sikre, når man giver hende mad i hånden - det er trods alt lettere at komme fedtstof i grød og mos:) Sørg derfor for, at hun også får lidt fedt på sine grøntsager, brødstænger osv. som du giver hende. Nogle gange kan det være en god idé at tilbyde hende lidt sovs - det kan bare være lidt smørsovs eller grøntsagssovs lavet med lidt olie.
5. Det er også vigtigt for fordøjelsen, at hun bliver bevæget. Hjælp hende derfor med at bruge sig selv motorisk, så hun triller, drejer omkring, kryber og begynder at kravle osv. Jo mere hun bevæger sig, jo bedre er det.
Du må også gerne aktivere hende, cykle med hendes ben osv. så hun leger bevægelse ind og på den måde også får stimuleret sine mave- og tarmbevægelser.
6. På samme måde kan lidt mavemassage nogle gange være godt. Du kan massere hendes mave i små cirkelbevægelser rundt omkring navlen i urets retning - brug evt. lidt massageolie eller lignende, når du gør det, så dine fingre glider let på hendes hud.
For at vende tilbage til det med flaske og væskebehov - her nævner du, at du forsøger at tilbyde flasken hyppigt, men at din datter ikke er stor fan af den. Måske er det fordi, du netop tilbyder den for tit... Prøv om du kan holde dig til de ca 4 flasker i døgnet, så hun ikke føler sig unødigt presset til at skulle drikke af sin flaske, men måske har lyst til den, når den så tilbydes. Når flasken ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften, så indgår den naturligt i forbindelse med søvn, hvilket ofte også vil kunne gøre, at hun lettere accepterer den.
Du kan også overveje at skifte erstatning, da de forskellige produkter smager forskelligt og måske er hun lidt træt af smagen af modermælkserstatning. Du kan også få erstatning, som kan virke særligt mod træg mave.
Hvis du synes, at det kniber med at få hende til at drikke vand nok af en kop, så vil jeg anbefale dig, at du køber en drikkedunk, sugerørskop eller lignende, som du kan tilbyde hende vand af. Det kan også nogle gange gøre, at væskeindtaget bliver sat lidt op, og det kan sagtens tænkes, at hun gerne vil drikke vand af en sådan, selvom hun ikke er fan af sutteflaske:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min nyeste bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter". I den finder du mere end 50 opskrifter på mad, som du kan give din datter, og som hun selv kan sidde og gumle og gnaske sig igennem:)
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









