Svar: Familie logistikken hænger ikke sammen

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker - og velkommen tilbage. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Jeg kan godt forstå, at I føler jer overvældede efter at have påtaget jer så stort et ansvar, som det er at overtage en slægtsgård. Du fortæller, at det er et stort hus, og at der er rigtig meget, som skal gøres og passes. Du fortæller også, at gården ligger så langt væk, at I ikke længere kan gå eller cykle til og fra arbejde, institution/skole, indkøb, fritidsaktiviteter osv. osv. I skal køre til alt, hvilket ofte er mindst 30 minutter væk i bil. Det lyder som om, at jeres flytning og de mange nye forpligtelser har skabt en stressende situation, som påvirker hele familien - og især jeres dreng.

Du skal være opmærksom på, at jeres dreng er meget følsom overfor jeres følelser, og at børn spejler stress. Hvis I er stressede og fortravlede, vil jeres dreng spejle denne stress, og det betyder, at han vil kunne reagere med øget uro og udfordrende adfærd.

På samme måde spejler børn også andre følelser hos deres forældre. Du skriver, at I føler jer naive, og jeg læser dit brev sådan, at I måske føler jer fanget i en pligt og et stort ansvar, samt privilegium - og hvis jeres dreng oplever, at I føler jer skuffede eller frustrerede over flytningen, så vil han naturligt godt kunne opfange disse følelser og vil derfor godt kunne begynde føle usikkerhed og frustration. Igen fordi han spejler jer.

Hvis I taler om, hvorvidt flytningen er en fejl, eller om at det er en byrde for jeres familie, så kan dette også gøre, at jeres dreng (og piger) begynder at tænke og føle det samme. Det kan f.eks. være med til at gøre, at jeres piger også begynder at give udtryk for, at de også gerne vil tilbage til byen, eller hvis jeres dreng føler, at det ikke bliver lettere for familien på grund af ham, så kan han godt føle, at det måske er hans skyld, at det er ham, som er en byrde.

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at skabe engagement og glæde, og ser alt det positive i de valg, som I har truffet og i jeres nye liv. Jo mere I kan vise glæde ved den nye situation, jo mere I kan forsøge at fokusere på alt det positive, jo mere vil jeres børn naturligt også spejle sig i dette, og det vil hjælpe dem med at se det hele i et mere positivt lys.

Det betyder ikke, at I ikke må tale om, at det er svært. I må meget gerne sætte ord på alle de udfordringer, der naturligt er forbundet med flytningen, men det er vigtigt at gøre det på en måde, som ikke overvælder dem. I må gerne fortælle, hvorfor I har valgt at flytte, og at I alle skal tilpasse jer - hvilket naturligt vil tage tid. I må gerne gøre det legalt, at det er svært.

I må også meget gerne involvere børnene i løsningerne - spørge dem om de har nogen idéer til, hvordan hverdagen måske kan blive bedre og mere sjov. Udnyt mulighed for at skabe nye, hyggelige traditioner, som I kan se frem til i jeres nye hjem. Så børnene også får nogle skønne minder med sig på sigt. Måske kan I gøre noget særligt ud af bilturene, så disse også bliver sjovere for alle. Du skriver, at I havde et stort ønske om at give jeres børn et liv på landet, tæt på naturen, og du skriver, at du troede, at livet på landet kunne skabe ro og stærke sunde fællesskabsværdier. Jeg tænker netop, at dette gerne skulle være muligt, og at det er rigtigt vigtigt, at I prioriterer tid sammen som familie. Tid, hvor I netop kan knytte bånd og skabe positive oplevelser sammen. Det kan være alt fra at lave mad sammen, eller måske kan I gå på opdagelse på loftet, i laden eller måske på opdagelse og eventyr på jeres nye grund. Måske kan I tale om de tidligere beboer på gården, hvad de hed, hvordan de levede, hvad de lavede, hvordan det var "i gamle dage" osv. Måske kan I finde gamle billeder. Det kan være med til at skabe tilknytning til gården.

Du spørger, hvordan I her og nu får mere ro på jeres søn, og jeg tænker, at hvis han reagerer med stress, så er der nogle forskellige ting, som I kan gøre:

- Det er godt, hvis I kan skabe ...

---

---

... en nogenlunde fast tidsplan og rytme. Det vil sige faste tidspunkter for måltider, sengetid og andre aktiviteter. Forudsigelighed giver tryghed og dermed ro.

- Sørg for at indføre nogle rolige aktiviteter i løbet af dagen f.eks. at læse i bøger sammen, bygge puslespil eller at han f.eks. tilbydes et varmt bad før sengetid, da det vil hjælpe ham med at slappe af og finde ro.

- Han kan generelt godt have behov for hjælp til at finde ro, og her kan det være en idé at skabe nogle rolige områder i jeres hus og have, hvor der er færre forstyrrelser. Det kan være et læsehjørne, et stille legeområde eller måske et telt i haven.

- Sørg for at der er familietid. Jeg er med på, at du har en følelse af, at I hele tiden er på vej fra A til B og farer rundt.. men prøv om I kan finde tid til hinanden, hvor I netop prioriterer hinanden uden at skulle bekymre jer om alt det, der skal gøres. Måske kan I lave mad sammen, spille et spil eller have en daglig gåtur. Gerne noget, som ligger på faste tidspunkter, så der netop er struktur omkring dette.

- Er der ting på gården, som børnene kan hjælpe med, deltage i. Naturligvis små opgaver, som passer til deres alder og udvikling - men nogle praktiske ting kan I måske godt gøre sammen, så I netop er sammen og ikke hver for sig.

- Undgå brug af skærm, især før sengetid, da det vil kunne gøre det sværere for jeres dreng at finde ro. Prøv om I kan finde aktiviteter, hvor han får brugt både sit hoved og sin krop. Brug gerne rigtig meget tid udendørs, da frisk luft og fysisk aktivitet kan have en beroligende effekt.

---

---

- Tal med ham (og pigerne) om hans følelser. Lyt til ham og hjælp ham med at sætte ord på følelserne og vise forståelse for ham. Det er helt okay, at han synes, det er rigtigt svært at flytte, og at han reagerer. Det er svært for jer alle.

Du spørger, om jeg tror, at jeres flytning hænger sammen med jeres drengs reaktioner - og ja, det tror jeg, at det gør. Men det må naturligvis medtænkes, at også alder, udvikling osv. kan spille ind. Du nævner også, om det mon vil hjælpe at flytte tilbage til byen, og da det er en meget kompleks situation, kan jeg godt forstå, at du overvejer, om det er nødvendigt. Men netop fordi situationen er kompleks, så tror jeg ikke, at det at flytte tilbage til byen umiddelbart vil løse jeres problemer.

Hvis I flytter tilbage til byen, så vil I naturligt stå overfor nye udfordringer. Jeg er ikke sikker på, at I vil have det godt med dette valg, måske vil I føle, at I har givet op, at I ikke slog til eller lignende - og jeg tænker også, at der naturligt kan være både følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser forbundet med at opgive slægtsgården.

Jeg tænker umiddelbart, at der kan komme meget godt ud af det valg, som I har truffet. Og at opgaven lige nu er at skabe en stabil og støttende hverdag, hvor I giver både jer selv og jeres børn tid til at vænne sig til alt det nye i eget tempo. I skal jf. ovenstående hjælpe jeres dreng med at falde til, prioritere tid (kvalitetstid), anerkende hans følelser, lytte, involvere jeres dreng i dagligdagens gøremål, skabe forudsigelighed osv. osv.

Og så skal I også finde tid til jer selv, finde måder hvorpå I kan reducere jeres egen stress, finde roen og glæden ved alt det nye. Jo mere rolige, glade og afbalancerede I virker, jo mere vil det have en positiv indvirkning på jeres dreng (jeres børn). Du skriver, at I har brug for ro på jeres søn, og at jeres weekender bliver stressede, fordi han er så overaktiv og opmærksomhedskrævende - og jeg tænker, at det er vigtigt, at I forældre får ro på, sænker tempoet, prøver at være til stede, fordi jeres dreng spejler sig i jer og jeres følelsesmæssige tilstand.

Ligesom jeres dreng har brug for pauser, hvor han kan koble fra, finde roen osv. så har I forældre naturligt også brug for pauser, hvor I kan genoplade. Tal med hinanden om, hvordan I kan prioritere omsorgen for jer selv og hinanden. I er nødt til at prioritere lidt egenomsorg for også at kunne finde ro og være til stede for jeres børn.

Jeg håber, at mine tanker hjælper videre på vej - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---