Annonce

Annonce

Svar: Sveskemos - hvor meget?


2. maj 2024

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Lillepigens mor

Tak for dit brev, - det er rigtigt godt, du skriver:)

Sveskemos er et gammelt husmoderråd mod forstoppelse, men det anbefales faktisk ikke, at give sveskemos før efter 6 månedersalderen, og det anbefales heller ikke at give sveskemos som behandling af forstoppelse.

Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i bogen "Ernæring til spædbørn og småbørn - håndbog for sundhedspersonale 2019: "Svesker, hørfrø o.l. bør ikke gives, førend barnet er 6 måneder og da som en del af en varieret kost. Svesker, hørfrø o.l. kan ikke anvendes til behandling af obstipation...".

Det er nemlig ikke helt uproblematisk med svesker. Svesker kan godt have en mild afførende virkning, fordi de indeholder fibre, og derudover indeholder svesker også sorbitol. Sorbitol er en sukkeralkohol, der forekommer naturligt i visse frugter f.eks. svesker, æbler, pærer og blommer. Sorbitol kan fremme tarmbevægelser, og det kan trække væske ind i tarmen, hvilket gør, at afføringen bliver blødere, så barnet lettere kan komme af med den.

Men, mængden af ...


Annonce

... sorbitol er betydeligt højere i svesker, end det f.eks. er i æbler. Og et højt indhold af sorbitol over længere tid f.eks. via sveskemos, kan faktisk påvirke det lille barns mave- og tarmsystem i den forkerte retning. Barnet kan faktisk risikere at få problemer med oppustethed, for meget luft i maven og kronisk diarré. Man kan altså risikere det modsatte af, hvad man ønsker som forælder.

Så selvom det lyder lækkert med hjemmelavet sveskemos, så vil jeg anbefale jer, at I venter med at tilbyde jeres datter sveskemos, til hun er 6 måneder gammel, og jeg vil også anbefale, at I varierer mellem sveskemos og andre former for frugt- og bærmos, så hun får så stor en variation som muligt. Netop variation af fødevarer vil ofte også være med til at holde maven i gang naturligt:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Generelt er det også en god idé at bruge frugtmos som topping på en grød, så du på den måde varierer grøden lidt - samtidig kan frugtmos (C-vitamin) være med til at sikre optagelsen af f.eks. jern fra grøden.

Jeg håber, at mine tanker hjælper videre - fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce