Svar: Leg med voldsomme ord

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse, af din datter og hendes leg:)

Det er helt naturligt, at børn på 3.5 år lege rollelege. Rollelege bruges ofte til at øve forskellige hierarkiske familierelationer. Barnet kan f.eks. via rollelegen øve sig i at vise omsorg - f.eks. putte dukken, trøste, når den lille er ked af det. Barnet kan også prøve at irettesætte og skælde ud, hvis dukken opfører sig forkert. Barnet bruger også rollelege til at tage imod omsorg fra andre, eller bruger rollelege til at afprøve det at være ulydig, være uartig og gøre det modsatte af, hvad de voksne normalt gerne vil have.

Børn kan også lege rollelege, hvor de spiller en særlig rolle. De kan være flyvende superhelte, brandmænd eller ildsprudende drager. De kan på den måde lege, at de kan flyve, sprude med ild eller slukke ildebrande.. og selvom det blot er leg, så er det dejligt at kunne noget, som de normalt kke kan.

Børn kan også lege rollelege, hvor de er underdanige, f.eks. hvis de leger hest eller hund. Det kan være spændende at være den, som hele tiden skal gøre, som de andre siger. De kan også have rollen, som den der bestemmer og dermed afprøve, hvordan det føles. Børn afprøver gennem denne form for leg f.eks. magtforhold og balance, og hvad der føles rart, og hvad der ikke gør.

Når det kommer til at lege med figurer, der placeres i en lege-mikrobølgeovn, tage dukkers arme og ben af, eller trampe på legetøj, så forstår jeg godt, hvis du føler, at dette virker lidt specielt, og det kan være svært helt at gennemskue, hvad årsagen til denne leg er. Jeg tænker umiddelbart, at nogle årsager f.eks. kunne være:

- Eksperimentering. Ligesom børn leger forskellige andre rollelege og eksperimenterer med forskellige roller, så kan jer datter også her forsøge at efterligne, hvad hun har set andre gøre. Hvis I bruger jeres mikroovn meget, så kan hun f.eks. godt placere legetøjsfigurer i ovnen som en del af hendes rolleleg - f.eks. hvis hun har set, at I bruger ovnen til at rengøre/rense ting eller blot til madlavning. Hvis I f.eks. har en flaskesterilsator til mikroovnen og har talt om, at den slår bakterierne ihjel, så kan dette f.eks. godt overføres til "nu gør jeg den død. Hov, den døde ikke, jeg prøver lige igen".

- Efterligner ande børn. Ligesom hun kan efterligne noget, som hun ser, at I voksne gør, så kan hun naturligt også efterligne andre børn. Rollelege kan give mulighed for at turde afprøve noget nyt. Det som nogle gange kan føles lidt usikkert og lidt farligt, tør hun måske prøve derhjemme, og måske har hun set andre børn i børnehaven gøre disse ting. Der er stor forskel på, hvordan børn behandler deres legetøj. Nogle børn er mere forsigtige omkring deres legetøj, hvor andre "ødelægger" legetøjet hurtigt. Så måske har hun i børnehaven set andre børn behandle legetøj mere voldsomt.

- Forsøger at finde ud af, hvordan I reagerer. Du skriver, at du "får det dårligt af at være vidne til denne form for leg", og jeg tænker, at det mærker jeres datter naturligt. Hvis du udtrykker bekymring eller virker afvisende overfor din datters leg, så kan det få hende til at føle, at det hun gør er forkert. Det kan både gøre, at hun undertrykker sit behov for at lege på denne måde, men det kan også gøre, at hendes behov for at lege disse lege forstærkes - fordi hun netop søger at finde ud af din reaktion. Forsøger at blive klogere på, hvad det hun gør, gør ved dig.

- Nysgerrighed omkring døden og livet. Det, at jeres datter taler meget om døden, kan sagtens være en naturlig nysgerrighed omkring døden. Hendes forståelse for liv og død er naturligt begrænset, men hun kan sagtens i en alder af 3.5 år tænke over døden. Måske har I blevet død eller tab i jeres liv - det kan være kæledyr, familiemedlemmer osv. som I har mistet. Det kan også være ting, som hun har set eller hørt i tv, eller måske har de talt om døden i børnehaven. Andre børn kan også have fortalt, at deres bedsteforælder eller oldeforælder er død - altsammen naturligt med til at gøre, at jeres ...

---

---

... datter får en interesse og nysgerrighed for livet og døden.

Jeg vil anbefale, at du tager din datter med i køkkenet og lade hende deltage, når I laver mad, så hun ikke behøver komme sine figurer i mikroovnen, men lærer, hvad der egentlig skal i ovnen og hvordan. Du kan også opfordre til, at I bruger legemad i lege-mikrovnen, og du gerne kommer på besøg og smager på den dejlige mad, som hun har lavet. Så i stedet for at skælde ud eller få det dårligt over måden, hun leger på, prøver at guide til en måde, som du synes er mere hensigtsmæssig.

Derudover tænker jeg, at når hun tager ben og arme af sine dukker og tramper på sine heste, så må du gerne prøve at spørge lidt ind til dette. "Jeg kan se, at du fjerner dukkens arme og ben, hvordan kan det være?", så du forsøger at få hende til at sætte lidt ord på sine handlinger - det er vigtigt, at du giver hende plads til at udtrykke sig og dele, hvad hun tænker og føler. Måske vil hun godt kunne fortælle dig, hvis hun har set andre gøre dette, eller måske forklarer hun, at det er, fordi hun er vred, frustreret eller måske bare nysgerrig, og så kan du tage udgangspunkt i disse følelser.

Jeg tænker også, at det kan være en god idé, at du personificerer dukker og hest, altså giver dem følelser, og f.eks. siger "jeg tror ikke dukken/hesten kan lide det". Ved at tale om følelser hos legetøjet, så hjælper du din datter med at forstå andres følelser, du styrker hendes empati og evne til at tage hensyn til andre. Hvis hun reagerer, som hun gør, fordi hun selv er vred eller frustreret, og det således er nogle følelser i hende selv, så kan du ved at tale med hende hjælper hende med at håndtere disse følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Du kan f.eks. også sige "lad os være venlige overfor dukken, så han ikke bliver ked af det", eller "lad os passe godt på hesten, så den føler sig tryg og glad". Det kan være en værdifuld læring, som kan overføres til mennesker:)

Hvis du fornemmer, at din datter kredser omkring døden og livet, så prøv at tale med hende omkring dette, så støttende du kan - naturligt i forhold til hendes alder. Det er vigtigt at anerkende hendes nysgerrighed omkring døden og gøre netop døden så naturlig som muligt. Udnyt forskellige situationer i hverdagen, hvor I f.eks. oplever døden. Det kan være i det små, f.eks. finder I en død mariehøne eller bænkebidder i haven, og den kan I så begrave sammen. I kan også besøge en kirkegård og tale om, at her ligger der forskellige mennsker begravet. Måske kan du tale med hende om noget af jeres familie, som ikke længere er her mere, måske kan I besøge deres gravsted og tale om, hvordan de var.

---

---

At tale med din datter om døden og de forskellige følelser, der kan opstå her, kan være med til at lære hende at håndtere tanker om døden på en konstruktiv måde. Og vil samtidig lære hende, at I netop kan tale om de svære ting, så hun stille og roligt også lære at udtrykke sig med ord - og f.eks. ikke viser, at dette er svært, ved handlinger som at komme figurerne i mikroovnen.

Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis være opmærksom. Du skriver, at "der intet andet er i hendes personlighed, hvor du er bekymret for hende socialt. Hun leger gerne med andre børn og virker i normale situationer medfølende og god til at spejle sig i andre". Det er rigtig godt, og du skal naturligvis lægge mærker til, om dette fortsætter. Hvis hun begynder at lege mere voldeligt, eller hun begynder at vise tegn på angst eller stress, så vil det være en rigtig god idé, at I forsøger at finde ud at, hvad der udløser denne adfærd og naturligt også tale med børnehaven om, hvad de oplever.

Det er derfor vigtigt, at du lige nu er meget åben omkring hendes leg og taler med hende om, hvad hun leger og hvorfor. Så du holder en åben dialog imellem jer, hvor hun naturligt føler, at hun kan fortælle om sine tanker og følelser - fordi du så naturligt vil kunne støtte og hjælpe hende, hvis hun har brug for det.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---