Svar: Toårig dreng og sproglig støtte
Kære A
Tak for dit brev :) Det er super godt, at du er opmærksom på at stimulere din drengs sprog, og jeg vil naturligvis meget gerne give dig lidt idéer:)
Det er vigtigt, at du sætter ord på alt, hvad du laver sammen med din dreng. Det betyder, at når du f.eks. hjælper ham med tøjet, så kan du sige "nu skal du have bluse på. Først over hovedet, så den ene arm. Hvor er din arm henne? Så den anden arm? Så ned over maven, hov hvor er maven? Hvad er det? er det din navle?" osv. osv. så du småsnakker med ham hele tiden omkring alt, hvad I laver.
Det gælder f.eks. også, når I vasker hænder. Her kan du sige: "Vi vasker hænder med sæbe. Sæben den er blå" eller lignende. På den måde får du sat ord på både jeres handlinger og på det I bruger (sæben). Det vil også stimulere hans sprogudvikling.
Det er på samme måde vigtigt, at du reagerer, når han forsøger at kommunikere med dig. Det er vigtigt, at han har en følelse af, at I taler sammen, og at du forstår, hvad han forsøger at fortælle dig. Hivs han f.eks. siger en lyd, som du kan fortolke som et ord, så er det f.eks. vigtigt, at du laver denne fortolkning og gentager ordet korrekt, så han hører, hvordan det skal lyde, og du på den måde også udvider hans ordforråd.
Et eksempel på dette kan f.eks. være, at du giver ham et glas mælk, og han siger "mæ", så fortolker du lyden "mæ" til ordet "mælk", og derfor gentager du ordet korrekt og siger f.eks. "mælk. Ja det er dejlig kold mælk". Det er godt at bruge ordet mælk i en sætning, fordi du på den måde også udvider hans ordforråd, så flere og flere ord kommer til, og så han naturligt selv begynder at forstå, hvordan ord kan sættes sammen.
Det er helt naturligt, at han forstår langt mere end han selv kan udtale. Det er også helt naturligt, at han nogle gange kikker væk, eller måske har svært ved at kikke dig i øjnene. Især, hvis du skælder ud eller kræver at han skal kikke på dig, når du taler til ham, så vil han naturligt have svært ved at holde øjenkontakt. Du bør dog generelt ikke have svært ved at skabe øjenkontakt med ham.
Når du gerne vil skabe øjenkontakt med ham, så brug hans navn. Du kan f.eks. sige "Hej (hans navn) og vente på, at han kikker på dig. Du kan også røre ved ham, sætte dig ned i øjenhøjde og lægge en arm på hans arm eller rundt om ham. Når han kikker på dig, kan du fortsætte med at tale til ham. Mange børn har brug for let berøring eller kærtegn, så kikker de:)
Hvad laver han, når du har svært ved at få hans kontakt? Hvis han sidder og kikker på fjernsyn, en iPad eller telefon, så kan det være rigtigt svært at få kontakten. Derfor er det vigtigt, at han ikke sidder med skærme, og at du inviterer ham til at sidde sammen med dig og netop have kontakt med dig.
Stil åbne spørgsmål, som giver mulighed for at bruge flere ord. Du kan f.eks. spørge "hvad ...
... skal vi lege med?", "hvad har du lyst til, at vi skal lave?" eller "hvordan har du det?". Det er alt sammen åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål kan også bruges, men de kræve ofte kun et ja eller nej svar. Det kan være spørgsmål som "er du sulten?", "vil du lege med toget?", "skal vi læse en bog?".
Det er også vigtigt, at du giver din dreng tid til at svare dig, når I taler sammen. Tålmodighed er vigtigt, for det tager naturligt tid for en 2 årig at finde ud af og formulere et svar.
Gentag hans ord og udvid hans ordforråd. Hvis han f.eks. siger "bold", så kan du gentage og sige "Ja, det er en stor rød bold". På den måde hører han ordet bold i en sætning, der udvider hans ordforråd.
Læs bøger sammen. Det er vigtigt, at I læser bøger hver dag. Gerne bøger med farverige billeder og enkle tekster. Tal med ham undervejs om hvad illustrationerne viser og hvad der sker i historien. På biblioteket kan du låne dialog-bøger, som passer til hans alder. Jeg har blandt andet lavet to bøger om Inger og Carlo, som du kan få på biblioteket.
Syng sange med ham. Der findes rigtig mange gode børnesange, og det er en super god idé at synge sammen. I kan synge sange, som du kender fra du var barn, eller som han måske allerede kender fra dagplejen (spørg endelig, hvad de synger der). Du kan også finde på sange selv, hvor du synger om ting, som I møder og ting, som I laver.
Leg med ord, rim og remser. Lav sjove lyde og bruge gerne rim og remser i hverdagen. Det er med til at gøre sprogudviklingen mere spændende.
Vær altid positiv i din kommunikation med din dreng, så han oplever det som noget dejligt og trygt. Afkræv aldrig, at han skal sige noget bestemt eller sige tingene på en bestemt måde. Det vigtigste lige nu er, at han motiveres til at tale og ikke føler, at han siger eller gør noget forkert. Du skal ikke skelne så meget mellem, om det er rigtige ord eller mere lyde, han laver - men i stedet holde øje med alt det han siger, og så responderer på alt dette. Du skal altså forsøge at vise, at du forstår ham, også selvom det nogle gange kan virke lidt som volapyk og så svare ham ud fra det, som du skønner, at han prøver at fortælle dig.
Når du viser ham, at du forstår, hvad han siger, så får han lyst til at forsøge at sige ordet igen og i det hele taget sige mere.
Som tidligere nævnt, kan det altid være en god idé at få tjekket hans ører, så du sikrer dig, at han ikke har problemer med væske eller mellemørebetændelse. Du kan også altid kontakte kommunens talepædagog, som ofte sidder i PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning:) Talepædagogen er uddannet i at støtte børns sproglige udvikling og han eller hun vil kunne teste jeres dreng og også give vejledning i, hvordan I kan støtte ham sprogligt videre.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor








