Svar: Hvordan forebygges hård mave?
Kære mor til to
Tak for dit brev, og dejligt at du har set, at jeg har udgivet en ny bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter" - det lyder som om, at lillebror har den rette alder til, at denne bog også kunne være noget for jer;)
Det er generelt en god idé at variere mellem forskellige fødevarer, for at holde din drengs mave naturligt igang. Når det så er sagt, så er det dog også en god idé, at du i begyndelsen introducerer nye fødevarer gradvist, så hans mave- og tarmsystem får lidt tid til at tilpasse sig:)
Det er også en god idé at tilbyde fiberholdig kost. Det kan du f.eks. gøre ved at tilbyde ham grød af havregryn eller give ham øllebrød. Det kan også være en god idé at tilbyde grøntsager, der er rige på fibre f.eks. blomkål, broccoli, gulerod eller græskar. Og frugt kan f.eks. være æblemos, pæremos, blommemos, eller f.eks. sveskemos, som du spørger til. Svesker er kendt for deres afførende egenskaber og en lille smule hver dag burde ikke skade. Det er dog generelt en god idé generelt at variere hans indtag. Også mos af forskellige bær kan være godt - det unge f.eks. være lidt jordbærmos eller blåbærmos (uden skind) som topping på en grød.
Det er vigtigt at sige, at når du tilbyder ham flere fibre, så er ekstra væskeindtag også nødvendigt. Det betyder, at du skal amme eller give flaske, som du plejer - og derudover supplere med vand af kop til alle måltider. Vand vil være ...
... med til at gøre afføring blød, så den lettere kan presses ud:)
Det er også en god idé, at du forsøger at skabe en regelmæssig rutine, altså faste spisetider med morgenmad, frokost og aftensmad - og hen af vejen også mellemmåltider i løbet af dagen. Hvis han har en regelmæssig spiserytme, så vil det være med til at regulere hans fordøjelse og forebygge forstoppelse.
Og så er det også vigtigt, at du hjælper ham med at være fysisk aktiv. Han skal bruge sig selv motorisk - det er vigtigt, at han triller, drejer om sin egen akse, forsøger at tage fat i sine tæer, forsøger at krybe osv. Han skal stadig lægges på maven flere gange dagligt, det vil både styrke hans ryg- nakke- og mavemuskler, men det vil også være gavnligt for hans fordøjelse.
Du må også meget gerne hjælpe ham med at blive bevæget. Du kan cykle med hans ben, løfte hans ben op og ned, hjælpe ham med at rulle, give ham lidt massage på maven i små cirkelbevægelser og i urets retning. Det kan lindre ubehag og være godt for fordøjelsen.
Har I mulighed for at tage i svømmehallen eller har I badekar, så kan det også være en god idé at udnytte dette, da kan kan stimulere hans muskler - også mavemusklerne og herunder fordøjelsen. Samtidig vil det varme vand ofte få ham til at slappe af, og det kan også gøre, at både luft og afføring lettere kommer ud.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig god appetit fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











