Svar: Dagsrytme til 6 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg umiddelbart, at udfordringen hos jer nok ikke handler så meget om, at dine børn starter dagen tidligt, men måske snarere handler om, at dine piger ofte sover en meget lang lur om formiddagen. Det må de meget gerne, men det betyder naturligvis, at de springer et formiddagsmåltid over. Det gør ikke spor, men jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være lidt svært at få alle måltider passet ind:)
Derudover, så har I lige nu en rytme, hvor pigerne naturligt får flaske, når de vågner og ofte også får flaske, før de skal sove. I takt med at de bliver ældre, begynder at kunne spise mere mad, drikker mere vand af kop osv. så vil det være rigtig fint, hvis du kan begynde at skabe en rytme, hvor de tilbydes skemad og mad i hånden, og også vand af kop, når de vågner - og først får flasken, når de skal sove. Da de lige nu ikke er mere end 6 måneder gamle, så er det helt naturligt, at de ofte har brug for flasken efter en lur på ca. 3 timer, men stille og roligt vil de godt kunne få lidt vand af kop og lidt mad i stedet, og så vente med at få flasken, til de skal sove næste gang.
Hen af vejen vil antallet af flasker naturligt blive skåret ned, der vil gå længere tid imellem hver flaske, antallet af skemåltider blive sat op, de bliver også bedre til at drikke vand af en kop - og du vil stille og roligt begynde at kunne skabe en rytme, hvor maden gives, når de vågner, og flasken gives, før de skal sove:)
Mit forslag til en dagsplan, som du kan arbejde lidt hen imod, og som er lavet ud fra dine angivne tider, kunne derfor se således ud:
Tidlig morgen 06: Vågner og får som nu deres morgenflaske, dagen begynder stille og roligt.
Morgen 7.30: Tilbydes morgengrød, det kunne f.eks. være lidt havregrød, suppleret med lidt frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, samt vand af kop.
Puttes til dagens første lur ca. kl. 08, og sover som nu ca. 3 timer.
Frokost ca. 11-11.30: Grød, øllebrød eller grøntsagsmos, der begyndes med kød eller fisk i mosen. Der suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13, og sover som nu ca. 2-3 timer.
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop. Tilbydes her også gerne en lille flaske.
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, som de kan sidde og gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23-24: ...
... Drømmeflaske og sover så indtil næste morgen tidlig, hvor de tilbydes flaske igen.
Som du kan se, så indgår der i denne dagsplan 5 flasker, og du skal naturligvis vurdere, om dette er tilstrækkeligt. Hvis de stadig har behov for en ekstra lille flaske, når de vågner af deres formiddagslur, så må du gerne give dem dette - og så som nu tilbyde maden lidt senere:) Jeg tænker dog, at i løbet af de næste par uger, vil det sandsynligvis passe rigtig fint med ca. 5 flasker, og de vil godt kunne få slukket tørsten af lidt vand af kop, når de vågner, samt blive mætte af skemaden - og så få flasken før deres næste lur:)
Mange børn vil i 7 måneders alderen trives rigtig godt med 4 flasker i døgnet - det vil her ofte være flasken om eftermiddagen, der trappes ud, og i stedet gives her et større mellemmåltid :) Det vil sige, at flaskerne tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften bibeholdes.
Når pigerne bliver 8-9 måneder, så vil de måske trives rigtig fint med 3 flasker i døgnet. Her forsvinder flasken tidlig morgen ofte, og det betyder, at pigernes flasker vil ligge før middagslur, aften og sen aften. Altså på tidspunkter, som de også får flaske nu:) I denne alder, vil de naturligt begynde at kunne spise mere og mere familiemad, og hele deres rytme vil ofte også ændre sig, så de f.eks. ikke længere sover så lange lure i løbet af dagen. De vil i det hele taget bruge sig selv mere og mere motorisk, være langt mere aktive, begynde at spise mere med fingrene og vil generelt være langt mere deltagende i hverdagens aktiviteter, også i måltiderne
Det betyder også, at de i den alder f.eks. kan få morgengrød sammen med storebror kl. 5.45-06, når de vågner, eller alternativt kan tilbydes morgengrød i vuggestuen, når de bliver afleveret der ca. 6.30. De kan tilbydes både mellemmåltid og frokost i vuggestuen, og så burde pædagogerne også kunne tilbyde dem flaske før middagsluren, som en fast del af deres putteritual. Hjemme kan du give flaske aften og sen aften, præcis som nu, så deres rytme ligner sig selv, og så de stadig hjælpes til at sove godt til natten:)
Den rytme, som du stille og roligt er igang med at skabe nu, skulle derfor meget gerne kunne passes ind i den hverdag, som I forventes at kunne følge i vuggestuen, og samtidig dække pigernes behov:)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt klarhed og også lidt ro med på vejen:)
- Og ellers så drøfter vi bare dagsplan og rytme igen, når de i 8-månedersalderen skal begynde i vuggestue, og du der ved lidt mere om, hvilken rytme de har og hvilken rytme, de helst "skal passe ind i". Det finder vi ud af, og det skal nok gå - det lyder som om, at I stille og roligt er på rette vej:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







