Svar: Hysterisk 16 måneder

---

Kære N.

Jeg synes I har brug for en eller flere personer til at vurdere jeres datter og til at vejlede dig i konkrete situationer. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, men som du beskriver situationen, så lyder det som om at det ville være rigtig godt at der var en person, som kunne se hvad der sker. Altså som kunne rådgive dig direkte, når tingene sker.

Hvor er din egen sundhedsplejerske henne i verden? Har du en nogenlunde kontakt til hende, så du kunne kontakte hende og bede hende om at aflægge dig et besøg? Forklar det du forklarer mig og hør om ikke hun kan komme forbi.

Det er også sådan at der jo er flere forskellige tilbud i den kommune du bor i, og din sundhedsplejerske er bedst til at vide, hvad du evt. kunne henvises videre til. Ud over sundhedsplejerske, så er der jo også psykologer, familieterapeuter, pædagoger osv. som kan rådgive om forskellige ting.

Du kan også prøve at spørge din læge.

JEg skriver ikke ovenstående fordi jeg vil gøre dig nervøs, eller fordi jeg tror der er noget galt med din datter. Det handler kun om at det er langt lettere at rådgive, når man står i en situation, end når det foregår via mail.

Jeg tror derfor umiddelbart ikke der er noget forkert ved det du oplever. Det lyder bare som om at det ville være rigtig godt, at få nogen ude fra til at se på forskellige situationer og guide i forhold til disse, for på den måde at give dig forskellige redskaber til at tackle din datter - og måske tackel den frustration, det naturligt gør ved dig, hvis hun afviser dig?! Eller følelsen af at hun gør det:o)

Generelt omkring konflikter, så vil jeg sige at det er vigtigt at du prøver at lytte til, hvorfor hun ...

---

---

... protesterer. Hvorfor er det hun ikke vil have flyverdragten på? Kunne det gøres på en anden måde, så hun accepterede det? Konflikter kan ikke undgåes, men det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.

Dernæst skal du overveje hvor meget du siger nej og hvorfor du siger nej. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende. Hvis din datter oplever at få Ja og dermed få sin vilje en gang imellem, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej, andre gange.

---

---

Du skal også kunne rumme de frustrationer, der kommer, når du nogle gange er nødt til at sige nej. Det hører også med til livet at blive frustreret. Din datter skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det. At kunne rumme hendes følelser betyder at du skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Vis hende at du forstår hendes følelser ved at sætte ord på 'Du bliver bare så vred lige nu'. På den måde viser du hende at du forstå det, lader hende være vred, er der for hende og det er en helt anden måde at møde hende på, end ved f.eks. at sige 'hold så op med at være så hysterisk'.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---