Svar: Imitere lyde - sproglig udvikling
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at der sker så meget udviklingsmæssigt med din dreng. Det er skønt, at du kan mærke, at han er godt med grovmotorisk, og det lyder også som om, at han er godt igang med sin sproglige udvikling.
Du beskriver en dreng, som:
- Kan indgå i dialog med dig gennem længere tid. F.eks. med lyden "ahh".
- Pudrer med to stavelser, så han nu siger baba, dada, deda og tata.
- Bruger sin pludren og lyde til at få din opmærksomhed.
- Bruger sin pludren og lyde til at vise, om han f.eks. er glad eller sur.
- Pludrer rigtig meget, når han ser videoklip med sig selv eller andre børn.
Det er alt sammen super godt og lyder præcist, som det skal være:)
Når din dreng ikke svarer på ændringer i lyd, som f.eks. "ma", når I sidder og pludrer sammen omkring lyden "ahh", så er det, fordi han endnu ikke har udviklet en bredere forståelse eller evne til at skifte mellem forskellige lyde på denne måde. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvorfor du pludselig siger "ma" i stedet, og hvad du vil med denne lyd. Han bliver forvirret "hvad siger du nu?" og "hvorfor gør du det?"... derfor tier han stille og kikker forundret på dig.
Det kan være en god idé at være opmærksom på, om det er ham eller dig, som starter jeres dialog. Hvis han starter med at sige "ahh", så er det rigtig godt, at du griber denne lyd og svarer tilbage med samme lyd. På den måde vil han føle sig forstået, og han vil have glæde af at høre, at du siger det samme.
Du må naturligvis gerne introducere nye lyde som f.eks. "ma", "ma-ma" eller "mmm mam-mam". Det kan du f.eks. gøre i forbindelse med måltiderne. Børn bruger ofte netop "mm-lyd" omkring mad, drikke, at være sulten, at noget smager godt. Hvis I sidder og spiser sammen, så kan du derfor sige f.eks. "mmm mam mam". Du kan pege på maden samtidig med, at du spiser, siger lyden og så vente på, at han får mulighed for at ...
... svare dig. Så når du starter jeres dialog, så giv ham tid til at svare dig, lytte til dig og afprøve den nye lyd.
Med hensyn til at klappe og vinke, så kommer det helt an på, hvor meget I generelt gør dette i hverdagen, altså hvor meget gestik du bruger. Jo mere gestik du bruger, jo mere vil han naturligt lære at bruge dette. Mange børn begynder at vinke i 8-10 måneders alderen, men det er naturligt afhængigt af, hvor meget man vinker med dem i hverdagen. De fleste børn er lidt ældre, før de kan klappe, ofte mellem 9-12 måneder, og igen afhænger det af, hvor meget man klapper sammen med dem.
Hvis du gerne vil hjælpe din dreng til f.eks. at vinke og klappe, så vil det være en god idé, at du generelt forsøger at bruge forskellig gestik i hverdagen. På den måde bliver han naturligt opmærksom på, at man kan bruge sine hænder til at kommunikere med. Du kan f.eks. bruge "tegn til tale" principperne, eller det der også kaldes baby-tegn, som er en form for tegnsprog, man kan bruge til børn, før de har udviklet talesprog. Det kan f.eks. være ord som "mere", "tak", "mad", "slut" og lignende. Og lige præcis vinke lærer han ved, at I f.eks. vinker farvel og goddag. Klappe lærer han ved, at du f.eks. synger sange, hvor der klappes eller laver "klappe klappe kage" med ham:)
Det er generelt også en god idé, hvis du kan synge for ham og synge f.eks. fagtesange, så du netop gestikulerer med dine hænder, imens du synger. Sange kombineret med fagter vil støtte hans sproglige udvikling.
Det er altid en god idé, at du nævner dine bekymringer for sundhedsplejersken, når hun kommer. Sundhedsplejersken vil gerne hjælpe dig med at se alt det, din dreng kan, betrygge dig i jeres samspil og også komme med forslag til, hvad du kan arbejde videre med for fortsat at støtte din drengs udviklng bedst muligt.
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







