Brev:
Dreng på 7 år, social udvikling
Kære Helen,
Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han går i 1. klasse og har været glad for at starte i skole. Fra lærerne får vi at vide, at han er dygtig til at gå i skole: kan lytte efter, være nysgerrig, sidde stille, modtage en besked og tage hensyn til de andre. De er dog obs på hans sociale liv i skolen. Og det er vi også. Det er derfor jeg skriver til dig.
Vores søn har altid været "anderledes" ift. det sociale. I vuggestuen ville han gerne sidde med en bog, når det hele blev for vildt, i børnehaven åbnede han sig lidt og ville gerne være med i fælleslege, men fandt aldrig en god ven, som han var helt tryg ved. Ville helst grave og bygge i en gruppe på flere børn.
Da han startede i skole var vi obs på dette og havde indledende møder med klasselæren om det. Og 0. klasse gik fint. Vi prøvede at "matche ham" med forskellige legekammerater, have mange legeaftaler osv og et par gange var der helt klart kemi og gode lege, men intet af det blev til mere.
Vi oplever at vores dreng er utrolig socialt orienteret her i familien. Han elsker at tale med os, dele sine oplevelser, lege, spille, nusse og hygge. Han har også gode lege med sin lillebror og sine ældre kusiner. Men ift. jævnaldrende venner er det som om han er et helt andet sted. Han indgår ikke i det (til tider lidt udmattende) "spil", der skal til for at venskaber opstår og ikke mindst består. Jeg kan se, at mange af de andre børn i hans klasse hele tiden er orienteret mod at være en del af fællesskabet, hvorimod vores søn meget hurtigt trækker følehornene til sig, hvis han fx. ikke kender legen, er lidt træt eller ikke føler sig 100% tryk i relationen - hvilket han ikke gør med nogen af børnene i klassen.
Vores søn er meget dygtig fagligt, han har et stort ordforråd, tænker meget over tingene og kan godt virke gammelklog både hvad angår tanker og sprog. Vi elsker ham for det og vi er stolte af ham, men har også talt om, hvorvidt det, sammen med hans sociale udfordringer, kunne betyde, at han måske ligger et sted på autismespektret.
Vi oplever ham ikke som rigid, ikke ufleksibel, han elsker nye oplevelser og overraskelser, har ikke ...
... særinteresser som vi ser det, har ikke nedsmeltninger eller andre udtryk for mistrivsel. Han er træt når han kommer hjem fra skole og vil gerne sidde med en lydbog og lande herhjemme. Når vi lægger op til en legeaftale siger han "men jeg er jo sammen med de andre fra kl. 8-15 hver dag og til spejder om onsdagen, må jeg så ikke bare være hjemme resten af tiden". Og det synes jeg er svært at sige nej til, for jeg kan selv tænke det samme. Det er lange dage for små børn. Min mand og jeg har prøvet at arrangere én legeaftale om ugen fast (for han bliver desværre aldrig spurgt af de andre), for at støtte ham, men det er svært, når han ikke selv vil.
Når jeg skriver alt det her til dig er det fordi jeg ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op. Vi vil meget gerne støtte vores dreng socialt og hjælpe ham alt, hvad vi kan! Det ville være en stor glæde i vores liv, hvis han fik bare én god ven. På den anden side, vil vi også gerne respektere ham som han er og accepterer hans grænser. På det sidste har vi fisket så meget efter hvem han leger med, hvad han laver i skolen, hvordan han har det - og jeg kan mærke, at han reagerer negativt på det. Vil ikke tale om det og siger, at han aldrig er alene osv.
Vi er ikke bange for en diagnose, men min mand og jeg har ikke selv brug for et evt. navn eller en forklaring på, hvorfor vores søn er som han er. Som sagt har vi et dejligt familieliv. MEN vi ønsker på den anden side heller ikke at overse noget og ikke hjælpe og støtte vores søn på den bedste måde. Og i denne forbindelse ved jeg simpelthen ikke, om en evt. diagnose ville gøre en forskel.
Jeg tænker mange tanker:
- Bliver han sat fuldstændig socialt bagud, hvis vi ikke gør en stor indsats nu?
- Skal alle være mega sociale?
- Kan vi risikere at pådutte ham en "forkerthed" ift. det sociale ved vores overfokus på det? Noget som han måske ikke selv ser som et problem?
- Er det nemmere at gå igennem livet som "anderledes" med en diagnose?
osv. osv.
Ja, det er mange spørgsmål og dem behøver du ikke svare på, men jeg kunne godt bruge et par tanker fra dig ift. hvad vi kan gøre for at støtte vores søn bedst muligt.
De bedste hilsner
A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.