Svar: Afhængig af mor

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter i denne alder, og det er helt naturligt, at børn i perioder vil foretrække den ene forælder frem for den anden. Det hører udviklingen til:)

Det kan vise sig på to måder. Nogle børn foretrækker, at en forælder gør bestemte ting - at det f.eks. kun er mor, som må skifte ble, børste tænder og putte, og kun far, som må hjælpe med påklædningen, maden eller lignende. Og andre gange er det den samme forælder, som barnet foretrækker gør mere eller mindre alt. Om barnet foretrækker mor eller far vil ofte skifte lidt frem og tilbage i takt med, at barnet bliver ældre.

At det er naturligt, betyder dog ikke, at det ikke kan være svært. Det er svært at være den forælder, som bliver afvist. Det er sårende, det gør ondt, når man bliver skubbet væk, og barnet enten verbalt eller nonverbalt signalerer "jeg vil ikke have dig, jeg har brug for min anden forælder". Og det kan være hårdt for den forældre, som foretrækkes. Det er svært at være på hele tiden, og man kan godt få dårlig samvittighed, både fordi man gerne vil dele forældreskabet med den anden forælder, men også fordi man måske føler, at man nogle gange er nødt til at afvise sit barn.

Der er ikke noget forkert i, at jeres datter lige nu er ekstra glad for sin mor. Det må hun naturligvis gerne være, og at hun søger dig og har brug for at være lidt tættere med dig lige nu, betyder ikke, at hun ikke også er glad for sin far.

Det er vigtigt, at du anerkender dette behov. Det er vigtigt, at du ikke ignorerer hende, når hun søger din kontakt. Hvis hun har brug for at få et kram, lige komme lidt mere på mors skød, holde dig i hånden osv. så skal du endelig gøre dette. Hvis hun oplever, at du afviser hende, ignorerer hende, forsøger at skubbe hende lidt væk, så vil hun opleve, at hendes følelser er forkerte, at det ikke er okay at komme til dig, at hun skal klare det selv. Og hun har netop brug for at vokse op med en følelse af, at du naturligt er der for hende, når hun har brug for det.

Det er vigtigt, at I begge ved, at jeres datter ikke reagerer, som hun gør, fordi hun er udspekuleret eller på nogen måde har en bagtanke med sine handlinger. Og nej - jeg tænker heller ikke, at det handler om, at hun ikke har lært at blive passet af andre. Det er vigtigt, at I tager det stille og roligt, og husker på, at hun er et lille menneske, som blot har et behov for at være sammen med mor på det pågældende tidspunkt, og det er et helt okay behov at have. Og nogle gange kan det godt lade sig gøre, andre gange er det naturligvis far, som er der og hjælper, men det er vigtigt stadig at vise jeres datter forståelse og anerkendelse.

Det er naturligvis helt okay og også vigtigt, at far kommer på banen igen. Det betyder, at der naturligt er visse opgaver, som far og datter gør sammen - far kan naturligt sagtens skifte ble, hjælpe med maden, skoene, påklædningen, badet osv. Det er her vigtigt, at I er tydelige omkring, hvem der hjælper og samtidig viser, at I forstår jeres datters ønsker og behov. Så hvis far f.eks. hjælper hende med flyverdragten, og jeres datter foretrækker, at mor skal gøre det, så kan far f.eks. sige "jeg hjælper dig med flyverdragten", så hun direkte hører, at det er det, far gør nu. Og du kan bakke op og sige "far hjælper dig med flyverdragten, så giver mor dig huen på" eller lignende. På den måde hører hun, at du bakker op om, at far kan lige så godt som dig, og hun hører også, at I anerkender, at hun gerne vil have mors hjælp.

Er det et problem med f.eks. putning, så kan I f.eks. aftale, at mor skifter ble, gør klar til natten, så kommer lillepigen over til far, som putter med godnathistorie - og derefter kommer mor også ind og kysser godnat. Her kan far f.eks. sige "far putter dig og læser bog, mor kommer, når vi har læst", og du kan igen bakke op og sige "far putter dig, jeg kommer ind og kysser godnat, når I har læst". På ...

---

---

... den måde hører jeres datter, hvad planen er, I holder fast i, at far naturligt også kan være en del af putningen, men I anerkender også jeres datters behov for at have sin mor.

Er det nogle faste ting, som putning, som altid giver problemer, så kan I f.eks. også skiftes, så I putter hver anden dag. I kan også med fordel gøre det, at far f.eks. gør alt det, som leder op til putning. Far giver bad, gør hende klar til natten, tilbyder hende godnatmåltid, børster hendes tænder - og derefter putter mor. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil han naturligt kunne tage over selve putningen, hvis mor f.eks. ikke er hjemme en aften. Og jo lettere bliver det naturligt også for jer at skiftes med at putte fremover.

Det er ofte også sådan, at når man er alene med barnet, så fungerer det uden større problemer. Så når far og datter er alene sammen, så har han ingen problemer med bleskift, påklædning, måltider osv. Men når mor kommer hjem, så opstår problemerne. Derfor kan det være en god idé, at far og datter i en periode gør flere ting sammen, som blot er for de to. En slags "far-datter-tid", fordi det vil styrke båndet imellem dem. Jeres datter vil få en følelse af, at far rigtig gerne vil og naturligt kan hjælpe hende, og far vil få en følelse af, at han stadig kan bruges. Han vil ikke på samme måde føle sig afvist.

Nogle gange er det f.eks. en god idé, hvis far og datter kan lave noget, som øger deres fysiske kontakt og direkte behov for fars hjælp. Det kan f.eks. være ture i svømmehallen. Netop her har hun brug for meget hjælp, og vandet er i sig selv lidt farligt, så her har hun brug for at blive holdt tæt, og hun er afhængig af fars støtte og guidning. Det kan derfor være med til at styrke båndet mellem dem, og når de kommer hjem efter sådan en tur, så vil hun måske nok søge mor igen, men de to timer, som far og datter har haft sammen i svømmehallen, vil være guld værd. Og hjemme vil I naturligvis kunne tale om netop svømmehalsturen og alt det sjove og dejlige de har lavet sammen og på den måde også huske hende på, at det var både trygt, rart og sjovt at være sammen med far:)

---

---

Det er også vigtigt, at du og far viser samhørighed og glæde ved hinanden. Jeres datter spejler sig i jer begge, og hvis hun mærker, at I to nyder at være sammen, viser omtanke for hinanden, at I nyder at sidde sammen, knuse og kramme hinanden osv. så vil hun naturligt spejle dette. Det er vigtigt, at hun mærker, at I ikke på den måde kan spilles ud mod hinanden, og at hun fornemmer, at I er en familie, at der er et særligt bånd imellem jer alle tre. I skal naturligvis også give hende masser af knus, kys og kram. Lade hende være med, når I f.eks. sidder sammen i sofaen, ligger sammen i sengen osv. så jeres "treenighed" bliver tydelig:)

Jeg vil også lige nævne, at jeg ved fra dine tidligere breve, at du nogle gange har følt, at du var luft for din datter, og at hun ikke rigtigt søgte dig. Du har været lidt bekymret for denne adfærd, og jeg har givet dig lidt forskellige råd til, hvordan du kunne møde hende, være der for hende, støtte jeres relation. Måske er det netop disse ændringer, som gør, at du faktisk nu mærker, at hun søger dig ekstra meget... bare en tanke :)

Hvis det lige nu er svært at aflevere hende, så kan det sagtens handle om, at hun nu også bliver ældre og mere bevidst. Mange børn har svært ved at skulle hjemmefra og ind i dagplejens hjem. Det er to forskellige verdener som mødes, og det er svært at have dette skift. Ofte ses det igen, når du så henter hende. Så vil hun måske ikke med hjem, men synes også det er svært her. Det er godt, at dagplejer fortæller, at hun er glad hele dagen:)

I kan naturligvis overveje, om far måske skal være den der afleverer i dagplejen i en periode, da han naturligt signalerer noget andet end dig, og da det måske også kan være godt for de to:)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---