Brev:
Viljestærk dreng - 19 mdr.
Kære Helen
Jeg kunne endnu engang godt bruge et par råd som mor til H, som nu er begyndt at teste grænser af.
Jeg ved, det hører alderen til, men vi får mange forskellige modsatrettede råd fra velmenende familiemedlemmer, så nu vil vi gerne høre fra dig. :)
H er meget godt med sprogligt, det har han hele tiden været. Han sagde sit første ord, da han var 10-11 måneder, og nu kan han lave små sætninger, f.eks. "Mor sover" og "Mere mælk". Han kan også sige sit eget navn og navne på alle i familien, samt børn og voksne i vuggestuen. Han er en rigtig nysgerrig lille fyr, der spørger 'hva det?' til alting, og når han lærer et ord, så husker han det som regel. Det betyder, at han nu kan mange ord for ting, han gerne vil og gerne vil have, og det giver en del konflikt.
Især omkring spisetid har vi i den seneste måned haft en del udfordringer, fordi H selvfølgelig spørger om smoothie, kiks, bolle og frugt i stedet for. Han kan blive meget frustreret, hvis han ikke får det og smider sin mad på gulvet. Det er egentlig helt lige meget om maden er noget, han normalt godt kan lide eller ej.
Jeg har forsøgt at indføre et koncept om 'aftensmad' så jeg kan sige, at vi skal spise aftensmad i stedet for at sige nej til ting. Det ...
... virker nogengange, men det kommer an på hans generelle humør og overskud, som man jo ikke altid kan styre, selvom vi forsøger at holde gode rutiner etc.
- Hvis han smider med maden, siger vi "maden skal være på bordet". Hvis han gør det igen, tager vi tallerkenen væk indtil han beder om den igen. Hvis han smider med maden tre gange, er det slut.
- Forsøger sjældent at sige nej, siger i stedet "Vi spiser aftensmad nu" eller "Du må få kartoffel" etc.
Jeg har er princip om at han ikke skal sulten i seng, så han bliver altid tilbudt grød eller rugbrød inden sengetid, hvis aftensmaden er gået skævt.
Vi har også lidt kampe med andre ting, f.eks. om han må se tv eller komme udenfor hver gang han beder om det, men det er nemmere at aflede ham udenfor måltiderne.
Med til historien følger, at H først begyndte at gå selv for en måned siden, og hans tendens til at ville bestemme er kun blevet værre, efter han lærte at gå.
Jeg ved godt at det ikke er noget stort problem, og måske kan man ikke rigtig gøre noget for at undgå den slags konflikter i den her alder. Det fylder alligevel lidt, så det er altid godt at få nogle andres tanker med.
Er der noget, du tænker, ville kunne hjælpe i de situationer?
Mange hilsner
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...