Brev:
Dårlig nattesøvn og behov for brystet for at kunne sove
Kære Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse.
Vi blev for lidt over 2 måneder siden forældre for første ganh til en dejlig lille dreng. Fødslen og opstarten har være lidt hård og vi har bøvlet med en del forskellige ting. Han kom til med et akut kejsersnit, tabte sig meget og måtte supleres med mme i starten, indtil mælken løb rigtig til. Så var der problemer med amning hvor det viste sig at han havde kort tungebånd. Han havde spændinger og favoritside som nu er klaret efter nogle ture hos en osteopat. Samtidig har han døjet rigtig meget med luft i maven, som han stadig er plaget af. Nu mistænker vi også at han måske har silent refluks, og er henvist til en børnelæge for at se på det. Så der har været meget der har fyldt i hans første levemåneder.
En af de ting, som ellers har fungeret rigtig godt indtil for ca. 2 uger siden har været nattesøvnen. Vi kæmper en del med lurerne, og han powernapper en del i løbet af dagen. De fleste lurer er max. 30 minutter af gangen. Det lykkedes dog nogle dage at få ham til at tage en længere middagslur på en 1,5-2 timer. Andre dage er det meget lidt han får taget af lure.
Før plejede han dog som sagt fint at sove om natten. Han ville blive puttet og sove ved en 21 tiden ca. Her ville han sove mindst 4 timer i første stræk og efterfølgende 2-3 timer af to omgange. Nogen gange har første stræk været 5-7 timer, og så har han sovet en 2-2,5 time og så 1-1,5 time efterfølgende efter amning.
Den seneste 2 ugers tid har været en hel anden historie. Nu sover han måske 2-2,5 time i første omgang og efterfølgende vågner han med 1-1,5 times mellemrum, hvor han så søger brystet før han vil sove igen.
Jeg ammer ham, liggende i sengen. Når jeg flytter ham over i krybben sker der en af følgende ting: Enten vågner han når jeg begynder at rykke på ham, ellers så vågner han så snart jeg har lagt ham eller så sover han noget tid, meget uroligt og vågner op igen af at sove så uroligt.
Hans reaktion på at blive flyttet er næsten den samme, om han bliver flyttet mens han er ved at falde i søvn eller hvis han er faldet helt i søvn. Vi prøver virkelig at få ham lagt før han falder helt i søvn, så han registrer at han bliver flyttet, men han vågner næsten altid op før vi rigtig får lagt ham. Og så er han lys vågen. Så prøver vi med en hånd på brystet, nus i panden og rolige ord. Men det hjælper ...
... slet ikke, og han skal ofte tilbage på brystet for at finde ro igen.
På det seneste er jeg også selv faldet i søvn mens han ammmer fordi jeg simpelthen er så træt når han vågner så hyppigt. Og derfor er det sket en del på det seneste at han falder i søvn med brystet i munden.
Hvis jeg istedet for ikke flytter ham, men lader ham sover i sengen ved siden af mig, så kan han godt sove længere ad gangen. Dog kan han her også godt sove meget uroligt og jeg får ikke sovet super godt. Hans uro er ofte at han ligger og vender og drejer sig, sparker meget med benene og slår rigtig mange prutter.
Pga. af hans problemer med luft I maven og den mistænkte refluks, har han søgt brystet rigtig meget, og til tider når han får ondt, græder og skriger helt vildt er brystet også det eneste han har kunne få ro af, og er efterfølgende også tit faldet i søvn ved brystet. Han bliver friammet og melder sig generelt rigtig mange gange i løbet af dagen. Men grundet at han har haft brugt brystet til at få ro og tryghed, og faldet en del i søvn ved det, har derfor nok udviklet en søvnassociation til det.
Vi har blandt andet prøvet at give ham sut, for at se om det kunne hjælpe lidt på overgangen fra brystet. Men han gider den simpelthen ikke. Der er som om at han opdager, at det ikke er den rigtige vare, og spytter den ud. Vi har prøvet flere forskellige slags, og der har ikke ændret på noget.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage til før, hvor han sov godt og længere i sin krybbe. Så jeg håber du kan hjælpe med nogle råd til hvordan dette kan lykkes.
En ting jeg blandt andet håber du kan komme med råd til, er hvordan jeg får brudt hans søvnassociation til brystet? Jeg synes tit at når jeg prøver at fjerne brystet, når det virker til at han er færdig med at amme, at så vågner han op og hopper på igen, for så at falde ret hurtigt hen igen. Og sådan kan vi blive ved. Han ammer ikke rigtig men ligger bare og hyggesmasker. Nogle gange bliver han decideret sur hvis jeg bliver ved med at fjerne brystet, inden han falder i søvn. Så vågner han helt op, og så kan vi starte forfra igen.
Samtidig tænker jeg også om der er noget vi kan gøre i forhold til den uro han er begyndt at udvise? Det gør det ret svært for os at sove når han ligger og spjætter rundt på den måde.
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe.
Mange hilsner
Kathrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire